21+3 (13. marts 2012)

Så har vi været til 2. jordemoder besøg. Der var fin hjertelyd og jordemoderen var rigtig sød. Ved første besøg var det en vikar vi snakkede med da vores jordemoder (Karen Marie) var syg. Vi fik sat resten af jordemoder datoerne så I får lige en recap af de på nuværende tidspunkt kendte datoer.

11. April – lægetjek + blodprøve (her afleverer man en urinprøve og så tjekker lægen bl.a. om der er sukker, protein eller andet i prøven som ikke bør være der. Desuden skal Heidi aflevere en blodprøve da hun er en af de ca. 15% i Dk, som er rhesus negativ. Såfremt babyen er rhesus positiv skal Heidi have en indsprøjtning for at sikre at hun ikke danner antistoffer under næste graviditet)

2. Maj – Glukosebelastningstest (en standardtest man tilbyder gravide hvis der er sukkersyge i familien på den ene eller anden side – også selvom det blot er ‘gammelmandssukkersyge’. Testen består i at man faster fra kl 22. d. 1. maj, møder op på Riget kl 8 d. 2. maj og drikker en sukkerholdig drik. Efter et par timer i venteværelset får man så svar på om man er ved at danne graviditetssukkersyge)

8. Maj – 3. besøg hos jordemoder

19. Juni – 4. besøg hos jordemoder

25. Juni – Heidi på barsel (4 uger før termin – sidste arbejdsdag er d. 23. juni)

10. Juli – 5. besøg hos jordemoder

22. Juli – Termin (vi satser stærkt på at baby er ligeså struktureret og perfektionistisk som sin mor og kommer til tiden eller lidt før :) )

24. Juli – 6. besøg hos jordemoder – dette besøg aflyses selvfølgelig hvis lillepigen er kommet ud inden da

1. August – Igangsættelse – fødslen vil blive sat i gang på Rigshospitalet denne dag såfremt lillepigen ikke er kommet ud. Lillepigen skal nemlig ud inden vi går ind i 42. uge af graviditeten