Sansemotorik
I tirsdags var vi til sansemotorik. Maya var noget pylret da hun stadig bakser med kindtænder (2 er helt igennem, en er halvvejs igennem og en ny (tand #12) troner fint lige under gummen). Dertil blev Maya pludselig køresyg på vejen til Smørum og kastede op i bilen så Mor måtte holde ind og fikse undervejs.
Maya var derfor ikke i sit es til sansemotorik, hvor det blev en hurtig omgang, men dog med nye gode træningsøvelser vi fik med hjem. Marianne bemærkede også at Maya klart foretrækker at gumpe sig frem i stedet for at kravle rigtigt – omend hun sagtens kan, så Mor og Far har fået til opgave at kravle på gulvet sammen med Maya og rette på hendes teknik så hun kommer til at kravle rigtigt i stedet for at gumpe sig frem, da det er langt bedre for hendes arm. Dertil er det vigtigt i forhold til at beherske krydskoordination fremadrettet. Både Mor og Far har de sidste dage brugt en del på gulvet sammen med Maya og hun er nu hyppigere korrekt, men når hun skal hurtigt frem foretrækker hun stadig at gumpe sig frem.
Om et par uger skal vi igen afsted til træning #5 hos Sansemotorik i Smørum. Dette bliver en evalueringsomgang, hvor Maya skal vurderes på de samme parametre, som hun blev den første gang. Nu er vi spændte på at se, hvor meget hun vurderes at have udviklet sig.
OUH
Onsdag var vi på Odense Universitets Hospital hos doktor Keld for at få gøre status på Mayas arm. Turen til Fyn var (som altid) lang. Maya hader stadig at køre bil så Mor må sidde ved siden af på bagsædet og synge og agere underhold til den helt store guldmedalje for at få hende til at brokke sig mindst muligt. Så er to timer (hver vej!) lang tid. Maya krydrede da også kagen med at kaste op efter en times kørsel på vejen hjem og igen da hun blev løftet ud af bilen på Frederiksberg. Øv. To køresyge børn er to for meget.
Maya var heller ikke just i sit es i Odense. Vi ankom i god tid så Maya kunne nå at sove 45 minutter i klapvognen (når hun nu nægter at sove i bilen), men for første gang var Keld foran tidsplanen (de andre gange har vi måtte vente hhv. 30 og 60 min.) så Maya nåede kun at sove 15 min. før vi kom ind. Her måtte vi vække en noget fortumlet og meget træt Maya, som mildest talt ikke var i selskabeligt humør, og da slet ikke interesseret i, at en fremmed mand skulle pille ved hendes arm. Det betød, at Keld ikke fik lov til at undersøge hende særlig grundigt og, at Maya var meget anspændt under undersøgelsen.
Keld sagde ordret, at han ikke var bekymret for Mayas arm PT, men hvis den blev mere spændt end på nuværende tidspunkt vil han indstille hende til en scanning og formentlig en kikkertoperation i skulderen for at løsne op. Det betyder, at vi nu skal bruge endnu mere tid på at lave udspændingsøvelserne med Maya hver dag for forhåbentlig at undgå dette.
Mor synes dog ikke, at Mayas arm generelt er lige så spændt som Keld gav udtryk for og tror den har virket mere spændt fordi Maya var så ked af det imens hun blev undersøgt. Uanset hvad har Mor skruet op for intensiteten af udspændinger og så vil Mor få fyssen til at tjekke Maya lidt grundigere i næste uge og høre hendes mening.
Mor spurgte også ind til Kelds holdning i forhold til om der var nogle skinner eller andre hjælpemidler, som han ville vurdere kunne hjælpe Maya på nuværende tidspunkt, men det mente han ikke. Dermed ikke sagt, at der måske ikke kan være det i fremtiden.
Mens vi ventede på at komme ind hos Keld kom Mors kære folkeskoleveninde Julie pludselig forbi. Julie er læge på OUH, og vi havde talt om at ses når vi alligevel var forbi, men det kom ikke rigtig til at passe med Julies kalender efter vi fik flyttet rundt på vores aftale. Julie kom dog helt tilfældigt forbi mens vi sad og ventede og så fik vi alligevel sagt hej 🙂
Kapitel 3
På mandag starter kapitel 3 i vores liv. Livet efter barsel. Hverdag med to børn og to fuldtidsjob. Det bliver hårdt.
Vores nye barnepige Joan er heldigvis efterhånden ved at være kørt i stilling til at hjælpe os med pigerne og med madlavning, og vi ser frem mod en noget anderledes hverdag end vi har været vant til de sidste 2½ år, hvor Mor har været på 2 x barsel.
Joan kommer hos os ca. 2 dage om ugen ved siden af hendes studie, hvor hun læser til pædagog. Joan er en kæmpe hjælp og pigerne er begge super glade for hende. Joan er heller ikke bange for at markere sig overfor Ida, hvilket der i den grad er behov for, da Ida er ekstremt grænsesøgende i øjeblikket.
Mor og Far har aftalt hente/bringe dage for de næste uger og Mor har forsøgt at planlægge madindkøb og madplan så vi ikke skal tænke for meget over det i hverdagene. Mor er spændt på at gøre status om en måneds tid på hvordan vores liv så ser ud.
Lille My har efterhånden vænnet sig til at gå i vuggestue og Ida er ved at være igennem hendes reaktion på at Maya har tyvstjålet hendes vuggestue. Nu venter vi blot spændt på at se om Maya får en heftig reaktion på et tidspunkt (det kan sagtens komme om nogle måneder). Mor har givet Maya fri afgang til mælkebaren dag og nat under indkøringen for at Maya kan få tanket masser af tryghed her og Maya virker generelt glad – og træt når hun bliver hentet i vuggestuen. Det er en god start 🙂
Fastelavn
I dag har der været fastelavnsfest i vuggestuen for børn og pædagoger. Maya var klædt ud som tiger i den samme natdragt, som Ida brugte sidste år og Ida var Doctor McStuffins (en supersej pige, som kurerer sit legetøj når det bliver sygt).
I sidste weekend var der fastelavnsfest i andelsforeningen, hvor der blev slået katten af tønden nede i gården, men det var alt for voldsomt for Ida, som blev meget forskrækket og græd hver gang der blev slået på tønden. Det var ingen succes, men heldigvis var det glemt da bunden røg ud af tønden og der faldt slikposer ud.
Børne-status
Mors vægt har været i stykker de sidste måneder og Mor har langt om længe fået købt en ny vægt og fået vejet pigerne. Det har givet følgende status:
Ida: 13 kg og 93 cm
Maya: 11,5 kg og 77 cm
