Godt Nytår!
Godt nytår fra bloggen. Mor og pigerne fejrede nytårsaften hos Onkel René og Tante Anne og lille Kusine Nanna. Vi havde en skøn dag og aften og allerede kl 16.30 erklærede Ida at ‘hun ikke troede sine egne øjne’ efter at have kigget på det affyrede krudt og derfra blev det kun en vildere udsigt fra 5. sals lejligheden på Frederiksberg.
Vi hyggede med dejlig mad, nytårshatte, pynt og masser af baby- og børnehygge. Vi havde aftalt at vi overnattede hos Anne og René så vi ikke skulle krydse København midt i fulde mennesker og fyrværkeri og vi havde ligeledes aftalt at når man holdt fest så måtte man være længe oppe og bare hygge så længe man ville. Maya faldt i søvn 21.15 mens Ida imponerende nok holdt til 23.30 før hun gik i seng sammen med Mor. Så sov begge tutterne til gengæld helt til kl 9 næste morgen!
Skønne piger
Herunder får I lidt hverdagsbilleder af skønne Ida og Maya, som efterhånden er to små damer.