Maya 4 år

I går var det Mayas 4 års fødselsdag. Vi startede så småt fejringen i søndags, hvor vi holdt fødselsdag sammen med Mormor (som var på påskevisit) og med Nanna & co.
Mormor har også fødselsdag i starten af april så vi fejrede også Mormor med gaver. Det var dog kun Maya, der fik lagkage og sang i år 🙂

Herunder et par billeder fra festen:

Påskeprojekt som fødselsdagsforberedelse
Påske-perle-projekt som fødselsdags-forberedelse
Smukke My på 4 år
Smukke My på 4 år
Fødselsdagskage med lys, stjernekastere og sang. Lettere betuttet Maya
Fødselsdagskage med lys, stjernekastere og sang. Lettere betuttet Maya

Maya fik virkelig mange gaver: spil, tøj, barbie, en plakat, prinsessesko, Lego, biler osv. osv. Ida fik også et par gaver, men ikke nok hvis hun selv kunne bestemme 🙂

Ludo spillet herunder fik Maya af Nansen & co. og var et stort hit på dagen hvor vi nåede flere spil.

Følelsen når man slår en 6'er i Ludo
Følelsen når man slår en 6’er i Ludo
Idas udtryk viser meget godt hvad hun synes om at Maya får gaver og Ida ikke gør :-)
Idas udtryk viser meget godt, hvad hun synes om at Maya får gaver og Ida ikke gør 🙂

I går fik Maya lov til at vælge, hvad hun allerhelst ville lave med Ida, Mor og Far efter børnehaven så her hentede Far os og så kørte vi på McDonald’s.

Maya havde sørget for super godt vejr så vi nåede lige at nyde solen et stykke tid udenfor mens vi ventede på Far. Tak for sol Maysen!

Mors yndlingspiger
Mors yndlingspiger

Maya spiste et helt Happy Meal og fik leget en masse på den indendørs legeplads med søster-lagkage.

På McDonald´s efter fødselarens ønske
På McDonald´s efter fødselarens ønske. Bemærk den flotte dunk der hviler på bordet <3

Maya har i lang tid været vældig interesseret i Mors sko. Især dem med hæl på. ‘Mor må Jeg godt låne dine højhælede sko?’ lyder det stort set dagligt. Mor er dog ved at være ret træt af at hænge 10-12 sko op konstant fordi Maya ikke selv kan gøre det. Og Mor er også ret sikker på at underboerne er ret træt af at lytte til Mayas små tramp rundt omkring i stiletter i lejligheden. Så da Mor og Ida var i Disney Store i går for at købe en gave til Maya var Mor ikke i tvivl om at Maya skulle have et par prinsesse sko da de pludselig stod foran hende (og især fordi de havde gummibund! 🙂 ). Og de var da også alle pengene værd da Maya åbnede pakken og råbte ‘Sko! Sko! Sko!’ De kom på med det samme, og de kom først af da vi skulle på McDonald’s for så at komme på igen det øjeblik vi kom hjem. Det sidste Maya gjorde i går var at stille skoene for enden af sengen og de kom på igen da hun stod op 5.45 i morges.

Tillykke lille prinsesse Maya <3

Maya fik prinsessesko i gave af Mor. De er det sidste der ryger af om aftenen og det første, der kommer på om morgenen
Maya fik prinsessesko i gave af Mor. De er det sidste der ryger af om aftenen og det første, der kommer på om morgenen