Da Lilletutten blev til Lilleprutten

Weekenden har stået på familietur til Den Bosch (‘S-Hertogenbosch). Oprindeligt skulle vi have været afsted med et dansk/hollandsk vennepar, men de sprang fra i sidste øjeblik så det blev kun os Lilletutten, mor og far. Vi kunne tjekke ind på vores hotel kl 14 og tog afsted så vi lige kunne nå at spise frokost når vi ankom før vi ville tjekke ind.

Ida og far i toget
Ida og far i toget

Vi tog toget fra Amsterdam Centraal 10.38 og var fremme 55 min og 3 stop senere. Det var en super nem og behagelig tur at tage og kostede den nette sum af 220 kr. for 2(+1) personer.

Da vi ankom gik vi en kort tur igennem byen for at finde en restaurant, hvor vi kunne indtage vores frokost. Det lykkedes og vi fik et par dejlige sandwiches i en næsten tom restaurant. Da vi havde spist og ventede på fars kaffe blev Ida meget karakteristisk rød om øjnene og knyttede næverne. Det vidste vi godt betød at hun var ved at lægge an til en fyldt ble. Mor og far forsøgte at aflede hendes opmærksom i håb om hun kunne udskyde sit forehavende til vi var kommet ned på hotellet. Det var dog ikke med i Idas plan og ikke lang tid efter fyldtes luften af en mindre lækker duft. Far fik sin kaffe, vi lukkede igen Lilletuttens voksipose omkring hende (det er stort set umuligt at finde pusleborde på restauranter i Holland) og begav os mod hotellet i håb om at vi kunne tjekke ind lidt før og få skiftet Ida. Mor gættede ud fra lugten på at det var en af de mere fyldte bleer så hun ville gerne afsted i en vældig fart.

Der var heldigvis ingen problemer i at tjekke ind da vi kom så op på værelset med os og få redt op til en lille atombombe. Og Mors gæt holdt stik. Allerede da mor tog Ida op af voksiposen stod det klart at det var en meget, meget fyldt ble og indholdet havde formået at få igennem ble, strømpebukser, to bodystocker, smækbukser og ud på voksiposen. ØV! Mor og far havde planlagt at Ida kunne sove i voksiposen om natten da vi ikke havde hendes sovepose med, men den plan røg sammen med bleen direkte i skraldespanden.

Nå, vi fik Idas ble afmonteret og endte med at give hende et bad i badekarret frem for at bruge samtlige vådservietter vi havde med på at få Ida ren. Da Ida igen var blevet anstændig gav far hende rent tøj på mens mor skyllede Idas tøj op og lagde det i en pose. Mor fik også fjernet det værste fra voksiposen, men den var bestemt ikke rar for Ida at skulle sove i så mor smuttede i Hema (yndlingsbutikken) for at finde et alternativ til natten. På hotelværelset var der heldigvis en gæste-babyseng som vi på forhånd havde bestilt – vi vidste dog ikke at der også ville være en dyne til Ida. Mor gik i Hema og kiggede efter en god soveløsning, men fandt ikke rigtig noget godt. Hun besluttede i stedet for at Ida måtte sove bare med dynen i sengen. Det er længe siden Ida ikke har sovet i en sovepose, hvor hendes arme ikke har kunnet nå op og tage sutten ud, så mor og far var noget spændt på hvordan det skulle gå. Det gik heldigvis nogenlunde selvom Ida synes det var lidt svært at falde til ro når man hele tiden kom til at tage sutten ud med de flagrende arme.

Lilletutten låner hoteldynen med på tur i byen
Lilletutten låner hoteldynen med på tur i byen

Mor har længe spekuleret på hvornår Ida mon var klar til at sove med armene fri og besluttede så i går at prøve at fortsætte søndag aften ligeledes kun med dyne. Det gik forbavsende godt og mor var kun inde hos Ida en enkelt gang for at give hende sutten – ellers sov hun så fint fra 20-6.30. Dejligt!

Hvad angik voksiposen så havde mor købt et babysvøb i Hema som vi brugte om aftenen da vi skulle have Ida med på restaurant. Søndag morgen spændte mor babysvøbet fast i klapvognen indeni voksiposen så Ida kunne sidde i posen uden at være i kontakt med bæpletten. Både voksi-betrækket, svøbet og Idas tøj røg til vask i det øjeblik vi trådte ind af døren hjemme igen og det lykkedes heldigvis at få betrækket tørt og pletfrit igen før Ida skulle ud og sove lur her til formiddag, selvom mor kæmpede længe med at få voksidynen til at sidde rigtigt i betrækket igen (noget med mange snore og huller hvor man er nødt til at kravle ind i betrækket for at få det til at sidde ordentligt!).

Sightseeing

Udover Lillepruttens bæ-eskapade havde vi et par skønne dage med en smule shopping og en masse sightseeing. Lørdag aften var vi på restaurant hvor Ida sad ved siden af mor på en bænk mens mor og far spiste sin mad. Ida sad bare så fint og legede med mors taske og halstørklæde uden at brokke sig en eneste gang. En af tjenerne fortalte da vi betalte at hun og en kollega havde talt om hvornår Ida mon ville begynde at kede sig og brokke sig, og de var imponerede over at det slet ikke skete. Tværtimod smilede Ida til samtlige gæster og personalet på restauranten. Charmetrold 🙂

Søndag var alting lukket i Den Bosch, så far og mor besluttede at trodse støvregn-vejret og gå en tur udenom byen. Det endte med at blive en skøn gåtur på 2 timer hvor Ida sov hele vejen.

Far og mor nyder stilheden mens Ida sover
Far og mor nyder stilheden mens Ida sover
Hotellet
Hotellet
Far og en kanon
Far og en kanon
Torvet
Torvet
Far kigger ud på flade Holland
Far kigger ud på flade Holland

Sengerand

Mor besluttede efter endnu en god nat uden sovepose at det måtte stå på en gentagelse. Ida er så småt ved at blive god til selv at tage sutten (rigtigt!) i munden så mor og far vil gerne prøve at lægge en masse sutter i sengen så Ida måske selv kan finde en når hun taber den i nat. For at undgå at sutterne ryger ud af sengen besluttede mor i morges at sy en lille sengerand til Tuttens seng. Det brugte mor Idas formiddagslur på og resultatet ses herunder. Der er bestemt ikke kælet for detaljen da vi har en super flot sengerand som dog ikke er nået længere end hjem til mormor da den indtil videre har været for stor at have med i bagagen til Amsterdam. Sengeranden skal derfor blot bruges indtil vi får den rigtige sengerand herned – forhåbentlig snart!

Sengerand på 1½ time!
Sengerand på 1½ time!

Mor syede en masse små poser og fyldte dem med pladevat før hun syede dem sammen og sætte elastikker i så den kan sættes fast på tremmerne i sengen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *