I dag har vi været til tjek med Mayas arm på Odense Universitetshospital.
Maya bruger sin skadede venstre arm ligeså meget som sin højre arm, dog er den venstre arm ikke nær så stærk og derfor fungerer den ofte som støttearm, hvor Maya pr. automatik lader den højre tage over når den venstre ikke er hurtig eller stærk nok. Og det er helt ok og fuldstændig normalt med den skade Maya har (Duchenne Erbs Parese). Maya kan alt på trods af hendes skadede arm. Hun løber, cykler, kravler, hopper, tegner og spiser med begge hænder, som et helt almindeligt barn på denne alder.
Maya har aldrig prøvet ikke at have en skadet arm så hun har lært at leve med, at den er som den er. Mayas arm bliver aldrig helt normal, men vi håber at vi kan opretteholde den tilstand den er I nu, hvor musklerne stadig ikke er begyndt at stramme til (vi udspænder hende hver eneste aften for at undgå dette) og hvor hun ikke har smerter (så vidt vi ved i hvert fald!).
Doktor Keld var også ganske tilfreds med Maya. Da vi var der sidst, i februar 2015, var Maya temmelig sur og ked af det og ville absolut ikke have at Keld skulle røre ved hende. Derfor fik han et indtryk af at Mayas arm var meget stram, fordi Maya spændte i alle muskler og hvinede i vildensky når han rørte ved hende. I dag fik vi heldigvis vist Keld at det ikke var tilfældet og at Maya stadig har fuld passiv bevægelighed (dvs. hun har stadig mulighed for at bevæge armen i alle retninger således at efterhånden som hendes muskler styrkes og vi kan fokusere træningen på bestemte øvelser så vil hun stadig have de bedste forudsætninger for at få øget bevægelighed i armen).
Keld var tilfreds med Mayas fremskridt, men bemærkede også at hendes holdning er helt typisk for børn med denne skade – nemlig at albuen stritter lidt mere udad end normalt og at håndledet er udadroteret. På nuværende tidspunkt er der ikke noget der kan hjælpe Maya med at gøre hendes arm bedre. På sigt kan det dog komme på tale at lade hende operere. Enten ved at lave en overarmsrotation (overarmsknoglen skæres over, roteres måske 45 grader og sættes på igen. Det svarer til at man brækker en arm) eller ved at flytte nogle muskler (vist typisk fra benene) for at give bedre bevægelighed og styrke i armen.
Besøget gik helt og aldeles som Mor og Far havde forventet. Hurtigt ind og hurtigt ud. Keld sagde ikke noget vi blev overraskede over. Dog overraskede det Mor temmelig meget at Maya sov næsten hele vejen både ud og hjem i bilen!
Keld var så tilfreds med Maya at han først vil se os i Odense igen om 1 års tid.
Mor og Far er også tilfredse 🙂