Efter en time på Rigshospitalets Fødemodtagelse er de vordende forældre netop hjemvendt… stadig uden baby. Der er blevet målt blodtryk og kørt en såkaldt strimmel, hvor man måler babys hjertelyd og ve-aktiviteten og alt så helt fint ud. Vi præsterede også at lave en fin plukve, som nåede 100 på skalaen – vi har ingen idé om, hvad det betyder, men tænker at når 100 var det højeste var det nok meget godt 🙂
Læge-damen skønnede Lillepigen til at være ca. 3250 gram, som er samme vægt som hendes mor.
Læge-damen lavede også en undersøgelse af situationen ‘down-under’ og kunne konstatere, at livmoderhalsen næsten er forsvundet og, at livmodermunden har åbnet sig med ca. 1 fingers størrelse. Der var desuden ‘blødt og rart’ derinde bemærkede hun og kunne prikke lidt til Lillepigens hoved, som stod fint fast i bækkenet og på spring til at komme ud.
Læge-damen foretog også en hindeløsning hvor hun forsøgte at skubbe fosterhinden væk fra Lillepigens hoved så hun har nemmere ved at komme ud. Det gjorde mildt sagt pænt nas og gav en god idé om hvad der er i vente og hvorfor mænd ikke føder børn 🙂
Livmodermunden var ikke helt åben nok til at prikke hul på fostervandet – det kræver lige 1-2 cm mere. I stedet fik den vordende moder en modningspille, som gerne skulle sætte gang i processen. Vi fik også to piller med til i morgen såfremt vandet ikke er gået inden da eller der er kommet regelmæssige veer. Hvis fødslen ikke går i gang af sig selv i løbet af det næste døgns tid skal vi ind til endnu en undersøgelse i morgen (fredag) 13.45 for at se om der er kommet gang i noget. Er der det vil de formentlig prikke hul på fostervandet.
Så nu er det bare at vente, vente, vente. Godt der er masser af OL i tv så ventetiden kan blive fordrevet med det 🙂
Sådan ser man ud når man er står og venter på bussen på vej til Rigshospitalet med fuld oppakning i håb om at få baby ud:
