Så har flyttemanden hentet alt vores habengut og er nu på vej mod Amsterdam med det.
Ida har taget sin sidste lur i liften som er røget på loftet – der var ikke mange cm tilbage når hun strak sig ud så det passede fint, og barnevognen er på vej sydpå sammen med resten af vores ting.
![Idas sidste hvil i liften Idas sidste hvil i liften](http://heps.dk/wp-content/uploads/2012-10-29-08.17.26-225x300.jpg)
I går blev gyngestolen bragt tilbage til Nørrebro hvor den gode Rasmus venligst havde udlånt den fra – og i en fælles symbiose fik vi den og Idas lånte aktivitetsstativ bragt tilbage til de respektive ejermænd. Herunder ses Rasmus som han fragtede gyngestolen.
![Grønlænderflytning Grønlænderflytning](http://heps.dk/wp-content/uploads/2012-10-28-14.00.05-225x300.jpg)
I den forgående weekend har vi haft besøg af mormor, farmor og farfar som alle har hjulpet med flytning – nogle mere end andre – og nogen blot ved at dikkedikke Ida-musen så mor og far kunne pakke. Ida har nok nydt det næsten lige så meget som bedsterne og har fået fortalt en masse røverhistorier.
![Bedsterne leger med Ida Bedsterne leger med Ida](http://heps.dk/wp-content/uploads/2012-10-27-12.38.16-225x300.jpg)
Ida har igen været heldig og er blevet begavet med farmors hjemmestrik så der er tilføjet 3 sæt futter til samlingen (minus et sæt som Kornelia var heldig at få fordi hendes mor synes Idas futter var brandflotte), en lækker cardigan, et sæt vanter og 2 djævlehuer. Så er Ida klar til det sidste af efteråret i Amsterdam.
Alle striktingene er pakket ned og på vej mod Amsterdam så I må nøjes med et billede af Ida-musen som undres over hvad det er mor egentlig laver med det kamera.
![Ida-musen Ida-musen](http://heps.dk/wp-content/uploads/2012-10-26-09.21.40-225x300.jpg)
Vores fly afgår fra Kastrup kl 20.00 – så er der kun tilbage at sige adios Vesterbrogade!