Have og Havregrød

Haven

I går stod den på ‘have-dag’. Det indebar at mor fik plantet nye krydderurter ud – sneen er endelig forsvundet og temperaturen er pludselig på 11-12 grader – crazy vejrskifte! Vi har vist helt glemt at nævne at I Holland fjerner man ikke sne fra fortovene. Overhovedet! Der bliver ryddet på vejene og på cykelstierne, men fortovene får lov at passe sig selv. Det er HELT absurd. Håbløst at køre med klapvogn og umuligt at komme frem hvis du er i kørestol. Mor spurgte en hollænder hvorfor de ikke fjerner sne på fortovene og han kunne slet ikke se hvordan det skulle kunne lade sig gøre med lygtepæle og alt muligt….han skulle prøve at komme til Danmark skulle han. Tossede hollændere….

Nå tilbage til haven.

Far havde forsvoret at det ville være umuligt at få sat altankasserne op fordi de var lavet til at hænge på en firkantet overflade og gitteret på altanen var rundt – ergo ville altankasserne komme til at hænge skråt. Det ville mor dog ikke acceptere, så hun benyttet sin fristund mandag mens der var babysitning på til at gå i byggemarked og finde en løsning. Og det fandt hun.

Der blev lavet arbejdstegning
Der blev lavet arbejdstegning

Mor lavede en prototype for at teste systemet og den virkede super fin, så dem lavede vi tre yderligere af. Mor måtte dog både have gang i hammer, skruetrækker, sav, boremaskine og diverse tænger – men op det kom de! Løsningen bestod i 1 meter PVC rør Ø32 mm 🙂 og en masse, masse tykke strips så altankasserne ikke ryger ned i hovedet på nogen nede på gangstien nedenfor.

Så er 'haven' blevet hængt op
Så er ‘haven’ blevet hængt op

Mor galdt også over et par solcellelamper, som også røg ned i kurven. Vi har ingen strøm på altanen så mor tænkte at solcellelamperne kunne være en nem løsning til at få bare en smule lys derud uden at trække en masse kabler igennem vinduerne.

Nu mangler vi bare at det er slut med nattefrost så vi kan få plantede rigtige ting i altankasserne og i krukkerne så der kan blive fin urtehave til sommer. Indtil videre nyder mor dog at have friske krydderurter lige udenfor døren, som ikke visner efter få dage og som ikke tiltrækker en masse fluer. Og så er der selvvander system på mens det regner 🙂

Soveværelset

Mor fandt også et par billige wallstickers til soveværelset som ikke havde noget på væggene. De blev også sat op – næste projekt bliver at finde nogle puder og lidt andet ‘hygge’ derind til så det ikke kun er hvide vægge og en seng.

Lidt deko til soveværelset
Lidt deko til soveværelset

Havregrød

I dag har vi forsøgt os med havregrød. Det var bestemt ikke noget hit. Nu hvor Ida snart er 6 måneder begynder vi så småt at trappe måltiderne op så Ida får flere og større måltider – og måltider hvor ingredienserne ikke er helt blendede. Mor tror primært det var konsistensen af den noget tykkere grød Ida ikke brød sig om for smagen er svær ikke at kunne lide da den jo ikke just er gennemtrængende. Mor prøvede endda at lokke med lidt sveskemos i grøden men den bed Ida ikke på. Næste gang prøver vi med lidt mosede bær i grøden så den får lidt mere smag.

Ida ved ikke helt hvad hun synes om det der havregrød
Ida ved ikke helt hvad hun synes om det der havregrød
...men glad det er hun!
…men glad det er hun!

Fødselsdag hos naboen

Og så har vores nabo tilsyneladende fødselsdag – der var i hvert fald god stemning derinde i aftes og balloner på døren 🙂

Naboen blev 70
Naboen blev 70

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *