Café-mor

I dag er Ida og mor taget tidligt på café-besøg. Vi har rengøring, hver anden onsdag formiddag så Lilletutten og mor skal afsted når rengørings-Linda dukker op omkring 8.30 og 3-4 timer frem. Mor har stadig ikke fundet det gode sted at tage hen. Det skal jo helst kunne kombineres med at Ida kan sove hendes formiddagslur og det går bedst hvis hun står stille et sted.

Mor nyder en croissant og en kop kaffe.....
Mor nyder (/nød) en croissant og en kop kaffe…..
...imens Lilletutten napper
…imens Lilletutten napper

Mor ville allerhelst finde en lille afsides café hvor Ida kan stå udenfor og mor kan holde øje med hende inde fra vinduet, men det er ikke lykkedes endnu. Det bedste alternativ ligger lige ud til en stor vej med skumle typer og der vil mor helst ikke placere Lilletutten. Derudover må der meget gerne være wi-fi til mor så hun er underholdt mens Ida sover.

I dag havde mor egentlig håbet på at mødes med nogle andre danskere til noget legestue-tamtam i Amsterdam, men de danskere mor indtil videre har stødt på via Facebook er en flok sløve padder, som enten ikke svarer eller som har alverdens undskyldninger for ikke at mødes. Mor har det heldigvis godt i sit eget og Idas selskab og med de internationale mødre hun har mødt hernede – det ville dog være hyggeligt med lidt danske mennesker, men det gider mor ikke ærgre sig mere over.

Mor har set at der er en indendørs legeplads i det butikscenter mor og Ida er taget ud i så der går turen hen når Ida vågner om forhåbentlig laaaang tid 🙂

(Mor nåede lige at skrive ovenstående sætning før Lilletutten slog øjnene op – der er altså ikke noget som udendørs lure, selvom hollænderne ikke kan forstå at børnene ikke fryser ihjel udenfor 🙂 )

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *