Ida bliver begavet

Sabrina og Kornelia

I går fik Ida en barsels-/dåbsgave fra Sabrina, Ole og Kornelia. Det var en sangbog med de fineste illustrationer i og et navneskilt med stofbogstaver, som skal hænges på døren ind til Idas værelse i Amsterdam. Ida siger mange tak og glæder sig til at gaverne kommer i brug 🙂

Navneskilt og sangbog
Navneskilt og sangbog

Pernille og Liv

Igen i dag var Ida heldig at få en barsels-/dåbsgave – denne gang fra Pernille, Mathias og Liv da Liv og hendes mor kom forbi til playdate.

Ida fik et par flotte røde fløjlssbukser, en hagesmæk og matchende vanter og halsedisse, som garantrisse bliver et hit når vi skal på tur i bæreselen.

Ida siger tak for de fine gaver – måske får Liv lov at låne dem senere når Ida vokser ud af tøjet 🙂

Seje bukser, hagesmæk, halsedisse og vanter
Seje bukser, hagesmæk, halsedisse og vanter

Herunder ses et par forsinkede billeder fra vores besøg hos Pernille, Mathias og lille Liv i sidste uge. Liv blev født den 27. august og vejede 5 gram mindre end Ida ved fødslen og målte 2 cm mindre. Liv blev også et par dage ekstra i maven og lod sin mor og far vente. Liv bliver udelukkende ammet hvilket forklarer størrelsesforskellen.

Ida, Liv og deres familier (+Livs mor bag kameraet)
Ida, Liv og deres familier (+Livs mor bag kameraet)

På nedenstående billede er Ida ca. 10 uger og Liv ca. 7 uger gammel. Liv er dog længder foran Ida når det kommer til at gro hår, hvilket hun har været siden hun blev født.

3 ugers forskel - og en del cm og et par kg
3 ugers forskel – og en del cm og et par kg

De stolte mili-fædre og de to tøser.

Fædrene hygger i køkkenet. Ida synes at sige 'Så så Liv, du skal ikke være ked af det'
Fædrene hygger i køkkenet. Ida synes at sige ‘Så så Liv, du skal ikke være ked af det’

Mor og Idas nye jakke

Mor og Ida var en lyntur forbi babymessen i weekenden, hvor mor havde lavet en aftale om at prøve en jakke som kan bruges udover babyselen. Mor synes nemlig det er lidt upraktisk at Ida altid skal være pakket ind i flyverdragten da hun så bliver varm når vi skal ind i en butik eller lignende. Så er det lidt smartere bare at kunne være inde under mors jakke hvor der er dejligt varmt og hyggeligt, og så kan der lynes ned når det bliver for varmt.

Jakken hedder ‘Mamajacket’ og kan også bruges uden Ida i da man kan lyne mellemstykket af så det bliver en almindelig jakke. Derudover kan der købes et ekstra stykke som kan lynes i til en evt. gravidmavse når det engang bliver nødvendigt. Jakken var lidt dyr, men af lækker kvalitet og mor tror det er en god investering til vinter når mor og Ida skal på tur i Amsterdam eller når man skal i lufthavnen. Mor har i hvert fald manglet jakken en del gange allerede og hun er super glad for den selv efter kun at have brugt den en enkelt gang i dag hvor mor skulle have sin 2. del af HPV-vaccinen.

I jakken er der en ekstra hat på til Ida som kan tages af så hun kan vendes om i bæreselen og kigge ud mod verden når hun bliver stor nok til den slags.

Mor-barn-jakken
Mor-barn-jakken

Jakken fik da også et par rosende ord med på vejen af en ung dame i bussen som synes det så ganske smart ud – og det synes vi også 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *