Tøseværelset

Jane og Ida i Zoo

Torsdag var Ida og Jane (vores nye barnepige) i Zoo. De nåede ganske vist kun at være der en times tid efter vuggestuen før det var lukketid, men det var nok til at Ida havde haft en fest.

Ida var SÅ glad og SÅ træt da de kom hjem og hun kunne næsten ikke hænge sammen til andet end at se Bamse & Kylling.

Ida er rigtig glad for Jane, og Mor nyder at se hvordan Ida helt trygt tager Jane i hånden når vi har hentet Ida i vuggestuen, og så træsker de ellers afsted.

Jane kommer igen på onsdag og henter denne gang selv Ida i vuggestuen.

Idas Første Måned i Vuggestuen

En morgenfrisk Tut klar til at komme i vuggestue!
En morgenfrisk Tut klar til at komme i vuggestue!

Ida har nu gået i vuggestue i en hel måned og er SÅ glad for det. Hun griner og vinker når Mor eller Far afleverer og henter hende og hun er SÅ stolt når hun har lært nye tricks i vuggestuen. Mor og Far kan dog også godt mærke, at Ida er blevet mere grænsesøgende og kaster mere med tingene. Helt bevidst.

Den Lille Kunstner

Fredag var Ida i det kunstneriske hjørne og fik lov at male med tuscher på to flamingohjerter, som vi sidenhen hang op på Idas værelse.

Storetutten i gang med at male på flamingo hjerter
Storetutten i gang med at male på flamingo hjerter
En dybt koncentreret Ida
En dybt koncentreret Ida
Mor observerer og sørger for at Ida fortrinsvist maler på hjerterne og mindre på ansigt, tøj, bord og alt andet i nærheden
Mor observerer og sørger for at Ida fortrinsvist maler på hjerterne og mindre på ansigt, tøj, bord og alt andet i nærheden
2 flotte malede hjerter er blevet hængt op på Idas værelse
2 flotte malede hjerter er blevet hængt op på Idas værelse
Hovsa! Mon der kom mest tusch på hænder eller hjerter? Nå pyt, hyggeligt var det!
Hovsa! Mon der kom mest tusch på hænder eller hjerter? Nå pyt, hyggeligt var det!
Ida er fascineret...
Ida er fascineret…

Pigeværelset Tager Form

Mor og Far har været i fuld gang med at indrette tøseværelse og gøre klar til Lillesøsters entre. Far har monteret de nye skabe på værelset så vi har fået plads til pigernes tøj på værelset og Mor har organiseret og dekoreret en smule. Nu begynder det så småt at ligne et rigtigt værelse – Lillesøsters seng er dog stadig placeret ved siden af Mor og Fars seng og indeholder stadig Ida hver nat, som ikke vil falde i søvn i sin egen seng igen, når hun først er vågnet.

Se flere billeder af Idas og Lillesøsters fine værelse herunder:

Puslebordet
Puslebordet
Idas seng og gyngestolen
Idas seng og gyngestolen
Mickey og Peter Plys figurerne, som Mor og Mormor købte på loppemarked til 10 ,- pr. stk. er kommet op og hænge
Mickey og Peter Plys figurerne, som Mor og Mormor købte på loppemarked til 10 ,- pr. stk. er kommet op og hænge
Boghylden fra Morfar og Bedste Grete er kommet op, der er sat knager op til overtøjet og Mor har dækket det grimme relæ med et flot hjemmesyet gardin
Boghylden fra Morfar og Bedste Grete er kommet op, der er sat knager op til overtøjet og Mor har dækket det grimme relæ med et flot hjemmesyet gardin
Idas skab er blevet SÅ fint
Idas skab er blevet SÅ fint
Lillesøsters skab er også snart klar
Lillesøsters skab er også snart klar

Vi har nu fået pakket den sidste flyttekasse ud: Lillesøster kassen. Deri var sutteflasker, noget tøj, den nye lift, lidt legetøj og en masse andet. Mor har vasket al babytøjet i str. 50 og noget i str. 56 og det er klar til at komme ind i Lillesøsters skab – Mor skal bare lige have fundet nogle flere babybøjler og have tøjet sorteret. Nu er det snart nu!

Den nye lille lift, som passer i klapvognen, er blevet gjort klar til Lillesøster
Den nye lille lift, som passer i klapvognen, er blevet gjort klar til Lillesøster

MinTicker.dk Ticker

Venindehygge og Barnepigehygge

Zoneterapi og Hyggestund

I går var Mor på visit hos Sabrina i Ringsted. Dagen stod på barselshygge og zoneterapi. Sabrina er i gang med at uddanne sig til zoneterapeut og havde tilbudt Mor at trykke lidt på hendes fusser. Det takkede Mor bestemt ikke nej til så Sabrina tog Mors ømme, trætte fødder under kærlig behandling i en times tid. Det var SÅ skønt og Mor var helt træt resten af dagen så Sabrina må have ramt nogle punkter der fik kroppen sat i sving 🙂

Sabrina synes heldigvis også det er sjovt og hun har tilbudt at give Mor zoneterapi når vi ses igen – både fordi det er skønt for Mor, men også fordi Sabrina synes det er spændende at følge en ‘patient’ og se om hun kan fornemme en udvikling.

I aftes havde Mor endnu en veninde-aftale. Denne gang med Sanne, som hun har læst med i Herning. Mor drønede hjem til Sanne og fik ved samme lejlighed set hendes fine lejlighed i Valby (2 km fra hvor vi bor) og så suste vi ellers på café og spiste dejlig mad og sludrede.

Mor synes det er SÅ skønt at være tilbage i DK, og selvom familie og venner har været rigtig søde til at besøge os i Amsterdam er det altså også rart at man bare kan have aftaler på hverdage i et par timer.

Mor i Svømmehal

Efter lægens anbefaling har Mor i dag været i svømmehallen og få motioneret sin tykke og halv-ømme krop. Mor synes det var temmelig hårdt pludselig at få gang i svømmemusklerne efter et par års pause, men det gjorde bestemt godt for kroppen. Mor var dog ret frustreret over hvor proppet bassinnet i Frederiksberg Svømmehal var (trods det at det var en helt almindelig onsdag kl 9.30!) og synes det var irriterende at skulle svømme i ‘kø’ og ikke selv kunne sætte tempoet.

På fredag vil Mor igen afsted, men denne gang prøver hun det nye Vandkulturhus i Valby i stedet for, for at se om det er nemmere at komme til her.

Ida og Barnepigens Første Date

I dag har vi haft Jane-barnepige på besøg for første gang. Jane kom kl 14 og så tullede Mor og Jane ellers afsted mod vuggestuen for at hente Lilletutten. Ida og Jane var igen straks dus og Ida tog Jane i hånden og trak afsted med hende allerede inde på stuen. Jane præsterede da også at få Ida til at gå hele vejen ned af trapperne i vuggestuen OG hele vejen op igen af trapperne (39 trin!) herhjemme. Når det kun er Mor og Ida der er afsted er det ellers ikke noget hit, men i dag gik Ida helt uden brok. Så stod den ellers på leg herhjemme og Mor smuttede på indkøb da Ida og Jane var i fuld gang med at lege med Dukke Sally. Mor var væk en halv times tid og Jane fortalte, at Ida slet ikke havde reageret på, at Mor var gået – Mor vinkede ellers og sagde ‘hej hej’ så Ida vidste at Mor ville gå, men hun havde ikke sagt en lyd 🙂

Mor brugte resten af eftermiddagen på lidt huslige sager og på madlavning så Ida og Jane kunne få noget alenetid mens Mor dog stadig var i hjemmet. Det gik SÅ godt og Ida var glad og trak Jane rundt fra rum til rum. Der blev tegnet, drukket ‘kaffe’, leget med dukker, leget med lego, grinet og en masse andet. Ingen tvivl om at Ida synes det var skønt med en legekammerat, som var lidt mere medgørlig og aktiv end Mor 🙂

Jane blev og spiste med til aften og smuttede så hjem igen derefter. Det synes Ida var lidt træls, men med formaningen om at Jane kommer igen i morgen og leger fik hun lov at daffe afsted.

I morgen er det planen at Jane og Ida skal alene i Zoo et par timer efter vuggestuen mens Mor tager en slapper. Det er Mor helt sikker på bliver et kæmpe hit. For alle parter 🙂

Babysitter og et grimt styrt

Babysitter

Efter to samtaler med to rigtig søde piger, som vi er kommet i kontakt med via en side på nettet, har vi nu endelig fundet en babysitter til Ida og Lillesøster. Hende vi har valgt, Jane, er en 21 årig sygeplejestuderende, som læser på Frederiksberg og som Ida straks var dus med.

Vi regner med, at Jane henter Ida i vuggestuen ca. 2 dage hver uge og tager i Zoo, på biblioteket eller lignende med Ida så der sker noget for Lilletutten mens Mor er gravid og træt – og endnu mere når Lillesøster er kommet til verden og kommer til at optage al Mors opmærksomhed. Ligeledes kommer Jane til at være Mor og Fars redning om aftenerne og i weekenderne, hvis Mor og Far får brug for lidt kærestetid. Jane kommer også til at hjælpe med at lave mad engang imellem og hvad vi ellers måtte have brug for hjælp til at små sysler. Det glæder vi os til!

Jane holder ferie i næste uge, men derefter kommer hun os til undsætning og bliver Idas nye legetante 🙂

Lilletuttens grimme styrt

Da Jane var gået efter dagens samtale gik Mor og Ida i gang med at lave aftensmad. Der gik dog ikke mange minutter før Ida havde taget et ordentligt styrt på køkkengulvet direkte ned på munden/hagen. Ida blødte rigtig meget fra munden og det var svært at få stoppet igen. Det lykkedes dog, og en sulten Ida fik spist et par fiskedunser til aftensmad. Da hun var færdig med at spise begyndte hun dog at bløde igen – og igen var det næsten umuligt at få til at stoppe.

Far og Mor prøvede at se om de kunne se, hvor blodet kom fra (Mor var ret sikker på det var fra den indvendige del af overlæben for hun kunne ikke se blodet komme andre steder fra) og det så ud som om Ida havde fået klemt et stykke af læben fast imellem de øverste fortænder. Det blødte dog så kraftigt – og Ida var naturligvis meget ked af det og ville ikke lade os komme til – så det var svært at se.

Mor og Far blev enige om at ringe til Akuttelefonen for at høre om vi skulle forbi skadestuen, men i kø som nummer 23 lagde Mor røret på og ringede til hendes gode veninde Julie, som er læge. Julie sagde, at vi skulle prøve at se om vi kunne rykke læben fri – for der var ikke umiddelbart noget i den del af munden som kunne ødelægges – og det var det eneste de også kunne gøre på skadestuen, da man ikke kan sy inde i munden. Julie ordinerede også isterninger i munden til at stoppe blødningen så det måtte Mor ned til underboen og hente 🙂

Mor og Far forsøgte at få Idas læbe fri fra tænderne, men det lod sig ikke rigtig gøre. Mor ringede igen til Akuttelefonen for at høre om det var noget vi skulle på skadestuen med, men da det efterhånden så ud som om læben ikke længere sad fast, men bare var meget hævet sagde sygeplejersken vi kom igennem til, at vi bare skulle forsøge at stoppe blødningen med is, som Julie også havde anbefalet, og så ellers lade være med at give hende mere mad og drikke i dag. Sygeplejersken sagde, at Ida muligvis havde sprunget den streng man har siddende helt oppe i toppen af overlæben, men det er ikke noget man kan gøre noget ved, den skal gro sammen af sig selv og det samme var tilfældet med en flænge i læben, når det er indvendigt i munden.

Mor og Far fik i Ida til at falde til ro med lidt Bamse og Kylling og nogle små stykker isterninger. Da blødningen efterhånden stoppede kunne Far putte Ida og Mor kunne gå i gang med den helt store tøjvask da både Ida og Mor var smurt ind i blod.

Ida faldt heldigvis forholdsvist hurtigt til ro på et par ml flydende panodil (som hun heldigvis synes smager fantastisk!) – nu er vi spændte på at se hvordan Idas læbe ser ud i morgen.

Stakkels Lilletutten 🙁

Bornholm, Bornholm, Bornholm!

I morgen aften drager Mor til Bornholm for at besøge den selv samme doktor Julie, som nævnt ovenfor. Julie og Mor skal holde tøsehygge med sladder og spa-visit – og så glæder Mor sig til at få et par nætter uden Ida på sidelinjen med mange, mange opvågninger. Mor er ved at føle sig MEGET gravid, så det er tiltrængt med lidt ro og forkælelse til hendes krop.

Imellemtiden skal Far og Ida hygge og lege frem til søndag aften, hvor Mor igen vender hjem med fornyet energi!