Ida, Mor og Alenetid

Far på tur

Tidligt i morges drønede far afsted til Sverige. Far skal være til møder hele mandag, tirsdag og onsdag så vi ser ham først igen sent onsdag aften.

Mor havde egentlig besluttet sig for blot at holde en hjemme-afslapningsdag med Lilletutten men vejret var så fint og forårsagtigt så mor og Lilletutten kørte en tur op på en af legepladserne for at gynge lidt. Her faldt vi i snak med to hollandske mødre som også var på tur med deres to døtre på hhv. 2 måneder og 2½ år. Sikken en forskel der var på de tre størrelser.

Så er vi på tur!
Så er vi på tur!
Ida gynger
Ida gynger

I morgen kommer Daniella og passer Ida så mor kan få lidt tid for sig selv mens far er væk. Onsdag skal vi på tur – muligvis og mødes med nogle andre danske bassebabyer på en café. Det glæder vi os til! På torsdag kommer mors veninde Marie (tidligere arbejdskollega) forbi og hygger indtil søndag. Så skal der tøseføjtes med Lilletutten mens far er på job – og tøseføjtes uden Lilletutten i weekenden hvor far og Ida så kan få lidt alenetid.

Haven

Haven – aka altanen – er efterhånden ved at være topgodt udnyttet. Se selv billedet herunder.

Haven aka altanen
Haven aka altanen

Den rummer nu selvfølgelig Idas krybbe som vi fik færdiggjort her i weekenden, altankasserne og to krukker hvor mor har plantet blomster og grøntsager i, der er et lille ophængt tørrestativ, en lille vertikal have for enden af altanen med påskeliljer som snart springer ud, der er skuffer til mors havegrej, der er flaskepants-kasse og selvfølgelig den trilleden minibar så der altid er øl og vin på køl.

Nu mangler vi blot lidt bedre vejr så havemøblerne igen kan findes frem. Vi trøster os dog med at tulipanerne siger at foråret er på vej!

Amsterdams første tulipaner er på vej!
Amsterdams første tulipaner er på vej!

Symaskinen

Mor har brugt det meste af weekenden på at få lavet Idas krybbe færdig. Det er lykkedes. Mor var endda overskudsagtig og lavede et tilhørende myggenet, der kan sættes fast på krybben med velcro så der ikke kommer dyr ind – mor lavede også et myggenet til bagsiden af kalechen så der kan være lidt udluftning til sommer så Lilletutten ikke bliver stegt. Der blev også syet et madras-hylster så der ikke kommer fugt i madrassen, hvis den ligger ude om natten så den ikke skal slæbes ud og ind hver gang. Ida ligger alligevel i voksiposen som er godt polstret så hun mærker ikke til om madrassen er en smule kold.

Madras med madrashylster mod fugt
Madras med madrashylster mod fugt
Krybben med myggenet
Krybben med myggenet
Krybben med dækken på mod regn og rusk
Krybben med dækken på mod regn og rusk

Og når man skal ud og sove i den fine lilla krybbe må man jo sørge for at matche den!

Lille lækker lilla linselus!
Lille lækker lilla linselus!

 

Lille lækker lilla linselus!
Lille lækker lilla linselus!

Og snart efter sover man!

Lilletutten napper i krybben
Lilletutten napper i krybben

Da mor havde godkendt og tilkørt den nye symaskine besluttede hun sig for at give den gamle væk. Hun skrev derfor på en facebook-gruppe for Amsterdam’s internationale mødre og spurgte efter interesserede til en semi-defekt symaskine og snart efter var der tre der havde skrevet at de var meget interessede. Mor synes lige så godt hun kunne give den væk til nogen som måske kunne få bare en smule glæde af den trods dens problemer og alternativt var den blot røget ud med skraldet. Symaskinen blev afhentet her til formiddag af en dame som ville give den til sin babysitter, der er tilknyttet den lokale kirke og syer tøj til folk uden mange midler. Det synes mor lød som en god idé og damen som hentede maskinen mente endda efter nærmere forklaring af symaskinens problem at hun måske havde en idé til hvordan det kan afhjælpes.

Mor testkørte den nye symaskine på Projekt Julehjerter som hun startede i december, men aldrig blev færdig med fordi hun løb tør for tålmodighed med den gamle symaskine. De blev ganske vist lidt skæve og ikke helt så runde som planlagt – men så kan man da se de er hjemmelavede…..mor tænker at vi altid kan sige, det er Ida, som har lavet dem 🙂

Anyways – nu er julehjerterne færdige og klar til at komme på juletræet om 10 måneder!

Den nye symaskines første projekt
Den nye symaskines første projekt

Skraldepolitiet

Lørdag eftermiddag gik mor ud for at handle ind og tog affaldet med ned ved samme lejlighed. Mor efterlod en stor kasse ved siden af papskraldespanden ligesom hollænderne gør det. Da mor kom tilbage fra supermarkedet tømte hun postkassen og fandt deri en flyer omhandlende, at man nu kun måtte sætte storskrald ud om tirsdagen, ellers kunne man få en bøde på 85€ (ca. 650 kr.). Mor og far snakkede lidt om om det mon også gjaldt papkasser og vi blev enige om at spørge vores hollandske gæst Michel, som skulle komme forbi samme aften.

Vi nåede dog aldrig så langt for kort tid efter ringede det på dørtelefonen og der stod to politmænd, som gerne ville høre om det var vores papkasse (der stod navn på fordi vi havde fået noget tilsendt deri). Mor sagde, at det var det og lukkede de to politimænd ind. Mor tog sedlen fra postkassen med ud til de to og bad dem hjælpe med at oversætte den og forklarede, at vi netop havde talt om, hvorvidt det også gjaldt vores kasse. Det gjorde det. Mor snakkede noget tid med de to politifolk og fik dem til at forklare reglerne og det endte med at vi fik lov at slippe med en advarsel, fordi vi ikke havde modtaget en seddel om samme emne tidligere og fordi mor lovede at vi aldrig ville gøre det mere.

Ida sad pænt i stolen og kiggede mens mor talte med de to politifolk
Ida sad pænt i stolen og kiggede mens mor talte med de to politifolk

Michel

Senere samme dag kom Michel forbi. Mor mødte Michel tilbage i 2010 i forbindelse med arbejdet og hvor Michel var i Danmark. Mor og Michel har siden været Facebook-venner og mor har skrevet med ham nogle gange når vi har haft spørgsmål om Holland.

Michel havde typiske hollandske ting med som værtsgave til os. Alt sammen noget man kunne spise – lige med undtagelse af noget maskinsalt som mor ikke havde kunnet finde i supermarkedet og som Michel derfor havde taget med 🙂

De fine hollænder gaver
De fine hollænder gaver

Mor og far betalte tilbage med fars danske frikadeller og senere fik Michel også et stykke af mors hjemmelavede rugbrød for at vise forskellen på hollændernes mørke (toast-)brød og på danskernes mørke brød.

Michel får et stykke rugbrød
Michel får et stykke rugbrød

Michel spiste det hele og synes det smagte ganske udemærket.

MinTicker.dk Ticker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *