Intet nyt er godt nyt… eller… nå… men, status Lillesøster er i hvert fald uændret. Mor tror Lillesøster er fast besluttet på at være april-barn ligesom Mormor, og ikke marts-barn som Farmor og Farfar. Og netop i dag er det faktisk Farfars fødselsdag!
Akupunktur
I dag har Mor været til ‘modning’ hos en akupunktør for at hjælpe kroppen lidt i gang. Eileen, som akupunktøren hedder, er en af Farmors veninder og Farmor har også selv fået akupunktur af hende mens de begge boede i Oman.
Eileen er uddannet jordemoder og akupunktør så hun kendte aaaalt til unge damer, som er højgravide, gerne vil have baby ud og som har ondt alverdens steder på grund af graviditeten.
Formålet med dagens aftale var dog ikke at skubbe baby ud, men blot at aktivere kroppen så den så småt kan begyndt at overveje at smide sin lejer ud – gerne i næste uge som aftalt 🙂 Mor vil helst undgå at skulle sættes i gang medicinsk igen da det kan gøre fødslen både længere og hårdere, så derfor prøver tænker hun, at det er et forsøg værd med de mere naturlige metoder. Mor har fået en ny aftale hos Eileen på onsdag og Mor har også en aftale med Sabrina om at hun kan forsøge at udøve Zone-terapi-mirakler på Mor d. 31. hvis Lillesøster stadig hænger i derinde.
Mor har aldrig prøvet at få akupunktur før, så hun var lidt spændt på hvordan det ville være. Smertemæssigt var der intet i selve det at få nålene sat i. Kun lige da Eileen satte en i ved Mors haleben, som er temmelig ømt. Eileen gav også Mor noget massage på ryggen og lænden og det gik ret hurtigt op for Mor at hun havde ondt andre steder end i halebenet, men smerten fra halebenet overskygger åbenbart de andre smerter, så Mor ikke tænker over det. Eileen mente da også at Mors smertetærskel var temmelig høj når hun kunne mærke hvor spændt kroppen var flere steder, og Mor stadig ikke rigtig brokkede sig.
Udover nålene har Mor fået sat 5-6 små kugle-plastre fast i ørene på de steder har forbindelse til bækken og halebensområdet så det er meningen at Mor skal trykke på de små kugler nogle gange i løbet af dagen for at aktivere kroppen til at bearbejde smerterne i områderne. Mor synes det er lidt noget spacy noget, men synes alligevel også det er ret fascinerende at kroppen er opbygget på denne måde.
Eileen mærkede og lyttede også på maven og hun synes også det var svært at vurdere om Lillesøster har hovedet eller rumpen nedad, men hun troede nu også at Lillesøster lå som hun skulle, men at hun havde nogle ret faste baller fordi numsen er ligeså hård som hovedet når man trykker på begge områder på en gang.
‘Modningen’ i dag har ikke haft til hensigt at sætte fødslen i gang, så Mor forventer ikke, at der sker noget de næste par dage. Dermed også sagt, at vi nok skal holde Jer utålmodige sjæle opdateret derude så snart der er optræk til noget.
Ventetid
Ventetiden bruger vi nu så konstruktivt som muligt. Mor er gået i gang med at få skibet de første bryllupsinvitationer afsted, efterhånden som hun får dem færdigproduceret, Mor har også været på shopping efter nye sko til Ida så hun ikke skal gå foråret i møde med klemte fusser. Ida synes selv de er SÅ seje med de pink snørebånd og man vil gerne have dem på indenfor også.
Mor får også fikset et par projekter i lejligheden – blandt andet har hun fået tapetseret bogkasser til Ida og Lillesøsters værelse som Far og Farfar kan få lov at sætte op i weekenden så pigeværelset efterhånden er helt hyggeligt. Mor glæder sig til at få hængt bogkasser og billeder op derinde så det snart kan blive færdigt og fint.
Forældresamtale i Vuggestuen
I eftermiddag har vi været til forældresamtale i vuggestuen. Vi havde egentlig aftalt med Jane, at hun skulle passe Ida imens, men Jane var blevet syg så det endte med at vi tog Ida med til samtalen så både Mor og Far kunne deltage.
Pædagogerne havde primært positive ting at sige om Ida – glad, dygtig og velfungerende var nøgleordene. Dog synes de hun har en meget gennemtrængende stemme og snakker meget når hun skal falde i søvn og vågne igen, så de må tysse lidt på hende og være hurtige til at hente hende ind så hun ikke vækker alle de andre 🙂
Vi fik også en god snak om indkøringsperioden og Mor og Far fik stillet et par spørgsmål til ‘normen’ i vuggestuen – f.eks. hvornår man forlader et måltid, da Ida er begyndt at skubbe sig væk og gå midt i maden – og vi kunne hurtigt konkludere, at den slags ikke er noget hun har lært eller gør i vuggestuen, så det må være ren grænse-prøvning herhjemme fra Lilletutten 🙂
