Lilletutten og Lille My til Doktor

Lilletutten og Lille My til Doktor

I går var Ida og Maya til læge for at blive vaccineret. Maya skulle have det første skud i MFR-programmet og Ida skulle have sin noget forsinkede 15 måneders vaccine, som er blevet lidt forsinket pga. vores ophold i Amsterdam og igen pga. sygdomsperioden for nylig, hvor vi måtte udskyde vaccinationen.

Mor og Ida havde snakket om, at doktoren skulle nappe Ida i låret, men Mor havde med vilje undladt at fortælle for meget. Og Ida følte sig da også noget ført bad lyset af den onde konspiration. Ida græd, men sad fint og stille indtil stikket var færdigt. Ida blev bestukket med et armbånd fra doktorens ‘gave-kasse’ bagefter og så var Ida egentlig ret hurtigt ovenpå igen. Ida var da også helt på toppen resten af dagen uden nogen som helst bivirkninger.

Da Mor spurgte Ida under morgenmaden her til morgen, hvad Ida synes vi skulle lave i dag (både Far og Ida har ferie) var svaret fra Ida: “Doktor!” med et smøret smil – så helt doktor-fobisk er hun da ikke blevet 🙂

Maya tog desværre ikke helt vaccinationen helt så pænt som Ida. I timerne efter var Maya en værre pjevs, der kun ville hænge på skulderen. Ikke engang Mors babser kunne trøste Maya, og de plejer ellers nok at være kuren mod alskins ondhed. Mor fik Maya til at sove en times tid i sin nye bedste ven ‘fastviklen’ så Maya kunne få slappet lidt af og Mor kunne få lidt mad.

Stakkels lille Maya trøstes hos Mor i fastviklen
Stakkels lille Maya trøstes hos Mor i fastviklen

Maya var ked af det indtil vi gik i seng. Maya har villet ammes ekstra mange gange i nat (kl. 22, 23, 1.30, 3.15, 6, 7.30!) formentlig fordi hun har haft brug for lidt ekstra tryghed.

Begge piger har heldigvis været på toppen igen i dag , og Ida indledte således dagen med at spise en skål havregrød, der var større end Mors, hvilket også lige krævede et bleskifte undervejs, men det kan jo ske for selv den bedste 😉

Maya frisk igen efter vaccinationen
Maya frisk igen efter vaccinationen
Sommerfrækkerten Ida
Sommerfrækkerten Ida

 Ida og Dukke Sally

Idas bedste legetøj (udover Ninus, der følger Ida i tykt og tyndt) er for tiden Dukke Sally. Dukke Sally bliver skiftet, får tøj på, får mad og bliver kørt rundt i dukkevognen flere gange dagligt.

Mor har filmet Idas leg med Dukke Sally. Resultatet blev en 10 min. lang video som I kan se lidt af herunder, hvis I har lyst.

Mini-camping ferie

I mandags ankom Farmor og Farfar med campingvogn til campingpladsen ved Charlottenlund Fort. Her skal de campere frem til næste uge, så vi har givet Ida (og os selv) et par fridage og forsøger at være derude så meget som muligt så vi næsten føler vi er på en lille campingferie. Vi sover hjemme om natten og kører mod campingpladsen så tidligt som muligt om morgenen så vi får en god lang dag med leg, hygge, kaffe, sludder og afslapning sammen med Farmor og Farfar. Og vi nyder det alle 6!

Vejret har været temmelig omskifteligt med alt fra sol til skybrud, men med rigelige mængder kaffe og et vandtæt fortelt kan vi klare alt!

Du kan klikke dig ind på billederne i galleriet herunder og se dem alle i større version, hvor det er også muligt at skifte mellem billederne, hvis du klikker nede til højre under hvert billede.

God fornøjelse og glædelig sommer!

Ugen der gik…

Bare rolig – Mor er forlængst blevet lukket ud fra Hvidovre Hospital. Det blev hun allerede formiddagen efter, da lægen kom og sagde at de helst ikke ville have hende på fødeafdelingen længere, når de ikke vidste hvad det var for en bakterie hun havde – og i øvrigt var infektionstallet faldet en smule og maven så ud til at være lidt i bedring. Det passede Mor rigtig fint, for hun ville meget hellere hjem. Når man engang har fundet ud af, hvilken bakterie Mor har (haft), får Mor besked fra hospitalet, hvis hun skal behandles. Symptomerne kan nemlig godt forsvinde selvom man stadig bærer rundt på nogle baktusser.

Mor fik det godt igen efter et par dage så vi klarede turen til Jylland d. 22. december uden problemer. Der gik dog kun et par dage før det så var fars tur til at få samme mavehistorie som Mor havde haft, så Far var dårlig det meste af Juleaften, 1. og 2. juledag, men var heldigvis frisk nok til at komme med hjem d. 27. hvor vi havde bestilt færgebillet Århus-Odden.

Vi havde Onkel René med til Frederiksberg så bilen var fyldt til bristepunktet med kufferter, gaver, gaver, gaver, autostol og en klapvogn.

Læs på i den lille Alto-bil
Læs på i den lille Alto-bil

Det gik dog forholdsvis nemt og Ida fik sig en lur mens vi ventede på færgen som var forsinket pga. stormvejret. Sejladsen var en blæsende omgang så de måtte sejle en omvej for at få læ ved nogle øer på vejen, så hele turen hjem endte med at tage os 5½ time. Heldigvis var der ingen køresyge, søsyge eller mavesyge undervejs 🙂

Ugen der gik i billeder…

For at Mor kan komme i seng inden midnat og for at undgå at I, kære læsere, falder i søvn får I herunder Julen anno 2013 som billedekavalkade med små forklarende tekster. Husk du kan se alle billederne i større udgave hvis du klikker på hvert enkelt billede.

Tak for en skøn jul (trods sygdom mv.) kære familie og venner!

God fornøjelse – og glædelig jul og godt nytår fra de tre Frederiksberg’ere!

19.-22. December – Frederiksberg

En julegave til Ida fra Mors veninde i Australien
En julegave til Ida fra Mors veninde i Australien
Lidt jul nåede det at blive på Frederiksberg!
Lidt jul nåede det at blive på Frederiksberg!
Ida efter indtag af chokoladejulemand
Ida efter indtag af chokoladejulemand
Ida hjælper Far med at skrue lidt
Ida hjælper Far med at skrue lidt

D. 23.-24. December hos Mormor, Morfar & Bedste Grete samt Olde Ane – Kvorning/Ørum

Far og Mor tager en slapper mens Mormor og Ida hygger
Far og Mor tager en slapper mens Mormor og Ida hygger
Besøg hos Morfar og Bedste Grete er SÅ skønt med al den udendørs plads!
Besøg hos Morfar og Bedste Grete er SÅ skønt med al den udendørs plads!
Bedste Grete skubber Ida på Onkel Renés gamle traktor
Bedste Grete skubber Ida på Onkel Renés gamle traktor
Morfar og Ida kigger efter misser
Morfar og Ida kigger efter misser
Ida og Onkel René spiller billedlotteri
Ida og Onkel René spiller billedlotteri
Ida med Olde Tove og Olde Ane
Ida med Olde Tove og Olde Ane – alle i matchende magenta tøj!
Ida låner Olde Anes seje lup, som har lys!
Ida låner Olde Anes seje lup, som har lys!
Ida tegner på et stort stykke gavepapir
Ida tegner på et stort stykke gavepapir

D. 24.-25. December hos Farmor og Farfar samt til julefrokost i Tirstrup

Ida hjælper Farmor med at lægge pakkerne under juletræet
Ida hjælper Farmor med at lægge pakkerne under juletræet
Sååååådan!
Sååååådan!
Gave-overflod!
Gave-overflod!
Ida med sin nye legetøjs-værktøjskasse fra Morfar og Bedste Grete
Ida med sin nye legetøjs-værktøjskasse fra Morfar og Bedste Grete
Den stolte Ida på sin nye løbecykel. Idas absolutte yndlingsjulegave!
Den stolte Ida på sin nye løbecykel. Idas absolutte yndlingsjulegave!
Ida går tur med sin hund
Ida går tur med sin hund
Far leger med sin julegave fra Onkel René
Far leger med sin julegave fra Onkel René
Ida hjælper (måske) Farmor med at lave frugtsalat
Ida hjælper (måske) Farmor med at lave frugtsalat

D. 27.-29. December – Frederiksberg

Idas værelse, som PT kun indeholder hendes seng og puslebord
Idas værelse, som PT kun indeholder hendes seng og puslebord samt en masse skabe med skrammel!
Idas legehjørne i TV-stuen
Idas legehjørne i TV-stuen
Stuen næsten tilbage til normal tilstand
TV-Stuen næsten tilbage til normal tilstand
Ida har fået karnappen med lejlighedens bedste lys og udsigt som legehjørne
Ida har fået karnappen med lejlighedens bedste lys og udsigt som legehjørne
Lillesøsters seng og habengut er klargjort
Lillesøsters seng og habengut er klargjort
Mors sy-bord fik lov at komme med hjem til DK
Mors sy-bord fik lov at komme med hjem til DK
Soveværelset - stadig med lidt flytterod
Soveværelset – stadig med lidt flytterod
Kombineret soveværelse/Idas walk-in-closet/viktualierum (mens vi venter på de sidste møl dør!)
Kombineret soveværelse/Idas walk-in-closet/viktualierum (mens vi venter på de sidste møl dør!)
Tørretumbleren er kommet på plads - sidste projekt bliver at få lavet noget smart til vasketøj
Tørretumbleren er kommet på plads – sidste projekt bliver at få lavet noget smart til vasketøj
Badeværelset i tip tiop stand!
Badeværelset i tip top stand!
Køkkenet tilbage til næsten normal tilstand
Køkkenet tilbage til næsten normal tilstand

Iiiih, hvor er vi glade for at være tilbage i det danske og i vores egen lejlighed!

Gran Canaria tur-retur

Så er vi vendt tilbage til Amsterdam efter 5 dage på Gran Canaria og 2½ dag i Danmark kun adskilt af et halvt døgn i Amsterdam.

Gran Canaria

Vi havde skønt vejr – ca. 25 grader hele ugen, og sol det meste af tiden. Helt perfekt vejr til Ida. Desværre var poolen ikke opvarmet som skrevet på hotellets hjemmeside, så det blev til mange, korte badeture i poolen og op igen så snart Idas underlæbe begyndte at dirre. Trods det kolde vand ville Ida nu hellere blive i pølen og bade og lege med de andre børn, så det var med skrig og skrål når Ida blev hevet op fra poolen for at blive tørret, få en snack og lidt varme, før man igen måtte komme i pølen.

Vi nåede også at se det meste af byen. Både til fods og med et turisttog. Turisttoget var dog ikke interessant nok til at holde Ida vågen så halvvejs på turen faldt hun omkuld og påbegyndte sin middagslur.

Flyveturen derned (4 timer) gik helt perfekt. Ida lagde sig til at sove middagslur næsten med det samme og vi havde et ekstra sæde som Ida kunne ligge på og sove. Så tog hun en god skraber på 1½ time og så var hun ellers klar til leg resten af turen.

Turen hjem gik dog ikke helt så nemt. Ida var temmelig snottet, hvilket formentlig påvirkede ørerne lidt, så hun var lidt tvær og trods det at hun var helt igennem overtræt ville hun ikke overgive sig før kl 22.30 – 2 timer inde i flyveturen. Så sov hun til gengæld til vi skulle af flyet og faldt omkuld da vi nåede hjem i seng, hvor både Ida og far sov til kl 10.30 næste dag! Imellemtiden nåede Mor at få tømt kufferterne og vasket al vores tøj før vi igen fyldte kufferten og tog i lufthavnen for at rejse mod DK.

Danmark

Vi boede hos Farmor og Farfar lørdag-mandag, så der var fuld fart på med gåture om søen, kaffedrikning for voksne og børn og en masse andet hygge. Mandag morgen drønede Far og Mor til Viborg hvor vi igen fik lov at hilse på hvad der viste sig at være en Lillesøster. Derefter drønede vi retur til Malling og kort efter mod lufthavnen igen.

Rejsetrætte Tutter!

Pyyyyh, nu synes vi også vi trænger til en slapper, så vi skal heldigvis ikke rejse mere før vi skal mod Danmark for good i midten af december. Det glæder vi os rigtig meget til!

Herunder ses turen i billeder. Enjoy!

View fra vores balkon
View fra vores balkon
Playa del Ingles strand
Playa del Ingles strand
Familien Tut foran hotellet
Familien Tut foran hotellet
Far og Ida tager en hviler
Far og Ida tager en hviler
Glade musen på shopping
Glade musen på shopping
Ida kører tur med Hello Kitty
Ida kører tur med Hello Kitty
Far skulle lige sidde med i starten
Far skulle lige sidde med i starten
Ida hygger i klapvognen
Ida hygger i klapvognen
Far og Ida klar til togtur
Far og Ida klar til togtur
Far og Ida på togtur
Far og Ida på togtur
Pyyyh, man bli'r træt af togtur, godt man kan putte lidt på Farmand
Pyyyh, man bli’r træt af togtur, godt man kan putte lidt på Farmand
Farmor, vi sku' hilse fra turtlerne!
Farmor, vi sku’ hilse fra turtlerne!
Efter en tur på stranden må man ha' en ordentlig omgang i badekarret før man kommer i seng
Efter en tur på stranden må man ha’ en ordentlig omgang i badekarret før man kommer i seng
Far og Ida gynger om kap
Far og Ida gynger om kap
Skævt Tutte-smil
Skævt Tutte-smil
Turist-tutten nyder at have bare tæer i græsset i parken
Turist-tutten nyder at have bare tæer i græsset i parken
Far og Ida-musen
Far og Ida-musen

Minitutten & Lilletutten

Minitutten

Mor har nu tydeligt mærket de første spark fra Babylil. Den sidste uge har mor mærket små bobler i maven som hun også husker fra graviditeten med Ida lige før de egentlige spark begyndte. I aftes kom der dog to rigtige spark og et mere da mor var på vej i seng.

Mor vågner de fleste nætter ved 3-4tiden og ligger vågen en times tid. Det var samme mønster med Ida – dengang tænkte mor at det ville blive godt når baby kom ud så man kunne få en ordentlig søvn igen – nu ved mor godt bedre og forsøger at holde al den søvn hun får i øjeblikket hellig.

Minitutten er nu omtrent på størrelse med en avocado inde i maven – 12-14 cm og med en kampvægt på 100-125 gram.

Baby er på størrelse med en avocado i uge 17
Baby er på størrelse med en avocado i uge 17

Ida var en ret lille baby og nåede kun op på de 3195 gram pga. de 11 dages ekstra bagetid hun fik, og mor tror også Minitutten er i den mindre ende af skalaen. Mor er i hvert fald ikke rigtig blevet tyk endnu, men har bare fået noget der ligeså fint kunne være en kage-michelin-ring om maven.
MinTicker.dk Ticker

Storesøster

Mor kan til gengæld tydeligt mærke på kroppen, at den er på overarbejde. Særligt når Ida vil op og bæres er der pres på da hun sidder lige på dunken og trykker ned på organer, baby og slutteligt mors blære. Mor og Ida læser mange bøger i dagstimerne, hvor mor sidder nede i sækkestolen så Ida selv kan kravle op på mors skød. Det letter også byrden på mors ryg. Ida har dog stadig mange dårlige nætter, hvor hun vågner 2-3 gange og vil op og bæres rundt indtil hun falder til ro igen.

Harry Potter til halloween?

Mor og Far tror Ida prøver at signalere at hun gerne vil være Harry Potter til halloween. Hun har i hvert fald erhvervet sig en lille hudafskrabning lige midt i panden fra et grimmer styrt ned i noget flis på legepladsen.

Ida Potter!
Ida Potter!

Heldigvis er man en stor pige, som hurtigt er glad igen når bare Ninus vil have en krammer.

Ida er også en stor (og stædig) pige, som selv kan slæbe sine bleer (52 stk!) hjem fra supermarkedet. Men de er altså meget tunge og man falder flere gange undervejs, men ikke tale om at Mor skal hjælpe. Så bli’r man nemlig hys! Mor var glad for, at vi ikke havde købt frostvarer for så var de temmelig sikkert tøet op før vi nåede hjem.

Ida kæmper sig hjemad med bleerne
Ida kæmper sig hjemad med bleerne

 Besøg af Morfar og Bedste Grete

I weekenden havde vi besøg af Morfar og bedste Grete. De kom fredag aften og smuttede igen søndag eftermiddag. Lørdag gik med ren hygge på loppemarked i Nordamsterdam, en tur forbi blomstermarkedet og endelig en tur på restaurant lørdag aften.

Amsterdam + efterår = regnvejr. Den ligning viste sig sidst Morfar og Bedste Grete var på besøg, og den holdt også stik denne gang. Fredag og søndag regnede det. Hele dagen. Meget. Lørdag regnede det heldigvis kun om aftenen da vi alligevel var på vej hjem. Søndag blev Morfar og Bedste Grete overmandet af regnen da de var checket ud fra hotellet. De måtte derfor en tur i tørretumbleren og opvarmes med rigelige mængder kaffe før de kunne køre herfra søndag eftermiddag.

Ida nød – som altid – den ekstra opmærksomhed fra bedsterne og de ekstra arme.

Tak for besøget Morfar og Grete!

Gran Canaria

For at få udnyttet fars sidste ferie har vi bestilt en uge på Gran Canaria… lige om lidt faktisk! Om 11 dage drøner vi afsted mod Playa del Inglés, hvor vi skal bade, hygge, lege og bade lidt mere i 25 grader i en hel uge. Det bli’r SÅ skønt og Mor og Far glæder sig til at kunne lege med Ida i poolen hver dag. Vi når lige at runde Amsterdam før vi flyver retur til Danmark, hvor vi skal op og hilse på Minitutten og forhåbentlig finder vi så ud af om det er en med-eller-med-uden-tap baby vi venter os.

Så når Ida også lige at få flyvetur #23, 24, 25 og 26 i hus før hun bliver 15 måneder.

Hotellet, som venter på os!
Hotellet, som venter på os!

Tak, tak, tak!

Damevisit

Fra torsdag til søndag havde vi besøg af Julie (mors folkeskoleveninde) og Marie ( Julies uni-studieveninde). Vejret var perfekt og der var lagt op til ren hygge.

Smukke damer i Amsterdam
Smukke damer i Amsterdam

Fredag morgen tog vi i Vondelpark, hvor vi hyggede med lidt sopning, sol og  sæbebobler.

Damer i Vondelpark
Damer i Vondelpark

Derefter gik vi ind til byen hvor vi spiste frokost, mens Ida tog en lur i klapvognen. Vi nåede lige at konstatere før vi forlod frokostrestauranten, at klapvognen nok snart ville punktere da slangen bulede ud igennem dækket, og 30 meter senere var hjulet helt flat. Øv. (Bonusinfo: Mor halverede sin dæk-og-slange-udskiftnings-tid så det denne gang kun tog 30 min.)

Julie og Ida hygger
Julie og Ida hygger

Heldigvis havde mor to stærke hjælpere med, så Julie og Marie skiftedes til at bære Ida så mor kunne løfte og skubbe klapvognen. Vi satte retning mod den nærmeste sporvogn, men nåede lige forbi en lækker, lækker kagebiks først. Det fortrød vi ikke 🙂 Resten af fredag gik med rødvin, madlavning og hygge hjemme.

Lørdag var far far så mor havde babyfri og de tre damer tog på shopping i Zaandam, en forstad lidt nord for Amsterdam, hvor der er knap så mange turister. Her brugte vi et par timer før vi satte retning mod Amsterdam igen. Mor havde lovet gæsterne pandekager, og de blev indtaget på Smits Koffiehuis. Vi nåede dog kun halvt igennem dem før vi måtte kapitulere. De var gigantiske.

Julie i sin nyindkøbte tigerdragt
Julie i sin nyindkøbte tigerdragt
Trætte damer, som har spist alt for mange pandekager
Trætte damer, som har spist alt for mange pandekager
Trætte Heidi
Trætte Heidi
Trætte Jules
Trætte Jules
Trætte Mary
Trætte Mary

Efter pandekage-mave-klapning trillede vi ned og fandt os en kanalrundfart så vi kunne slå mave en times tid. Det var som altid hyggeligt.

Da vi returnerede til centrum slog vi et smut forbi Red Light District, hvor Marie ikke havde været før, trods det at hun var i Amsterdam sidste forår. Vi tog en hurtig runde i kvarteret, blot for at konstatere at de prostituerede åbenbart også holder fri af og til, for da vi var der kl 17 var vinduerne stort set tomme.

Lørdag aften var dedikeret til bytur. Vi startede ud med et spil Bezzerwizzer og et par drinks og tog derefter ind på Rembrandtplein, hvor vi rundede et par værtshuse og et par dansegulve. Mor vender sig altså aldrig til at man skal betale for at gå på toilet på en bar eller et diskotek, hvor man allerede har betalt for sine drinks :s Til gengæld er der rene toiletter, og det er dejligt!

Vi vendte snuden hjemad ved 4tiden og lå fint i vores senge 4.30. 7.30 stod Ida op, og selv om Far forsøgte at trække tiden lidt med at give Ida et morgenbad holdt det ikke længe, så vi fik kun et par timers søvn før vi var på igen. Helt om natten, helt om dagen! Vi var heldigvis alle tre temmelig friske alt taget i betragtning, så dagen gik med frokost på café og med hygge på tæppe i skyggen. Søndag aften fulgte mor og Ida damerne til toget efter en skøn weekend, med masser af tøsehygge.

Tak for besøget damer!
Tak for besøget damer!

Tak!

Ida er begyndt at sige ‘Tak’. Hun udtaler det uden T og med et meget dybt A, og det lyder så fint. Mor og Far er meget opmærksomme på at sige ‘Værsgod’ og ‘Tak’ når vi giver Ida noget, og det har båret frugt. Det er dog langt fra hver gang Ida siger tak, men det er en god start.

Ny tand

Mor opdagede i går, at der var dukket en ny tand frem fra den ene dag til den anden. Det er tand nummer 7, som nu er brudt igennem i overmunden, og som formentlig i kombination med hedebølgen hernede, har givet udslag i, at Ida har været pjevset og meget uselvstændig de sidste dage.

I dag har humøret heldigvis været bedre, og Ida har leget lidt alene så mor har kunnet få ordnet lidt hjemme.

I dag testede mor også for første gang en str 92 på Ida. Resultatet ses herunder. Str. 86 er perfekt. Str. 92 er stadig noget stor, men ikke så meget som forventet. Mors store pige!

Ida i str 92. Lidt stor, men ikke meget
Ida i str 92. Lidt stor, men ikke meget

Idas Ny-etablerede Sovehjerte

Ida er – omsider! – begyndt at sove igennem om natten. I nat sov hun sågar fra kl 20 og helt til kl 8, uden at vågne en eneste gang. Det var ren luksus!

Efter vi de sidste uger har forsøgt at ændre på Idas søvnrytme så hun kun sover en lur fra omkring kl 13-15 er Ida begyndt at være nem at lægge om aftenene, og endnu vigtigere – hun sover meget bedre om natten. Enkelte nætter vågner Ida 1-3 gange og skal have sutten, men som regel fisker hun den selv om natten. Mor kan konkludere at Ida selv har hapset sutten, fordi vi har 5 sutter i sengen så de er nemme og fange, og det er ikke altid den samme Ida har i munden om natten når mor er inde og kigge til hende som hun havde da hun blev puttet.

Efter en 20-8 lur kan man liiiige holde til en tur med dukkelise i dukkevognen
Efter en 20-8 lur kan man liiiige holde til en tur med dukkelise i dukkevognen

Keep it up Tutte!

Hjem til DK

I morgen springer vi på flyet hjem til Danmark. Det bliver Idas 15. flyvetur og denne gang har vi besluttet at forsøge at underholde hende med vores Tab (Samsungs version af en iPad) så den er klargjort med film og spil til turen.

Vi skal hjem og deltage i et bryllup på Nordsjælland, og vi har allieret os med Farmor og Farfar som taxi fra lufthavnen, babysittere lørdag – søndag samt som biludlejlningsfirma. Til gengæld får de: Ida – og så er alle glade 🙂

Om en god uges tid (d. 3.) runder Ida sin første fødselsdag. Den har vi besluttet at fejre med bedsterne og olderne i Malling hos Farmor og Farfar. Vi krydser fingre for godt vejr, så vi kan være i haven og hygge.

Skønne lille fødselsdagstut!
Skønne lille fødselsdagstut!

Ferietid

Så er vi retur og efterhånden vel ovenpå efter veloverstået Venedig- og campingtur.

Venedig – San Sebastiano Garden Hotel

Vi startede med 2 overnatninger i Venedig, hvor vi bare tussede rundt og hyggede selv.

Vi havde booket flybilletter med lavprisselskabet Transavia så vi valgte at medbringe vores paraplyklapvogn frem for at betale en klækkelig sum for Idas almindelige klapvogn. Det viste sig dog at være ganske heldigt, at vi havde truffet den beslutning, for Venedig består af rigtig mange kanaler – og ligeså mange trapper over disse kanaler! Dermed måtte vi løfte klapvognen op og ned af alle trapperne rundt i hele byen og vi var temmelig glade for at vi havde måtte nøjes med at få den noget lettere paraplyklapvognen med.

Bæreselen var et godt alternativ i Venedig!
Bæreselen var et godt alternativ i Venedig!

Da paraplyklapvognens ryglæn kan lægges næsten helt vandret havde Ida da heller ikke nogen problemer med at sove lure i klapvognen, omend hun sov noget kortere lure på campingpladsen end hun plejer at gøre.

Der holdes afkølningshvil i en park
Der holdes afkølingshvil i en park
Storcharmør!
Storcharmør!

Vi fløj fra Amsterdam til Treviso lufthavnen ved Venedig og kørte med en lufthavnsbus ind til busstationen. Det hele gik let og smertefrit, lige indtil far opdagede at nogen havde snuppet fars rygsæk ved det andet stop, der havde været på turen fra lufthavnen. Rygsækken indeholdt ALT fars tøj, toiletgrej og sko. Far havde heldigvis været klog nok til at tage pas og penge med op fra rygsækken så det havde vi heldigvis endnu. Buschaufføren var mildt sagt ikke særlig imødekommende og kørte bussen videre før vi nåede at få ud af ham hvad vi skulle gøre. Crap.

Efter at have fundet et kort over Venedig begyndte vi at gå mod hotellet. Da vi drejede ud fra busholdepladsen kom vi forbi et kontor med samme navn som stod på den bus vi kom med fra lufthavnen, så vi blev enige om at stikke hovederne ind for at se om de kunne hjælpe. Da vi var få meter fra døren ind til kontoret gik en anden mand ind af døren – med fars taske på ryggen. Vi blev temmelig forundrede og skyndte os naturligvis efter manden. Det viste sig at manden havde en rygsæk helt magen til og da den havde manglet fra bussens bagagerum tænkte han at der nok var en der var kommet til at tage den forkerte.

Vi var naturligvis glade for at kunne tage rygsækken med derfra, men manden var noget træt af at det ikke var os der havde hans egen rygsæk. Vi forlod kontoret igen få minutter efter. Lettede!

Venedigs kanaler med gondoler
Venedigs kanaler med gondoler

Venedig er en ganske smuk by. Man kan sagens nå at se byen på en weekend som vi gjorde, og det er et absolut must at have et kort over byen. Byen består af små gader og et utal af små stier og smalle genveje – og den er absolut ikke handicap og barnevognsvenlig. Anyways, nu kan vi krydse den af på vores to-do-liste 🙂

En gondolmatros i gang med at charmere
En gondolmatros i gang med at charmere

Lido di Jesolo – Camping Parco Capraro

Mandag formiddag blev vi hentet af Farmor og Farfar i Venedig. De var sejlet over til Venedig med vand-bussen for at hjælpe med at slæbe bagage (men vi ved i virkeligheden godt at det mest var fordi Farmor ikke kunne undvære Ida længere 🙂 ).

Hyggetutten med Farmor og Farfar
Hyggetutten med Farmor og Farfar

 

På vejen mod campingpladsen gjorde vi holdt ved et apotek. Mor var blevet ramt af madforgiftning og måtte lige hente lidt piller til maven inden vi ramte campingpladsen. Italienerne taler et minimum engelsk så det er virkelig svært at kommunikere med dem. Det viste sig da også, at mor havde fået piller mod forstoppelse og ikke mod diarre så der var ikke meget hjælp at hente der. Det fandt mor dog først ud af efter ferien, hvor hun googlede pillernes virkning. Tak apoteker-mand 🙂

Camping-klargørelse!
Camping-klargørelse!

 

Vi havde lejet en campingvogn på pladsen så vi blot skulle have vores tøj og andre pakkenelliker med. Farmor og Farfar havde desuden microovn, rejseseng, legetøj og en del andet Ida-grej med, så vi var godt dækket ind.

Farmor og Farfar havde også et badebassin med til Tutten
Farmor og Farfar havde også et badebassin med til Tutten

 

Campingvognen var ikke en rigtig campingvogn men nærmere en container, som var indrettet med soveværelse, værelse med 3 køjesenge (her sov Ida i rejsesengen), badeværelse, toilet og køkken-alrum. Udenfor var der en overdækket terasse med bord og 4 stole så man kunne sidde der og hygge. Vognen var spritny og fungerede super godt. Vi brugte dog primært vognen som soveplads, da vi derudover var hos Farmor og Farfar fra morgen til aften.

Campinghygge med vinorosso!
Campinghygge med vinorosso!

 

Det viste sig dog at være heldigt at vi havde eget bad da Ida en af aftenerne pludselig kastede en hel flaske mælk op som mor lige havde givet Ida. Så både mor og Ida måtte i brusebad før Ida kunne komme i seng. Farmor og Farfar var på vej ned til vores vogn, hvor de voksne skulle hygge med kaffe og brætspil mens Ida sov, men de måtte gå slukørede hjem igen med en spandfuld vasketøj fyldt med opkast som de i stedet kunne hygge med imens mor og far fik styr på Ida og vasket gulv osv.

Idas havde ligesom mor lidt maveproblemer, men hun virkede dog ikke til at det generede hende. Mor kan i dag se at der er en hel stribe tænder lige på trapperne i Idas mund så måske det har haft effekt på maven i Italien, og det påvirker helt sikkert også Idas humør i disse dage kan vi mærke. Den lille stakkel. Camping-ugen gik med god mad på grill, bade i poolen og ved stranden og ellers bare hygge med Farmor og Farfar med masser af leg og kørsel på børnetoget.

Helgrenerne hygger med dejlig mad
Helgrenerne hygger med dejlig mad
Ida og far leger
Ida og far leger
Ida og Farfar ved havet
Ida og Farfar ved havet
Ida og Farmor på togtur
Ida og Farmor på togtur
Ida og Farmor gør klar til en trækketur med cyklen
Ida og Farmor gør klar til en trækketur med cyklen

Tak for en dejlig uge og Idas første ferie Farmor og Farfar!

Hr. og Fru Danmark tager afsked
Hr. og Fru Danmark tager afsked

Gå, gå, gå!

Ida har øvet sig i at gå hele dagen. Vi har taget en dejlig afslappende feriedag hjemme, kun afbrudt af et besøg hos kiropraktoren og en tur ud til kanalen for at fodre ænder. Ida har derfor haft masser af tid til at gå fra mor til far. Fra TV-bordet til radiatoren. Fra sofaen til TrippTrapp stolen. Osv. Bare på een dag har man tydeligt kunne se Idas udvikling – ikke mindst i hendes selvtillid.

"Nå, hvor skal vi nu gå hen?"
“Nå, hvor skal vi nu gå hen?”

Ida rejser sig op og beslutter sig for at gå et sted hen, og hvis hun falder på vejen rejser hun sig igen og går videre….hvis der ikke er alt for langt. Rumpen må efterhånden være øm og Ida har da også ramt hovedet ind i ting et par gange, men med en krammer fra far eller mor er Ida snart på benene igen og går frejdigt videre. Iiiiih, hvor er Mor og Far stolte af deres lille tut!