Ninus, luskebuksen og lidt fra gemmeren!

En lur i stedet for to?

De sidste par måneder har Ida sovet fra 9.30-10.30 (+/- 15 min) og fra 14-15 (+/- 15 min). Ida er kommet i seng omkring kl 20-20.30 og på det sidste har der ikke været problemer med at få hende til at falde i søvn.

Man skal aldrig undervurdere værdien af en sovende baby!
Man skal aldrig undervurdere værdien af en sovende baby!

Den sidste uges tid har Ida sovet længere om morgenen end tidligere. Fra at vågne kl 7 normalt er hun begyndt at vågne kl 8-8.30. Det synes mor egentlig er skønt, det skubber bare Idas rytme resten af dagen. Derfor har mor spekuleret lidt på om det mon er tid til at gå fra to daglige lure til en enkelt.

I morges vågnede Ida igen 8.30 og mor tænkte at det var tid til at eksperimentere lidt, så da Ida ikke gav udtryk for at være træt før ved 10.45 tiden ventede mor med at lægge Ida ud til lur indtil da. Den var Ida dog ikke med på og efter at have pludret i knap en time (uden brok!) kom Ida ind igen. Så kunne hun få lidt frokost og så komme ud igen. Nu måtte hun da være træt. Heller ikke denne gang overgav Ida sig, og efter yderligere 45 min. måtte mor overgive sig og køre en tur med klapvognen for at få Ida til at sove. Det lykkedes langt om længe kl 13. Ida sov tungt 1,5 time og var så klar til leg igen.  Mor var lidt spændt på om Ida ville kunne holde helt til kl 19-20 stykker med at komme i seng, og da mor og far puttede Ida ved 19.30 tiden var hun stadig temmelig frisk. Først kl 20 lagde hun sig til at sove efter et par protester.

Nu venter mor og far spændt på at se, hvordan mønsteret ser ud i morgen, og om vi prøver samme metode igen.

Almost there...
Almost there…

Må jeg det?

Ida er begyndt at være meget opmærksom på at der er ting hun ikke må. Så opmærksom, at hun ind imellem kigger op på os med ‘må jeg det’-blikket for at se om det er okay. Det skal dog siges, at Ida gør hvad der passer hende uanset om vi svarer ja eller nej 🙂

Ida er en lille luskebuks, som gerne laver små manøvrere som at komme og give en krammer for så liiiige at hive ens solbriller af, eller gerne liiiige vil op i sofaen og kramme for så at hapse en fjernbetjening eller mobiltelefon.

"Skal jeg lige hjælpe dig med denne der mor?"
“Skal jeg lige hjælpe dig med denne der mor?”

Opvaskemaskinen er stadig Idas yndlingssted, og på trods af, at Ida ikke en eneste gang har fået lov at pille ved den, bliver hun ved med at styrte hen til den, i det øjeblik den åbnes – bare for at pille.

Ninus

Det er ikke kun mor og far Ida er begyndt at være kærlige overfor. Det samme gælder for Ninus. Ninus er Idas nusseklud, som hun har haft siden hun blev født. Faktisk har hun to, men det er vist ikke helt gået op for hende endnu, da de er helt ens og bare beregnet som back-up i tilfælde af at den ene skulle blive væk. Og det sker. Ida synes nemlig det er sjovt at smide ting ud fra klapvognen når man alligevel bare sidder der og kigger. Ida har smidt Ninus overbord et par gange så mor måtte på jagt, og farmor har også været sendt i felten et par gange efter Idas solhat, som også lige kan ryge ud på opdagelse.

Ninus var med helt fra start. Her kun 8 timer gammel
Ninus var med helt fra start. Her kun 8 timer gammel
Ninus var med fra starten. Her 3 dage gammel
Ninus var med fra starten. Her 3 dage gammel

Far og mor har puttet Ida med Ninus lige siden Ida blev født, men det er først indenfor den sidste måned at Ida er blevet rigtig glad for ham. Eller hende. Det ved vi ikke helt.

Ninus var med ude og sove i sneen i vinters
Ninus var med ude og sove i sneen i vinters

 

Nu skal Ninus med fra morgen til aften, ud på altanen, med i supermarkedet, og adskillelsen sker da også kun når Ninus kastes ud på eventyr fra klapvognen. Når Ida ligger i barnevognen og venter på at falde i søvn foregår det som regel med Ninus i den ene hånd og med flagende bevægelser frem og tilbage. Langsomt som søvnen sætter ind bliver bevægelserne mere rolige, og når Ida er lige ved at sove lægger hun Ninus over ansigtet, så man skulle tro hun ikke kunne få luft, men det kan hun åbenbart. Det foregår på samme måde om aftenen hvor Ninus også bliver brugt som øjenmaske.

Ninus har været med på køreture...
Ninus har været med på køreture…
Ninus tager også lige en skraber
Ninus tager også lige en skraber

Ida har også fundet ud af at man kan lade Ida falde på gulvet når man bliver puttet af mor og far om aftenen efter ens flaske. Så samler mor og far den op og så får man den igen. Sådan kan Ida lave sjov mange gange, selvom mor og far sjældent nyder legen ligeså meget som Ida.

Idas hår

Idas hår er endelig begyndt at vokse så hun snart kan få en mere piget frisure. Ida har aldrig haft meget hår, men siden foråret er det gået fremad. Nu har Ida nærmest konsekvent morgenhår, selvom mor forsøger at fange hende med en børste og vandspray ind imellem. Ida har nogle lange totter rundt omkring som gerne vil stritte, og så har hun andre steder hvor håret gror knap så stærkt. Mor har to gange rettet enkelte hår til på Ida som har været lange nok til at gå i øjnene.

Ida med den nuværende hårpragt (fint og nyvasket!)
Ida med den nuværende hårpragt (fint og nyvasket!)
Idas hårpragt i november. Frisuren tillod stadig kun noget, der mindede om en hanekam
Idas hårpragt i november. Frisuren tillod stadig kun noget, der mindede om en hanekam
Ida med hanekam - det er nu engang den frisure det kan blive til!
Ida med hanekam – det er nu engang den frisure det kan blive til!
Seje tutten med hanekam
Seje tutten med hanekam

Ida synes dog at mene at frisure-opsatsen bedst gøres med en form for mad-voks. F.eks. kartoffelmos eller øllebrødshold til håret. Det holder i MANGE timer og fikserer lokkerne på fin manér!

Ida med mad i håret og tosset blik i øjnene!
Ida med mad i håret og tosset blik i øjnene!

Rydde op tutten

Ida er begyndt at interessere sig for oprydning. Hun putter ting tilbage i kasserne når hun er færdig med at tømme dem, og sådan kan hun sidde og hygge sig i lang tid. Ud af kasserne. Tilbage i kasserne. Legen ender dog som regel med ‘ud af kasserne’ så far og mor har noget at tage sig til når Ida er kommet i seng.

Hilsen fra Michel

Mors kammerat Michel, som var vores Rotterdam guide i weekenden, har sendt os en tak-for-sidst-hilsen og dette fine foto. Det er sjældent vi alle tre bliver foreviget på samme tid, og bortset fra Lilletuttens skepsis er det her da helt godt i den gamle sporvogn.

Familien Tut i Rotterdam
Familien Tut i Rotterdam

Glade Gyngebilleder og Rotterdam Besøg

I dag har vi fejret forårets 20 grader (og at far var tidligt hjemme) med en tur på legepladsen. Vi har fundet en supergod babygynge lige om hjørnet så den besøger vi ofte og Ida synes den bliver sjovere og sjovere.

Ida gynger og griner højlydt
Ida gynger og griner højlydt
Glade Lilletutten
Glade Lilletutten
"Det skal være vildere Far!"
“Det skal være vildere Far!”
Man skal altså holde godt fast på sådan en gynge!
Man skal altså holde godt fast på sådan en gynge!
Phew, så har man lige brug for et hvil bagefter
Phew, så har man lige brug for et hvil bagefter

På vejen hjem fandt vi også lidt forår med blomstrende kirsebærtræer (eller noget).

Forår!
Forår!
Chilleren Far og baby
Chilleren Far og baby
Afslappet baby
Afslappet baby

Besøg i Rotterdam / Poortugaal

I går tog mor og Ida en smuttur til Rotterdam for at nå at besøge mors kollega Henriette og hendes døtre Elisabeth og Juliane. Henriette & Co. skal tilbage til Danmark efter denne uge så det var sidste udkald for at komme ned og hilse på dem og se deres hus i Rotterdam.

Pigerne var, som de andre gange vi har ses, vilde med Ida og sørgede for at hun hele tiden havde noget at lege med og var godt underholdt. Pigerne synes også det var topstrengt at Ida skulle have så lang en lur, men det har man nu engang brug for når man er en baby 🙂

Der blev sørget godt for os og vi fik både hjemmebagte kanelsnegle og chokoladekage samt god dansk frokost med rugbrød, frikadeller og spegepølse. Det var et hit!

Tiden gik hurtigt og snart måtte vi mod toget igen da vi havde en 2-timers rejse foran os.

Ida må være på top-10 listen over nemme babyer, for lige meget om man skipper hendes lur og rykker lidt rundt på måltiderne er hun en lille smilende bebs som storcharmer de folk vi kommer forbi – selv efter 1 time i tog. Ida er VIRKELIG nysgerrig og læner sig gerne ind over naboerne i toget for at se med på deres telefoner.

Nysgerrigpind!
Nysgerrigpind!
Ida har været med mor på altanen. Det er første gang hun har disse strømpebukser på, hvilket ikke just fremgår af farven
Ida har været med mor på altanen. Det er første gang hun har disse strømpebukser på, hvilket ikke just fremgår af farven

I dag har vi været en smuttur i Ikea mens der var rengøring og igen var Ida nem og glad at have med rundt. Hvis blot hun ville sove noget bedre om natten kunne vi slet ikke klage over noget!

Mor og Ida på tur (billede fra sidste weekend med koldt vejr)
Mor og Ida på tur (billede fra sidste weekend med koldt vejr)

Kiropraktor visit #2

I morgen er det igen tid til et besøg hos kiropraktoren for Ida. Vi håber humøret er lidt højere denne gang og at det efterhånden kommer til at hjælpe på maven.

Besøg af Mor Sabbe, Kornelia og Far Ole

Phew, sikke meget vi har nået siden sidste opdatering herinde!

Ny klapvogn

I onsdags var Ida og mor ude og hente en ny (brugt) klapvogn. Det er meningen at mor vil bruge den når vi skal i lufthavnen og når vi skal på andre ture hvor det ikke er nemt at have en stor klapvogn med. Den vi har købt er en paraplyklapvogn, som dog kan lægges ned i ryggen så Ida kan tage tur i den. Ida vejer efterhånden 8,9 kg (pr. 14. april) og er tung at have i bæreselen i længere tid af gangen. Derfor ville mor gerne have en lille klapvogn, som må tages med helt ud til gaten så Ida kan sidde og lægge i den når vi er i lufthavnen.

Idas nye klapvogn
Idas nye klapvogn

Klapvognen kostede mor 45€ (335 kr.) og har kun været brugt i 4 måneder. Nypris er mellem 1000-1500 kr. i Danmark. Sælgeren fortalte, at kurven under vognen og kalechen var lidt i stykker, men mor tænkte at det var lige meget til det formål den skulle bruges til. Mor kunne dog fikse begge problemer på 2 min. da hun kom hjem da det viste sig at den blot var samlet forkert. Sælgerne var vist ikke så handy 🙂

Klapvognen bliver taget i brug første gang når vi flyver til DK igen den 2. maj.

Legestue

I torsdags var Ida og mor i legestue med en masse internationale mødre og babyer fra 7-12 måneder.

Der leges
Der leges
Der leges
Der leges
Der spises
Der spises

Der var engelske, hollandske, polske og svenske mødre og børnene legede med hinanden og havde det så sjovt. Det er især skægt at se hvordan Ida reagerer på det at skulle dele legetøj, hvilket hun jo ikke er vant til herhjemme. Ida er som regel den mest frembrusende baby så det var rart at se nogle af de større babyer tage legetøjet fra hende så hun blev helt paf og kiggede på mor med ‘Er det okay, mor?’-blikket.

Vi var i legestuen et par timer før turen gik hjemad igen, og Ida var godt brugt så hun sov hele vejen hjem.

Besøg!

Efter legestuen nåede mor lige at bakse et ordentligt læs hjemmelavede forårsruller sammen så der var nem mad til aften.

Forårsruller!
Forårsruller én masse!

Så smuttede Ida og mor i lufthavnen for at hente mors veninde Sabrina samt Kornelia og Ole. De kom for at besøge os hele weekenden og lad det være sagt med det samme – det har været en helt fantastisk weekend med leg og hygge, sightseeing og kanalrundfart, marked og lækker mad.

Kornelia agerede den perfekte, kærlige storesøster, som fandt legetøj til Ida og som gerne ville ae Ida på hovedet. Mor og Kornelia brugte dog også en del tid sammen på at kigge efter flyvere og andre godtfolk udenfor vinduet.

'Ae, ae Ida'
‘Ae, ae Ida’
Pigerne leger med sko
Pigerne leger med sko

Kornelia synes det var skønt med en masse nyt og ukendt legetøj, og især Idas gåvogn med hollandsk tale og sang var et kæmpe hit og fik kørt mange ture.

Sabbe og Co. boede på hotel Bastion og dukkede op hos os efter morgenmaden. Fredag var vejret dog ikke så indbydende så dagen stod alene på en indkøbstur og ellers hygge og leg hos os.

Fredagsvejret
Fredags(regn)vejret
Succes! Begge børn sover!
Succes! Begge børn sover!
Hygge for både forældre og børn
Hygge for både forældre og børn

Lørdag stod dagen på en tur til byen. Vi gik derind igennem Vondelpark og vores kære gæster fik også et glimt af de to lokale storke.

Gåtur i Vondelpark
Gåtur i Vondelpark

Derefter tog vi på kanalrundfart og så byen fra vandsiden. Det synes pigerne var ganske fornøjeligt og var helt klar til en god lur bagefter.

Familien Heltoft Hjørringgaard
Familien (næsten) Heltoft Hjørringgaard
Familien Gade Helgren (osv.)
Familien Gade Helgren (osv.)

Søndag var vi på Puremarkt i Amstelpark. En helt fantastisk park med masser af blomster og legepladser. Markedet var også ret skønt med en masse økologiske og hjemmelavede sager.

Sabrina tager et hvil
Sabrina tager et hvil
Far Ole tager også et hvil
Far Ole tager også et hvil

Far måtte mødes i arbejdsregi søndag morgen og stødte først til os til frokost i parken. Her sad vi et par timer og nød solen (og de 20 grader!) med en spandfuld kaffe imens begge piger fik en tiltrængt lang lur.

Forår og 20 grader!
Forår og 20 grader!

I går aftes fløj familien Heltoft Hjørringgaard retur til Danmark efter nogle helt fantastiske dage. De har allerede lovet at vende tilbage – måske i sensommeren – det glæder vi os til. Til den tid kan Ida formentlig gå og vil være en endnu sjovere legekammerat for skønne Kornelia.

Næste gang vi ses bliver til Sabrina og Oles bryllup den 25. maj i Danmark. Det glæder vi os helt bestemt også til!

Idas nye dukke

I ren desperation over gerne at ville beholde sit hår har mor købt en kludedukke til Ida med stofhår som man hellere end gerne må rykke i. Ida synes dog ikke dukken er helt så lækker som mors hår så mor må vist fortsat gå med håret opsat så længe Idas så fingre skal pille.

Ida og Dukkelise
Ida og Dukkelise

Ida hos kiropraktor

I dag har Ida været til kiropraktor for at få hjælp til forstoppelsesproblemerne. Efter vi har skruet ned for modermælkserstatningsindtaget og op for den almindelige mad er Ida blevet mere og mere forstoppet, og trods det at vi har skruet op for lactulosen kan den lille stakkel ikke rigtig komme af med noget i bleen. Mor blev anbefalet en kiropraktor, som er specialiseret indenfor babyer, og som skulle være dygtig til at hjælpe børn med forstoppelsesproblemer.

I dag var et indledende besøg hvor kiropraktoren ville undersøge Ida og stille en masse spørgsmål til hendes trivsel. Hun nåede dog også at give lidt behandling for at løsne op for nogle spændinger i Idas kæbeområde.

Dr. Lauren var en virkelig, virkelig sød dame, men Ida skulle nu lige se hende an. Ida var helt ok med at blive undersøgt af Dr. Lauren, men synes det var strengt at man ikke måtte få hendes ur, ring og værktøj at bide i.

Dr. Laurens værktøj
Dr. Laurens værktøj

Dr. Lauren brugte sådan en fætter her til at aktivere nogle nerver i Idas krop. Værktøjet sagde en høj kliklyd og Ida blev helt forskrækket og ret ked af det. Resten af tiden kunne Dr. Lauren heldigvis nøjes med at bruge hænderne til behandlingen.

Mor fik at vide at vi helst skal holde os fra at give Ida brød og mælkeprodukter (inkl. ost og youghurt) indtil Ida runder et år da det er for hårdt for hendes mave. Ellers skal vi blot fortsætte med at give hende en masse frugt og grønt ligesom vi gør i dag. Dr. Lauren viste mor en massageteknik som mor og far skal bruge på Idas mave hver gang hun har spist for at hjælpe tarmene med at fordøje maden.

Dr. Lauren konkluderede at Ida havde nogle spændinger i kæbeområdet som formentlig har været der siden fødslen og som måske har været skyld i at amningen gik i vasken, fordi Ida simpelthen ikke kunne få ordentlig fat så mælken aldrig rigtig kom til at løbe som den skulle. Dertil fortalte hun at Ida har nogle skævheder i nakken som også godt kan påvirke maven og fordøjelsessystemet og dem vil hun behandle over de næste uger for at hjælpe Idas krop i gang.

Ida skal i starten til kiropraktor 2 gange ugentligt og senere blot 1 gang indtil vi får styr på maven. Udover at cutte brød og mælkeprodukter skal vi fortsætte med at give hende mad og lactulose som vi gør nu, og med tiden skal vi så trappe hende ud af lactulosen, men først når kroppen er blevet aktiveret så den kan klare sig uden.

Ida har en tid igen på torsdag hvor vi håber humøret er lidt bedre end i dag.

Vi skulle ikke forvente nogen forskel efter dagens behandling da den var så kortvarig. Ida kom dog af med lidt i bleen da vi kom hjem og syntes ikke at være så besværet af det.

Mor har måtte give Ida lavament 3 gange i løbet af den sidste uge hvor Ida slet ikke har kunnet komme af med noget. Ida har heldigvis taget det pænt og afleveret en god portion på potten efterfølgende. Mor satte også Sabrina i gang med lidt zoneterapi på Ida, da Sabrina er i gang med at læse det og måske kunne hjælpe Idas mave lidt. Om det skyldtes resten af lavamentet fra lørdag eller zoneterapien fra Sabbe ved mor ikke, men Ida leverede i hvert fald et par pæne bleer i går med en konsistens vi ikke tidligere har set. Nu håber vi bare at der snart kommer styr på Idas mave så hun kan blive en glad lille trold igen uden ondt i mavsen.

Søvn

Ida har sovet rigtig dårligt den sidste uges tid med mange opvågninger. I nat sov hun dog fra 20.30-8 kun med 2 opvågninger. Det var skønt og tiltrængt for os alle. Mor håber på at nu hvor alle 4 fortænder er igennem kan Ida (samt mor og far) få lidt bedre søvn igen.

Hygge med 3 bedster og 1 olde

Design by Farmor

Farmor har igen (igen, igen, igen!) været i strikkehjørnet. Vi har slet ikke opdateret med alle de nyeste kreationer (her taler vi cardigans, sokker mv.), men denne gang har Farmor overgået sig selv med to fine kreationer som vi bliver nødt til at prale lidt med.

Ida har fået en fiiiiiin brun cardigan med frække røde ande-knapper og den yndigste hue. Cardiganen er strikket efter ønske fra Mor som så en lignende cardigan for nylig og dristede sig til at sende en bestilling til Farmor. Traditionen tro lå bestillingen klar til Ida da vi kom hjem til DK igen. Og tingene er bare SÅ fine.

Den flotte cardigan
Den flotte cardigan
Ida i den nyeste kreation fra Farmor
Ida i den nyeste kreation fra Farmor
Ida siger stadig sin mærkelige lyd
Ida siger stadig sin mærkelige lyd og laver mærkelig næse og mund
Idas nye kjole - Design by Farmor
Idas nye kjole – Design by Farmor
2 x smuksakker!
2 x smuksakker!

91 års fødselsdag hos Olde Anne

Ida havde debut i den nye kjole da vi var til Idas oldemors 91 års fødselsdag i tirsdags, og hun var SÅ fin.

Ida mødte sin grankusine Naya for første gang og de to hyggede og legede rigtig godt sammen. Naya var rigtig sød til at sørge for at Ida havde legetøj og Ida var meget optaget af hvilke numre Naya lavede.

2 glade grankusiner
2 glade grankusiner
Olde Anne og de to oldebørn
Olde Anne og de to oldebørn tager en slapper
2 frække tøser
2 frække tøser, der ikke gider sidde stille længere!

Mors gemmer

Mor har været i gemmeren hjemme hos Mormor og har fundet et par gamle billeder frem så man kan sammenligne Mor og Ida som små. God førnøjelse 🙂

Onkel René holder Mor på dåbsdagen
Onkel René holder Mor på dåbsdagen
Mor og Onkel René leger bondegård
Mor og Onkel René leger bondegård
Mor holder en farlig slange i børnehaven
Mor holder en farlig slange i børnehaven
Mor er i stalden med Morfar og klappe lammene
Mor er i stalden med Morfar og klappe lammene

Når Far kommer hjem

Når Far kommer hjem

Hver dag når klokken nærmer sig 18 har Ida efterhånden fundet ud af at det er tid til far kommer hjem. I tiden op til vender hun hovedet mod døren, hver gang der er en mandestemme i radioen.

Når Far sætter nøglen i døren ved Ida med det samme hvad det betyder og drejer straks hovedet mod døren og begynder at sprælle. Kigger så på mor for at få bekræftet at det er far der er ved at låse døren op og kigger så spændt hen på døren igen indtil far kommer ind og siger “Hej”.

Far bliver altid budt velkommen hjem med et kæmpe smil og Ida rækker ud efter ham for at blive taget op og det kan ikke gå stærkt nok med at få jakken og skoene af.

Lilletutten
“Kommer ham far ikke snart hjem?”

Mor kan ikke lade være med at være en kende misundelig på den supersøde velkomst far får hver dag.

Ida i babygynge

Mor og far tog Ida med på legepladsen i søndags hvor Ida skulle prøve en rigtig babygynge og det var en succes.

På videoen kan man måske også fornemme, at Ida har fået sig en ny lyd. Hun rynker næsen og trutter munden og trækker luften hurtigt ind og ud. Det synes hun bare er fantastisk!

Ida og søvn

De to sidste nætter hvor Ida har kunnet bevæge armene har hun faktisk sovet rigtig godt og vi har kun været oppe 1 gang natten til mandag og 2 gange natten til tirsdag. Det er vel nok en befrielse at få sovet i længere stræk og Ida må også synes det er dejligt at kunne bevæge sig lidt mere om natten. Mor ved ikke om hun selv har fanget en sut om natten – men mor er egentlig også lidt  ligeglad så længe hun sover 🙂

Forår!

Nu er foråret endelig ankommet til Amsterdam og mor synes det er fantastisk!

Forårs-panorama fra altanen
Forårs-panorama fra altanen

Mor kan slet ikke sidde stille og planlægger ture mens Lilletutten sover så vi kan komme ud og nyde det gode vejr!

Vejrstationen melder 10 grader og sol!
Vejrstationen melder 10 grader og sol!

I morgen formiddag skal Ida og mor i den internationale legestue Robbeburg sammen med tyske Rania og Benjamin (6 mdr). Mor glæder sig til at se om de to kan lege med hinanden.

Mor er også så småt ved at lave huske-pakkeliste til turen til DK i næste uge. Iiiih hvor vi tæller ned til besøg hos alle Jer yndlings!

Indtil videre ser programmet således ud – stadig med nogle ledige dage 🙂

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
11.

•Flyve til DK
•Farmor+Farfar
12.

•Farmor+Farfar
•Mor besøger Marie
13.

•Farmor+Farfar

 

14.

•Farmor+Farfar

 

15.

•Farmor+Farfar
•Mormor
16.

•Mormor
•Morfar+Grete
17.

•KBH med Mormor
18.

•KBH
•Ida+Mor vaccineres
•Onkel René
19.

•Sundhedsplejerske
•Mor tandlæge
•Sabrina+Kornelia
•Køre til Jylland
20.

•Mormor
21.

•Mormor

 

22.

•Mormor
•Far lander
23. 24.
25. 26. 27. 28. 29. 30.

•Mor på løjer med tøserne
31.
1.

•Flyve til NL

Ida-mus og Ida-mos

Mos-produktion

I dag har mor været i fuld gang med at koge mos til Lilletutten – der er blevet kogt blomkålsmos, broccolimos og sveskemos.  Hidtil har Ida kun prøvet kartoffel- og gulerodsmos (+ diverse frugtmos) så mor var lidt spændt på om Ida ville synes om det nye mos – mor har nemlig prøvet at give Ida en købe-mos med bønner, gulerødder og blomkål som smagte afskyeligt og som Ida var ved at kaste op over.

Ida fik en portion blomkålsmos før hun røg ud til dagens 2. lur og det synes hun var rigtig lækkert så mor er fortrøstningsfuld.

Nu er mor løbet tør for bøtter og fryseren er fyldt til bristepunktet med blomkålsmos, broccolimos, gulerodsmos, sveskemos, pæremos og æblemos, og Ida har sin helt egen skuffe i fryseren så mor nu kan holde mos-produktions-fri i et par uger og Lilletutten kan blive fyldt godt op før hun ryger i seng så hun forhåbentlig sover igennem 🙂

Køkkenrod efter mos-én-masse-kogning
Køkkenrod efter mos-én-masse-kogning

Idas legekammerat

Vi fejrede nytår hos Pernille og Mathias i Hillerød. P+M har en datter, Liv, som er 3½ uge yngre end Ida og vi tænkte det var den perfekte sammensætning til at holde voksen-nytår. Liv og Ida hyggede sig og nød den konstante opmærksomhed fra 2xmor og 2xfar, og var vældig interesserede i hinandens legetøj og i at røre ved hinanden i øvrigt.

To nytårs-gavtyve
To nytårs-gavtyve

 

Da kl. var 18 var Liv blevet lagt i seng mens Ida synes hun skulle have lidt mere af nytårsaften med, så hun nåede lige at se Dronningens nytårstale og sad ligeledes med til forretten før hun også røg i seng. Begge basser sov mere eller mindre igennem til kl 7 næste morgen, hvor de var klar på leg igen. Det var SÅ hyggeligt og mor er en smule ærgerlig over at vi bor så langt fra Liv og hendes forældre.

Godt nytår fra familien Helgren-Nielsen / Gade Helgren / Pedersen!
Godt nytår fra familien Helgren-Nielsen / Gade Helgren / Pedersen!