Fotokursus
Mor har været på fotokursus med en professionel fotograf for at lære sit kamera bedre at kende og her er et glimt af resultatet. Mor synes selv det var brandsjovt og glæder sig til at tage endnu flere billeder så hun kan blive endnu bedre. Du kan klikke dig ind på et af billederne herunder og se det i større udgave, og således klikke dig igennem hele galleriet.
Man skal aldrig gå ned på udstyr – derfor har mor nu bestilt en ny linse til hendes kamera så hun kan tage endnu bedre billeder.
Artikel på Babybusiness.dk
Mor har også brugt de små grå og skrevet en artikel til babybusiness.dk om livet på barsel i Amsterdam. Den kan du læse her.
Koninginnedag
På tirsdag er det dronningens dag i Holland. En dag hvor alle holder fri og alt holder lukket, og så er der fest. I år er der ekstra stor fest fordi dronning Beatrix abdicerer og hendes søn Prins Willem nu skal være konge i stedet. ALT er ved at blive pyntet i orange hernede (Hollands nationalfarve) – alle går rundt i orange tøj med hollandske flag malet på kinderne, og i supermarkederne kan du købe diverse orange habengut.
Eftersigende bliver det et mareridt at komme rundt i byen, så hvis vejret er godt drøner den lille familie over i den nærliggende Vondelpark, som ligeledes bliver et af de mest besøgte steder og tjekker stemningen ud derfra, så kan vi hurtigt komme hjem i fred igen hvis der er for mange mennesker 🙂
Parktur
I den forgangne uge blev Ida lukket på græs for første gang. Sikke mange spændende ting se og mærke – og endnu flere spændende ting men kan putte i munden. Græs, blomster, pinde, sten, affald og hundelorte. Ida er ikke for fin til noget så man skal være hurtig på dupperne når Ida er løs så hun ikke får nogle grimme ting i munden.
Mor og Ida mødtes med mors tyske veninde og hendes søn Benjamin, som er 3 uger yngre end Ida.
Og så lige hvad der ellers var på kameraet:
Sikke nogle skønne og flotte bileder af Ida 🙂