Debut i mors køkkenskuffer
I fredags opdagede Ida, at hun kunne skubbe sig baglæns over til køkkenet og åbne den nederste køkkenskuffe – og oh, hvilken fryd! Nu kan man altså snart komme ud og opleve rigtig meget.
https://www.youtube.com/watch?v=ERCrmAHlTtU&list=PLq8S_MgZ3WL_4QJEinY10ohFztiyh1kw8
Ida er også så småt ved at finde ud at at komme fra maveliggende stilling op i siddende stilling ved at skubbe rumpen baglæns. Sikken en lille dygtig Tut vi har os!
Snot-tutten
Ida har også fået debut på snot-fronten med løbende næse. Mor tænker, at det måske er børnene i legestuen i onsdags som har smittet Lilletutten. Ida har sovet rigtig, rigtig dårligt de to sidste nætter og mor og far håber at det skyldes tænderne kombineret med snot.
Humøret i dagstimerne fejler dog ingenting og der er som altid fuld knald på.
Den ene tand er kommet helt igennem tandkødet, mens den anden stadig har lidt endnu og kun titter frem.
Idas middagslure
I denne uge har Ida været en smule utilfreds med at komme ud og sove lur i løbet af dagen. Indtil nu har hun ellers bare lagt sig til at sove med det samme når hun blev lagt i voksiposen og lagt ud. I denne uge har hun dog været meget ked af det og i går måtte vi helt droppe luren udenfor og blot vente på hun faldt i søvn på mor indendørs. Det skete først kl 17 og luren varede kun ½ time – så var Ida frisk igen. I dag har vi ligeledes haft lidt problemer med at få Ida til at falde i søvn og mor er nu spændt på hvad der sker når vi laver om på det hele fra i morgen og skal nappe hos bedsterne i deres barnevogne.
På markeder
I går var den lille familie på lunsj-date med Åsa (fars svenske chef) og derefter drog vi afsted på mad-marked i nærheden. Her fik vi købt lidt lækker tapas til aften.
I dag har vi igen været på marked – denne gang et børnemarked med brugt børnetøj og legetøj samt et par enkelte andre ting.
Ida fik sig et par nye legesager til ingen penge og et par smarte smækbukser med knapper i benene til hurtigt bleskifte – alt sammen til den nette sum af 6 euro (45 kr.)
De dele af legetøjet, der kunne tåle det røg med det samme i opvaskemaskinen og resten gjorde mor rent med håndkraft så Lilletutten kunne få lov at lege med det med det samme. På gåvognen kan den hvide del klikkes af, så da den var rengjort fik Ida den at lege med og iiiiiih hvor var den sjov!
Mor og far kan dog også lære lidt af den da vi har erfaret at den taler hollandsk når man trykker på knapperne 🙂
I dag er det store pakke-dag. Mor og Ida drager mod lufthavnen i morgen kl 10 og glæder sig til at blive hentet i Billund af Farmor og Farfar.