Fart over feltet

Mayas 6. tand

Maya er fremme i skoen når det kommer til bisser. I løbet af i dag har hun fået sin 6. tand. Mor havde en mistanke om det grundet (endnu) en dårlig nat uden meget søvn og grundet smerter under amningen fordi Maya skraber sine tænder mod babsen når der er nye tænder på vej og i øvrigt suger hårdere end hun plejer.

Mor tjekkede bisserne i morges og kunne ikke se nogen ny tand, men efter Mayas formiddagslur var der bid (hehe…). 2. tand i højre side for oven var pludselig brudt igennem så Maya nu har de 4 midterste tænder foroven og de to miderste tænder for neden.

Mor satser benhårdt på, at Maya har fuldt gebis inkl. visdomstænder i løbet af den næste måneds tid så vi er færdige med det pjat.

Glade My!
Glade My!

Maya er begyndt at bruge sin Ninus som sutteklud – eller måske rettere gumleklud. Hun er i hvert fald ved at blive glad for den når hun skal sove og bruger den ene hjørnesnip eller et af ørerne til at sutte på. Det synes Mor er fantastisk da Mor håber at Maya kan få det samme tætte forhold til sin Ninus, som Ida har. Det vil nemlig gøre Mors liv en del nemmere på sigt, da Mor ikke tænker at hun skal amme Maya for evigt, hvilket i dag er Mayas primære trøster. Maya kan stadig ikke finde ud af at bruge sutten, men hun synes den er meget hyggelig at gumle på og lege med – og nok især når man er ved at få nye bisser.

Maya er ved at blive glad for sin Ninus
Maya er ved at blive glad for sin Ninus
'Hvad er det her for en fidus?!'
‘Hvad er det her for en fidus?!’
'Hmm, vi prøver at putte den i munden'
‘Hmm, vi prøver at putte den i munden’

‘Ia er en papegøje’

Ida er også i rivende udvikling – her er det sproget der udvikler sig nærmest fra dag til dag. Ida er begyndt at bruge ‘dig’, ‘mig’, ‘du’ og ‘jeg’ så vi nu ikke længere kalder os selv for ‘Mor’, ‘Far’ og ‘Ida’ når vi omtaler os selv.

Ida er også begyndt at danne længere sætninger med sværere ord og er grammatisk ret dygtig. Mor er virkelig imponeret over, hvor stærkt det er gået med Idas sprog siden i sommers, hvor hendes eneste sætning var ‘Bar på arb’ (=Far på arbejde) 🙂

I weekenden fandt Mormor på at Ida var en papegøje og det har hængt ved, så hver gang Mor siger at Ida er en bandit, retter Ida Mor og siger at Ida er en papegøje. Og Ida er i sandhed en papegøje, som gentager alt hvad der bliver sagt – også GPSen i bilen ‘Drej til højre Far! Hold til venstre Far!’.

Ida er også begyndt at synge endnu mere og hun er rigtig god til det. ‘Giraffen Gumle’, ‘Tingelingelater’, Der bor en bager’ osv. osv. Pludselig slår Ida ud i sang og så skråler hun et helt vers næsten fejlfrit. Mor synes det er sååå fint og håber snart at fange det på video.

'Hvad skal vi nu finde på Maya?'
‘Hvad skal vi nu finde på Maya?’
'Tingelingelater tinsoldater!'
‘Tingelingelater tinsoldater!’
Farmor og Tutterne hygger i gården
Farmor og Tutterne hygger i gården
Lækre Mayamus
Lækre Mayamus
Lækre tuttebasser
Lækre tuttebasser

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *