I dag rinder sommerferien ud for pigerne. I morgen skal Maya tilbage i børnehaven og Ida starter i skole. Gulp. Storepigen!
Hun sluttede lige ferien af med at tabe sin første tand, hvilket også var kæmpestort. Da Ida kom retur efter ferie med Far & Co. havde hun to nye tænder som var godt på vej op på trods af at mælketænderne ikke rokkede sig en disse. Det fik Ida dog hurtigt lavet om på med utallige massager af de små bisser og efter 13 ugers intensiv rokken faldt den første rokketand ud.
Første rokketand ude!
Sommerferien 2018
Ida og Maya har haft sommerferie i omtrent 6 uger på skift imellem Farmor og Farfar, Far, Mor og Mormor. De har været på badeferie på Mallorca med Far, Farmor og Farfar og næsten lært at svømme, de har været i Morfar og Gretes sommerhus og holde Idas 6 års fødselsdag og de har været i Amsterdam med Mor og Mormor. De har bestemt fået sig en på opleveren og pigerne har da også nævnt deres venner med længsel et par gange.
Ida startede med at spørge i flyveren: “Mor, er mennesker i Amsterdam egentlig brune?”… Ida huskede intet – heller ikke efter besøget 🙂
Herunder et par billeder fra ferien i Amsterdam:
Fly til AmsterdamForan vores gamle lejlighed i AmsterdamDer blev også tid til en soppetur i parkenNår der er 37 grader i Amsterdam skal man have mange is!To små shoppe-monstre
Sommerhus og Fødselsdag
Bader med MormorSkøre, skønne MayaSøstre <3Nogen kan godt lide dessert…Ida på hendes 6 års fødselsdagPandekager, nybagte boller og gaverKrammer!Dejligste pigerSpil og hygge
Pigerne er virkelig tænksomme efterhånden. For et stykke tid siden kom Ida og hev mig i ærmet med en meget alvorlig mine:
Ida: “Mor, er Jeg egentlig hollænder eller dansker?”
Mor: “Du er dansker”
Ida: “….[grubler videre]…Mor, Jeg har tænkt på, da Jeg var barn [Du er 5 skat – du er stadig barn 🙂 ] talte Jeg da dansk eller hollandsk?”
Mor: “Altså da vi flyttede til Holland var du 3 mdr. så der talte du faktisk ikke rigtigt noget sprog overhovedet…. [Mor grubler]… Ida, vil du gerne til Amsterdam og se hvor vi boede dengang?”
Ida: “JAAAA!”
Så nu skal vi og Mormor til Amsterdam på sommerferie i slutningen af juli 🙂
Tænksomme Ida
Maya
Maya sad på køkkenbordet en weekendmorgen og hjalp med at lave boller. Da Mor læner sig indover Maya for at tænde for røremaskinen udbryder Maya pludselig:
Maya: “Mor! Din arm er gået i stykker!”
Mor: “Hvad mener du?”
Maya: “Det er som om den er ved at falde af!”
Mor: “………………”
Maya: “Der! [Maya prikker på Mors mormorarm] Prøv og se min arm. Den er helt stram! [Maya spænder sin arm og Mor får lov at mærke]”
Mor: [slukker røremaskinen og går ind i stuen og begynder at tage 1000 armbøjninger] 🙂
Billedkavalkade
Maya på Den Blå PlanetIdas Ninus har fået et halstørklæde til at dække over krammehullerne Ninus efterhånden er fuld afStorepigenIda har selv skrevet helt alfabetet. Helt klar til skolestart!TrætGang i LEGO-byggeriet hos Nanna og co.Vandkamp i gårdenKusiner <3
I weekenden fik Mor endelig opfyldt et af pigernes store ønsker – at få 2 guldfisk. Eller næsten guldfisk i hvert fald. I virkeligheden er det slørhaler, men de er guldfarvefarvede (og væsentlig mindre end ægte guldfisk) og det var det vigtigste for pigerne.
Mayas hedder Glimmer og Idas hedder Lille Stjerne.
Glimmer….. eller var det mon Lille Stjerne
I går var vi i Amager Strandpark, hvor vi byggede sandslotte og samlede sten til Glimmer og Lille Stjernes bowle så de kunne få lidt at ting gemme sig bag. Vi samlede også en masse mindre sten sammen som vi tog med hjem og som pigerne malede på.
Vi startede ud i regnvejr men måtte snart smide jakkerne og smøre os ind i solcremeMalermester IdaMaya endte med at have ligeså meget maling på maven som på de sten hun havde maletIdas malerier
Sommerferieklar
Vi er så småt ved at være klar til at holde sommerferie. Pigerne holder først to uger med Far og derefter to uger med Mor. Vi har planlagt en tur til Sverige og Astrid Lindgrens verden (aka Pippiland) hvor vi tager Mormor og René & Co. med op i en lejet minibus. Så skal vi bo på en ødegård nær Pippiland og ellers bare nyde livet og gyngerne i haven. Derefter har vi lejet et sommerhus i Rørvig hvor vi tager op en uge og satser på knaldgodt vejr så vi kan komme til stranden og bare slappe af i haven.
Fødselsdagskalenderen – 38 dage igen i skrivende stund!
Ida er så småt ved at tælle ned til hendes fødselsdag, så Mor har kreeret en nedtæller, som vi klipper et stykke af hver dag så vi kan se at der er fremgang. Vi har også netop opdateret Idas ønskeseddel så den afspejler den unge dames ønsker.
I påskeferien tog Mor og pigerne til Jylland og var først hos Mormor fra fredag til onsdag og tog derefter i sommerhus fra onsdag-lørdag. Vi havde egentlig først planlagt at tage afsted lørdag, men da Ida og Mor var begyndt at blive sløje natten til fredag fik vi i stedet arrangeret et lægebesøg fredag for lige at få podet Ibsen for hals- og lungebetændelse og så hoppede vi ellers på toget fredag eftermiddag og tog hjem til Mormor.
En syg Ida-mus slapper af foran fjernsynet
Søndag holdt vi fødselsdagsfest for Maya, men også for Mormor som blev 60 år denne dag. Maya fik således 3 lys i kagen og Mormor fik resten af lysene i pakken ?
En fyldte 3 år og en fyldte 60 år
Mormor, Anne, René, Nanna, Morfar, Grete, Olde Tove, Farmor og Farfar kom forbi søndag eftermiddag og spiste lagkage og boller, sang fødselsdagssang og fejrede Maysens 3 års fødselsdag.
Maya hjalp Anne med vognenKusine-kærlighed ♡Maya 3 år
Nanna er ved at blive en stor pige og kan efterhånden alt muligt sejt. Hun er ved at være så stærk at hun selv kan sidde hos pigerne, hvilket de begge synes er det bedste i verden og slet ikke kan få nok af.
KusinehyggeMormor / Farmor fik lov at give Nansen madNanna-musen kravler næsten nuPåskeæg-sæson
Når man er på landet og besøge Mormor er der masser at se på. Der er heste og køer i massevis og får lige på den anden side af gaden og da vi var forbi var det påskelam-tid så vi fik set masser af små søde får.
Påskelam-sæsonMaya var med Mor på løbetur, men synes det blæste lidt for meget
Vi fik også tid til at tage i biografen. Det var Mayas første bio-tur og Mor var noget spændt på hvor længe hun ville kunne stilles foran skærmen. Vi skulle se Dyrene i Hakkebakkeskoven, som varede 1½ time og de første 40 minutter gik det rigtig fint. Så løb Maysen tør for popcorn og så kunne hun ikke rigtig sidde stille længere. Mor havde dog været snedig nok at bestille sæder helt ude i siden så Maya kunne gå lidt rundt og det gjorde hun også. Så hoppede hun lidt på trappen. Sad lidt hos Mor. Gik lidt rundt igen og så gik tiden med det. Filmen skulle ikke have været meget længere før Maya var blevet træt af det, men det gik rigtig fint og Ida sad med åben mund i 1½ time og nød filmen så meget at hun slet ikke fik spist sine popcorn.
Bio og popcornMayas første biograftur
Sommerhus
Efter et par dage hos Mormor lånte vi Morfar og Gretes sommerhus, hvor vi slappede af, tog ud og så på dyr og gik tur på stranden i blæsevejr. Pigerne havde, ligesom sidst vi var der, en fest og nød at kunne løbe ind og ud, og ikke mindst at kunne lege alene udenfor uden at Mor behøvede at være lige i nærheden.
Sommerhuset Pax i Helberskov
Torsdag formiddag kørte vi ud og besøgte Lille Vildmosecentret som er en naturpark med fritgående elge (vi fandt dog ikke nogen da området var kæmpestort), vildsvin og andre dyr, samt en kæmpe naturlegeplads. Der var også arrangeret påskeaktiviteter og vi fik bygget et fint fuglehus til Morfar og Gretes sommerhus så fuglene kunne bo rigtig fint.
Vildsvin på Lille VildmosecentretIbsenMaysen…banke….…bore….Fuglehus til sommerhusetIda på legepladsMaya på legepladsIda klapper koTrætte MaysenMor slappede af med kaffe og perleplade, mens pigerne legede på terassenTrætte piger…og så hjem igen!
Tak til hele familien for en dejlig fødselsdagsfest og for en skøn påskeferie! Vi glæder os allerede til næste gang vi kommer forbi og håber på endnu bedre vejr! ?
Weekenden op til 1. december fandt vi vores juletræ frem som pigerne pyntede. Vi lavede også juledrkorationer så vi var klar med kalenderlyset. Derudover har vi Mor tegnet et kalenderlys på vores kridttavle i køkkenet som vi visker lidt ud af og som pigerne tænder på ny hver dag – det er en fin lille ting, hvor pigerne virkelig får en fornemmelse af hvor lang tid der er igen til juleaften.
I sidste weekend var vi til julestue hos Nanna, Anne og René. Det var knaldhyggeligt. Mor havde sørget for småkagedej der var lige til at sætte på plader og i ovnen og René og Anne havde sørget for at der var masser af papir og glimmer til at lave stjerner, hjerter osv. som blev hængt på døren og på juletræet med det samme. Især René og Ida havde en fest med klisteriet og fik lavet mange fine ting.
Imens hyggede Maya og Mormor med kusine Nanna, som endelig var vågen til at pigerne kunne dikke-dikke lidt på hende uden at vække hende.
Mormor og de tre kusiner på gulvetOnkel René og Ida havde gang i klippe-klistre bordetIda julehyggerFarmor/Mormor og NannaMaya spiller guitar for Mor
På torsdag tager Mor, Maya og Ida toget hjem til Mormor. Så julehygger vi hos hende et par dage og besøger Morfar og Grete og Olde Tove inden Ida og Maya afleveres juleaftensdag hos Farmor og Farfar, hvor de skal holde jul sammen med Far.
Det bliver første jul hvor Mor ikke skal være sammen med pigerne, men til gengæld ser vi frem til et nytår hos René og Anne sammen, og frem mod næste års juleaften, hvor vi så til gengæld kan fejre både med Olde, Mormor, onkel René, tante Anne og kusine Nanna. Det skal nok blive hyggeligt.
I øjeblikket er Mor og pigerne på ferie hos Mormor.
Pigerne ankom en uge før Mor og ferierede den hos Farmor og Farfar.
Sommerhus
I lørdags holdt vi Idas fødselsdag i Malling hos Farmor og Farfar. Det var en hyggelig dag og Ida fik så mange gaver at hun næsten ikke kunne følge med. Hun havde en skøn dag og nød at være sammen med alle sine gæster.
I søndags tog Mor og pigerne op i Morfar og Gretes sommerhus, som vi skulle låne et par dage. Det har været ren afslapning og super skønt. Desværre har vejret ikke været helt så meget med os som vi kunne ønske, men vi har hygget og fået en masse gode oplevelser.
Der soves længeMadpakker onduleres ved stranden
Morfar og Gretes nabo, Lars, har en lille legeplads med gynger, rutsjebane, sandkasse klatrevæg og andre skægge ting og Morfar havde aftalt med Lars at vi gerne måtte bruge legepladsen når vi havde lyst. Det benyttede vi os af hver eneste dag og pigerne havde en fest.
Hygge på naboens legeplads
I onsdags var det Idas 4 års fødselsdag. Den blev fejret med Mor, Maya og Mormor i sommerhuset og med kage og masser af leg. Desværre regnede det uafbrudt det meste af dagen så vi måtte blive indendørs det meste af dagen.
Fødselsdagsmorgenmad med Elsa og Anna gaver
Mormor kom med fødselsdagskage i sommerhusetIda. 4 år
Onsdag aften kørte vi hjem til Mormor igen da vejrudsigten så noget nedslående ud for de næste dage. Mor ville egentlig gerne være blevet et par dage mere i sommerhuset, men vejret var ikke med os. Vi gør det helt klart igen så snart det passer ind i vores ferieplaner. Pigerne nød SÅ meget bare at kunne løbe ind og ud og lege og hygge. Og Mor nød ikke at skulle forholde sig til noget som helst andet end pigerne og lidt madlavning.
Ferie på landet
Mor og Ida spiller ‘Skæg med tal’ som Ida fik i fødselsdagsgaveMaya nægtede pure at sove lur. Hun ville meget hellere gynge….
Bondegårdsvisit
I går var vi ude til Bedste Gretes fødselsdagsfejring. Vi var for engang skyld heldige med vejret og fik lidt tørvejr så vi kunne komme ud og lege og plukke kirsebær.
Morfar og pigerne plukker kirsebærDet viste sig meget praktisk med regntøj trods solskin når Maya først gik i gang med kirsebærreneIda og Maya fodrede Mor og Gretes høns
Morfar og Gretes fine, fine legeplads
Høstdag
I dag søndag har vi været til ‘Høstdag i Kvorning’ hvor en gård i nærheden holdt ‘åbent hus’. Vi har været på hestevognsture i Kvorning-området og vi har klappet heste og smagt på nyhøstet korn.
Maya klapper en hypperMor og Ibsen foran den hestevogn vi fik en laaaang køretur iTre generationer og feriehygge <3
Ida sluttede af med at sige ‘Mor Jeg ELSKER bare at køre i hestevogn’. Begge piger fik sig en ordentlig en på opleveren og Mor nød at tage lidt af Københavnerne ud af pigerne 🙂
Vel retur efter dejlig juleferie i det jyske kommer herunder ferien opsummeret i billeder:
Mormor på visit i Kbh
Ida siger hej til julemandenIda siger hej til rensdyretJuleshowMormor og pigerne til juleshowIda og Maya <3
Juleferie hos Mormor
Frokostlur på landet. 4½ times lur tog Maya i den friske landluftIda og onkel Renë hyggerUdehygge hos Mormor
Juleferie og juleaften hos Farmor og Farfar
Ferie-morgenhygge i MallingMor og Ida sad fast i en mudderpøl på legepladsenModelervokshyggeFeriehyggeJuletræet med sin pynt – og gaver!De første gaver åbnesAnd in da making!Der danses om juletræetIda fik en lyserød Minnie cykel. Hun ELSKER den!Mayas gave til Mor og Far, malet i vuggestuenIda og Maya hjælper lige Farmor med frugtsalatenSmiiiiiil!Ida tager et hvil på JernhestenGlædeligt juuuul!
Besøg hos Morfar og Bedste Grete
Kattekilling-klapperi med Tante Anne hos Morfar og Grete
Udehygge hos Morfar og GreteIda blev måltOnkel René måler MayaJuletravlhed hos Morfar og GreteIda og Bedste Grete i en dyb snak om ting og sager
Retur mod Kbh
Så er vi på vej retur mod Kbh!Maya fik en tavle i julegave
Tak!
Tak for en skøn juleferie kære familie. Tak for gaver. Tak for dejlig mad. Tak for underhold (dag og nat 🙂 ) af pigerne.
De sidste uger har været præget af travlhed både i hverdagene og weekender. Ida har været i Jylland hos Farmor og Farfar på ferie i en lille uge og Maya har været febersyg og hostet en uges tid.
Derudover har vi også haft tid til at hygge. Mor har begået sine første hjemmelavede æbleskiver og flæskesteg, vi har været i Tivoli og se julemænd og julelys og så har vi danset, leget, sunget og gået ture til den helt store guldmedalje.
Pigerne bliver sejere og sejere begge to efterhånden som de lærer nye ting – Mayas yndlings ord lige pt er ‘oooookeeeeeej’ og Ida synger og tæller på engelsk på bedste vis stærkt inspireret af TV og apps.
Vi er så småt ved at gøre klar til december måned som skal julehygges for fuld skrue med pakkekalendere, julekort og julekagebagning, og julekortene ligger da også klar til at blive skrevet og sendt.
Mors små julenisserMor og Ida på tur til JyllandPausetidÅrets første æbleskiverÅrets første æbleskiverWeekend-morgen-hyggeFeber-tuttenFredagshygge med dyner og fredagsslikGyngetidKarruseltur i TivoliMaya på hesteturIda i sin bil med sin lille kat EmilSkovtur
Mor har forsøgt at opsøge dem hen over sommeren men uden held. Til gengæld lykkedes det så Far at få dem opstøvet på vej hjem fra Jylland, hvor han stødte ind i en gymnasiekammerat med familien, hvoraf børnene havde skoldkopper, og de delte med glæde!
Maya havde nogle grimme knopper i bleområdet i går som vi godt mistænkte for at kunne være begyndelsen på noget, men da udslættet ikke havde bredt sig i løbet af dagen – og da vi i øvrigt lige havde skiftet blemærke – tænkte vi at det nok ikke var det. Vi tog endda temperatur, men heller intet at spore der.
I morges kiggede og målte Mor igen, men ikke noget nyt at se, så Maya blev frejdigt sendt afsted.
Der var da heller ikke nogen bemærkninger da Mor hentede Maya fra vuggestuen, men med det samme Mor tjekkede Mayas ryg for at se om der var kommet flere til var Mor ikke i tvivl:
Skoldkopper i fuldt florLille skoldkoppe-ramte My fuld af energiHumøret fejler ingenting her!
Nu venter vi spændt på at se hvor slemt ramt Maya bliver, Mor kunne se der var masser af nye skoldkopper på vej på hals og i ansigt og hår hos Maya inden hun blev puttet, godt feberramt med 38,5.
Dernæst venter vi spændt på at se hvornår Ida bliver ramt. Der gik 25 dage fra Maya blev udsat for smitte og til de første blærer brød ud hos hende og vi ved ikke om Ida er blevet smittet i samme omgang eller om hun først bliver det via Maya nu.
I morgen har Mor passe-tjansen og onsdag kommer Farmor os til undsætning så Far og Mor igen kan komme på job. Hvad skulle vi gøre uden Farmor <3
De sidste to uger har den stået på sommerferie i Jylland. Første en uges tid hos Mormor og derefter en uge hos Farmor og Farfar. Vi har gået rigtig mange ture, leget rigtig meget på legepladser, kigget på køer, heste, høns, får, klappet katte og hunde, leget med vand, spist madpakker i haven og bare hygget og slappet af. Pigerne har elsket det og Mor og Far har haft tid til at tage en ekstra kop kaffe i ro og mag og sove længere om morgenen. Og nå ja, så har vi selvfølgelig også fejret Ida over flere dage med gaver, dejlig mad og vores dejlige familie.
Nedenfor ses nogle af vores sommerferieminder i sporadisk rækkefølge. Enjoy!
Mor skraldede en rutschebane og Farmor og pigerne vaskede den. Så var der leg i haven!Øvelse gør mester!Smukke MyJeg er klar Far!Sommer = lykke!Tillykke skønneste Ida-musSejltur på Viborg søerneMaya er blevet stor nok til selv at åbne nogle døreMayaIdaBetænksomIda på maven ned af rutchebanenMaya klar til rutchebanenIda og Mormor på legepladsenKuk kuk!Farfars nyeste kreation – et to-hånds-koordinations legetøj til Maya