Vi snakker
Ida pludrer på livet løs og efterligner os når vi siger ord eller lyde. Især dyrelyde (som alt andet med dyr) er hun helt tosset med! Man kan nu spørge Ida: “Hvad siger hunden?” og får så ofte svaret “vov vov” eller “Hvad siger rapanden?” med svaret “vap vap”. Nogle gange kommer der ikke noget svar, nogle gange er svaret helt uforståeligt og nogen gange er svaret på alt bare “gok gok gok”. Vi hæfter os dog ved de gange, hvor Ida svarer korrekt og fejrer de mange små sejre, og roser hende så hun bliver helt stolt.
Vi leger
Idas favoritbeskæftigelse er stadig at læse bøger. Allerhelst siddende hos mor eller far.
Det er som regel bøger om dyr eller pegebøger med de første ord. Hver gang Ida ser en traktor og vi spørger, hvad det er kvitterer hun med sin lille ‘Traktor Tom dans’ som hun altid danser når titelmelodien afspilles i serien.
Det har regnet stort set uafbrudt siden vi kom tilbage til Amsterdam søndag eftermiddag, men i får formiddags var der faktisk en smule sol så da skyndte Ida og mor sig ind til byen for at komme lidt ud.
Mor havde også et andet ærinde med turen – nemlig at finde en legetøjs traktor til Ida.
Da mor gav Ida traktoren gav hun sig straks til at lege med den. Efter et par minutter stoppede hun, kiggede op på mor og kom så hen og gav mor et kæmpe knus for derefter at returnere til legen. Det tog mor (med smeltet hjerte!) som et tak!
Vi sover
Ida er heldigvis helt på dupperne igen og tilbage i vanligt godt humør efter DK-turen. Til alles store fornøjelse har Ida sovet rigtig fint hele ugen – og i nat helt uden opvågninger. Også middagsluren foregår uden brok og varer som regel 1½-2 timer.
Vi er flotte
Farmor har været i gang med strikkepindene igen. Nu kører vi på anden sæson med uldstrik og det er sjovt at se, hvor stor forskel der er i størrelserne fra sidste vinters tøj og frem til nu.
…..men man kan ikke sidde stille for længe af gangen!