Turen går til Danmark

Jordemodervisit #1 (i Viborg)

I går var Mor til det første jordemoder visit med Babylil. Der blev målt (afstand fra skambenet op til toppen af livmoderen = 15 cm <=> absolut standard), der blev lyttet på hjertelyd (den var der masser af – godkendt!) og mor fik målt sit blodtryk (hvilket var super fint og lige som det skulle være). Dejligt, dejligt, dejligt!

Herunder finder du en oversigt over de anbefalede besøg hos læge og jordemoder igennem graviditeten. I Viborg følger man dog ikke helt planen da man ikke kommer til jordemoder i uge 21 som flergangsfødende, så vi skal først afsted igen i uge 29 (dvs. i starten af januar). Det synes mor er helt fint, for så er der ikke så meget rejseri 😉

Undersøgelser i graviditeten
Undersøgelser i graviditeten

D. 4. november har vi igen en aftale på Viborg Sygehus, hvor vi skal til gennemscanning, og forhåbentlig finder ud af om Ida får en lillebror eller lillesøster. Det glæder vi os til!

Derefter står den på lægebesøg i uge 25, hvor Babylils blodtype skal testes for at se om han/hun også er rhesus negativ ligesom mor – i det tilfælde skal mor nemlig have en indsprøjtning efter fødslen for at undgå at danne antistoffer. Denne undersøgelse ligger først i december så den bliver foretaget hos vores læger på Frederiksberg, ligesom resten af forløbet vil blive varetaget der.

MinTicker.dk Ticker

MinTicker.dk Ticker

Hjemme hos Mormor

Lørdag-tirsdag har vi været hjemme hos mormor og hygge. Vi har nået at besøge både olden i Ørum og i Randers og det lykkedes os da også at komme forbi Morfar og Grete. Grete havde nemlig takket ja til babysitter-tjansen, mens mor skulle til jordemoder, og mor vidste at Ida ville elske at komme ud og jagte misser, cykle på den trehjulede og drøne rundt på ‘Traktor Tom’. Og Ida nåede nærmest heller ikke at vinke farvel til mor, før Ida var tilbage til kattejagten.

Ida og Mormor kigger på pippere i Doktorparken, Randers
Ida og Mormor kigger på pippere i Doktorparken, Randers
Ida kører på karrusel
Ida kører på karrusel
Ida hygger i legehus i Toys'r'us
Ida hygger i legehus i Toys’r’us
Ida og Ninus får en tur i den nye gynge i Mormors garage
Ida og Ninus får en tur i den nye gynge i Mormors garage
En meget koncentreret Ida spiser risengrød helt selv
En meget koncentreret Ida spiser risengrød helt selv

Mandag var Ida med Mor og Mormor i svømmehal og som de øvrige gange havde hun en fest og grinede og pjaskede. Det var SÅ skønt og meget trættende. Ida har heldigvis været i højt humør alle dagene hos mormor og der har ingen problemer været med at få Ida til at sove, som vi havde store problemer med sidst vi turede i Jylland. Mor synes det var en stor lettelse med tre nætter, hvor Ida sov fra 20-7 og kun lige ville hilse på en enkelt gang hver nat. Ligeledes klarede Ida flyvetur # 21 og 22 til UG!

Sulten-tutten

Det har åbenbart taget meget hårdt på Ida at være i Danmark nogle dage, for i dag er hun MEGET sulten!

Ida fik som sædvanlig yoghurt og cornflakes til morgenmad og spiste sin portion op. Der gik dog kun 1½ time før Ida var klar til en snack, så hun fik lidt rosiner, men det var ikke nok. Ida pegede over på frugtskålen og det betyder at hun gerne ville have en banan. Bananen var væk på rekordtid og Ida pegede igen på frugtskålen og var klar til en mere. Så det fik hun. Og den var også væk på rekordtid. Ida pegede endnu engang på frugtskålen, men mor synes ikke hun skulle have flere bananer.

Til frokost var Ida meget utålmodig og havde slet ikke tid til at vente på at mor fik smurt hendes madder. Ida spiser normaltvist 1-1½ rugbrød til frokost men i dag spiste hun – på rekordtid – 2 hele rugbrøder (det samme som mor spiser til frokost 😮 ). Da mor var for langsom til at få skåret endnu en skive brød til Ida tog Ida selv affære og hev hele rugbrødet over og begyndte at spise af det. Så er man altså en sultenpind 🙂

Ida i gang med resten af rugbrødet
Ida i gang med resten af rugbrødet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *