Sludretutterne

Maya hos Doktor Keld

I dag har vi været på Odense Universitets Hospital (OUH), hvor Mayas arm skulle undersøges af Doktor Keld, som er den danske specialist indenfor den skade på armen som Maya fik under fødslen da hun sad fast (Duchenne Erbs Parese).

Vi skulle være i Odense kl 11, så vi var tidligt oppe for at få pakket og klargjort hele banden, så vi først kunne drøne Ida i vuggeren og derefter videre til Fyn.

Drinks til turen skal der til
Drinks til turen skal der til
...og så en lur
…og så en lur

Keld undersøgte Mayas arm og kunne konkludere, at hun har fået en mellemsvær skade. Han beskrev det som en type skade, hvor den letteste skade svarer til ‘en lammer’, som hurtigt kommer sig 100% igen, og den sværeste skade svarer til en død arm, helt uden bevægelighed. Keld manglede at se Maya bruge hendes biceps for at kunne træffe en beslutning om det endelige forløb. Keld mente han mærkede hende bruge den en smule, men for at være sikker skal vi komme igen om ca. 2 måneder så han kan undersøge hende igen og beslutte det fremtidige forløb derfra.

Såfremt Keld ikke kan mærke, at Maya bruger sin biceps næste gang vi kommer skal hendes nervefunktion i armen måles ved at sætte nogle elektroder på armen, der måler gennemstrømningen fra nakke ud til hånden. Hvis der ikke er bicepsfunktion vil Maya ikke selv kunne komme til at bøje sin albue, og i såfald vil hun hurtigst muligt skulle have transplanteret nerver (formentlig fra låret) til armen så hun kan komme til at bruge armen bedre.

Det eneste Keld med sikkerhed kunne fortælle os var at Mayas arm ikke ville blive dårligere end den var på nuværende tidspunkt. Nerver kan vokse sammen af sig selv og hvor godt det lykkes er afhængigt af om de blot er forstrukne, om nervehinden (som omkrandser nerven) er intakt så de nemmere kan finde sammen igen, eller om nerverne er revet helt over. Det er dog nu vi skal se store fremskridt da sandsynligheden for fremgang bliver mindre jo længere tid der går. Jo flere uger der går uden fremskridt, jo mindre sandsynlighed er der for at det kommer.

Vi håber selvfølgelig på det bedste træner så meget vi kan med Maya for at undgå at hendes led bliver stramme, så hun får sværere ved at bruge sine muskler.

Maya pludrer

Maya er begyndt at pludre. Hun lyser op når hun får øje på et kendt ansigt og hun kan næsten altid lokkes til at snakke lidt. Mor synes det er sååååå hyggeligt når Maya pludrer, og Mor og Maya får sig nogle gode lange snakke, primært bestående af vokaler.

Maya fortæller røvere
Maya fortæller røvere
1 stk. undrende Maya
1 stk. undrende Maya

Vi træner også Maya i at ligge på maven, selvom hun mildest talt ikke er tosset med det. Med mindre Maya lige har fået mad er det næsten stensikkert at hun bryder ud i gråd i det øjeblik hun bliver lagt på maven. Maya er bare gladest når hun spiser eller lige har spist 🙂

Vi øver og øver i at ligge på maven
Vi øver og øver i at ligge på maven
...men det er altså bare benhårdt - og især når man har en dum arm, som ikke hjælper.
…men det er altså bare benhårdt – og især når man har en dum arm, som ikke hjælper.

Vi hæfter os dog ved at både fyssen og sundhedsplejersken mente hun var ok med i betragtning af den skadede arm.

Ida, Marius og den lille forskel

I dag kom Ida hjem med en seddel fra vuggestuen. Mor ved ikke om det er til at læse sedlen så hun har skrevet den nedenfor.

Det fine brev med samtalen fra vuggestuen
Det fine brev med samtalen fra vuggestuen

” Onsdag 11/6 – 14

Ida, Marius og den lille forskel

Klokken er ca. kvart i tolv, og børnene gøres klar til middagsluren.

Ida, snart 2 år, sidder på toilettet uden tøj på.

Marius, 2½ år, kommer på badeværelset og begynder at få sit tøj af. Hans øjne fanger noget, der ser helt forkert ud: “Ida har ikke nogen tissemand’

Pædagogen Henriette: ‘Ida er en pige, Ida har en tissekone’

Marius har fået sin ble af, og skal på det andet toilet på badeværelset. Han stopper midt i en bevægelse, kigger igen på Ida og så på Henriette: ‘Er den faldet af?’

Henriette: ‘Nej Marius, den er ikke faldet af. Ida ser ud helt som hun skal.’

Marius går hen til det andet toilet, kigger undersøgende ned i vandet og kigger så spørgende op på Henriette: ‘Er den ikke faldet af?’

Henriette: ‘Nej den er ikke faldet af. Ida ser helt rigtig ud.’

Marius accepterer Henriettes forklaring, og sætter sig. “

Børn er FANTASTISKE 🙂

‘Ia prov’

Ida er ved at være en stor pige og hun kan selv rigtig mange ting og tror hun kan endnu flere. Idas fortrukne sætning fortiden er ‘Ia prov’ som betyder at Ida gerne vil prøve et eller andet. Det kan være Mors telefon, et par sko i en butik eller stavblenderen. Ida skal prøve alting. Ida vil nu selv tage sin mad over på sin tallerken, hun vil også selv hælde drikke op i glasset og Ida vil i det hele taget alting selv!

Ida er en pige med en stor vilje og et endnu større temperament. Mor undres over hvor pigebarnet får det fra…

'Ia prov (Ida prøve)'
‘Ia prov (Ida prøve)’
Ida skulle pludselig have sine gummistøvler og regntøj på... selvom der var 26 grader i lejligheden
Ida skulle pludselig have sine gummistøvler og regntøj på… selvom der var 26 grader i lejligheden

Ligesom hos Maya står munden ikke stille lang tid af gang hos Ida, og hun bliver da også bedre og bedre til at tale hver eneste dag.

'Ia åh Mimi (Ida og Minnie)'
‘Ia åh Mimi (Ida og Minnie)’
Yndlings Jane, Yndlings Ida, Yndlings Maya
Yndlings Jane, Yndlings Ida, Yndlings Maya
Man skal være lynenes hurtig ellers er Ida videre...
Man skal være lynenes hurtig ellers er Ida videre…

Mormor på besøg

Brudekjole-prøvning

De sidste dage har vi haft Mamar (Mormor) på besøg. Hun kom onsdag aften så det passede med, at hun kunne passe Ida mens mor, far og Maya var til fysioterapeut og til efterfødselssamtale på hospitalet torsdag. Fredag var mor og mormor ude og købe brudekjole, det endte med, at Onkel René også kom forbi, da den ene af de to butikker lå lige ved siden af hans arbejdsplads, så Onkel René har også set og godkendt kjolen 🙂

Det var ikke denne kjole Mor endte med at købe, men Mor vil afsløre så meget af hendes også er hvid 🙂

Mor på brudekjole-jagt
Mor på brudekjole-jagt

Fysioterapeut

Maya brillierede hos fyssen og viste så store fremskridt med armen, at fyssen helt fik tårer i øjnene 🙂
Maya brugte sin albue for første gang torsdag, hvilket er super vigtigt i forhold til fremtidsudsigterne. Nu er det håndleddet vi skal fokusere på at træne så hun ikke bliver stiv i musklerne og så skal vi ellers bare styrketræne alle dele af armen så hun efterhånden får mere og mere kraft i den. Alene det, at hun nu både kan bruge albue og skulder er dog helt fantastisk i forhold til for få uger siden, hvor det kun var hånden hun brugte. Det er SÅ skønt at se.

 

Efterfødselssamtale

Mor og far var til efterfødselssamtale hos den læge, der endte med at forløse Maya med tang efter, at hun havde siddet fast med hovedet i 5 minutter, hvor resten af kroppen var født.
Samtalen var behagelig og vi fik gennemgået hele forløbet endnu en gang og fik stillet de spørgsmål, der er dukket op i tiden efter fødslen.
Der kom ikke noget nyt frem udover at mor fik en undskyldning for at hun ikke var blevet tilbudt noget smertelindring, hvilket hun burde være blevet, da en sædefødsel (i følge lægen) ofte er endnu mere smertefuld end en almindelig fødsel, der i forvejen ikke just er nogen behagelig oplevelse 🙂 En epidural er mere eller mindre obligatorisk ved en sædefødsel, men det havde jordemoderen glemt midt i al kaosset.

Mellemørebetændelse

Fredag var Ida på højkant igen ovenpå 3 ugers feber, forkølelse, ondt i halsen og hoste, virusudslæt, diarré og ikke mindst mellemørebetændelse. Ida har slet ikke været sig selv, så mor nyder virkelig at se skønne, glade Ida være tilbage med ophobet appetit fra tre uger uden megen indtag af mad 🙂 Ida leger, løber, danser, spiser og griner som før sygdommen – og prøver igen grænser af 😉

Tirsdag er det retur i vuggestuen og onsdag skal mor, far og Maya til Odense, hvor Mayas arm skal undersøges af ham, der er ekspert på denne fødselsskade i Danmark. Efterfølgende skal vi forbi præsten, der skal vie mor og far til september, og tale brylluppet igennem med hende.
Det blir en stor dag.

ovenpå al den træning skal man ha en lur!
Ovenpå al den træning skal man ha en lur!

Idas sprog

Ida er blevet SÅ dygtig til at tale. Hun forsøger at sige alt – og mor og far forstår det meste, men der et stadig en masse vrøvleord med i sætningerne. Nu er hun dog begyndt at tale i flotte længere sætninger og siger ‘tak for mad’ ‘far, hvor er mor?’ og lignende ting. Ida er så sød når hun snakker og hvis der er noget mor og far ikke kan tyde er hun dygtig til at tage os med og vise hvad hun mener.

Store-tutten!

Ida hjælper med udpakning af bleer og vådservietter
Ida hjælper med udpakning af bleer og vådservietter

Stadig ingen baby / Jordemodervisit 40+2

Jordemodervisit 40+2

I dag har Mor været til jordemoder. Status var, at der stadig er 1½-2 cm livmoderhals tilbage, men den er meget blød og ‘moden’ så den bliver måske ved med at være der helt frem til veerne starter.

Jordemoderen kunne sagtens få 2 fingre op på Lillesøsters hoved og løsnede hinderne rundt om Lillesøsters hoved for at skabe mere plads til at lokke hende ud. Hindeløsning kan nogen gange sætte gang i fødslen og andre gange gør det bare nas og så sker der ikke mere. Jordemoderen sagde at hinderne var meget spændte, hvilket åbenbart var et godt tegn 🙂

Mor fik en ny tid til jordemoder og hindeløsning på torsdag såfremt Lillesøster ikke selv er dukket op endnu. Derudover fik hun en tid til besøg på fødegangen lørdag den 5. april, hvor der skal tjekkes op på om baby stadig har det godt med hjertestrimmel osv. Hvis livmoderen er moden til det vil de så måske prikke hul på fosterhinden ved samme lejlighed og tage fostervandet, og alternativt gøres det senest mandag d. 7. april da Lillesøster helst skal være ude tirsdag den 8., hvor Mor ellers vil være 42+0 uger henne i graviditeten.

Jordemoder skønnede Lillesøster til 3200-3300 gram på nuværende tidspunkt, men synes hun føltes meget lang… det må skyldes de usandsynligt høje forældre Lillesøster har sig…
Lillesøster står stadig ikke fast, men har hovedet nedad som hun skal. Jordemoderen sagde også at for flergangsfødende er det helt normalt, at hovedet ikke kommer til at stå fast før fødslen går i gang.

Men hvornår, kære læsere, tror I, at Lillesøster har tænkt sig at komme ud? Giv dit bud herunder!

[poll id=”4″]

Mor tror det bliver den 1. april for det er sådan en fin dato passer med at Sabrina får sat gang i kroppen med en omgang zoneterapi dagen før (ikke noget pres Sabbe 😉 ).

Idas ordbog

Ida øver og øver på nye ord. Hun gentager ALT hvad man siger – men holder det for det meste til en-stavelses-ord. De mest brugte ord er stadig: Hej, Det, Hov, Ja og Nej. Derudover er Ida begyndt at bruge et par andre lyde flittigt:

Sys eller Sya = Sut

Sia = Sidde her

Baar = Far

Mere = Mere mad! Flere rosiner! Flere vanillekranse…nuuuu!

Cyyy = Cykel

Cyyy (mens man klapper sig på hovedet) = Cykelhjelm

Kra = Kravle

Ida 1½ År & Lillesøster

Ida 1½ År

Hurraaaa! I dag har vi fejret vuggestuens 16 års fødselsdag med lagkage for både voksne og børn. Ligeledes var der en af drengene på stuen, som fyldte 1 år i dag, så ham blev der også sunget fødselsdagssang for.

I al den fejring har vi dog glemt at sige et lille hurra for Ida, som fylder 1½ år i dag. Hurraaaaa Tuttebasse!

MinTicker.dk Ticker

Mor har fået et nyhedsbrev, som beskriver nedenstående milepæle for et barn på 18 måneder – lad os lige lave en tjek liste på dem:

Grovmotorik:

  • Dit barn vil nu kunne gå på trapper (hvis i har øvet det) – Det kan Ida godt. Hun har enkelte gange helt selv taget de 39 trin op til vores 2. sals lejlighed. Ned er dog noget sværere!
  • Dit barn vil snart kunne kaste med en bold – Ida kaster med alt for tiden – det er vist en egenskab hun har tillært sig af nogle af sine vuggestue-buddies.

Finmotorik:

  • Dit barn kan stable 3-4 klodser – Det er faktisk længe siden vi har prøvet – men hun har forlængst lykkedes med at stable 3-4 konservesdåser hjemme hos Mormor – og hun kan også selv samle 6-7 Duploklodser, så mon ikke også vi kan tjekke den af 🙂
  • Dit barn vil snart kunne tegne streger med en blyant – Det er der også helt styr på!
Ida elsker at tegne og kommer af og til hjem fra børnehaven med hele kunstværker på hænderne
Ida elsker at tegne og kommer af og til hjem fra vuggestuen med hele kunstværker på hænderne

Sprogudvikling:

  • Dit barn kan nu 10-20 ord – Ida siger: Det, ja, nej, hej, tak, Baaar (Far), Muuuar (Mor), mer’, hov, gårk (agurk) og sikkert mange flere som Mor ikke kan huske lige nu. Og det går stærkt for tiden med at lære nye ord!
  • Dit barn vil snart kunne sætte to ord sammen – Ida har enkelte gange sagt ‘Baaar på arb’ som jo selvfølgelig betyder at Far er på arbejde. Meget sigende, at det skulle være Tuttens første sætning 😉

Social udvikling:

  • Dit barn kan lide at se nogen lege – Oh yes, men allerhelst vil man gerne blande sig med de andre børn.
  • Dit barn spiser selv med ske – Ida har længe helt selv spist yoghurt med ske hver morgen, så den kan vi sagtens krydse af!
Så fin med alt det nye hår!
Så fin med alt det nye hår!

Lillesøster

Vi må også hellere lave en status på Lillesøster. I morgen er Mor 33+0 uger henne og vi nærmer os dermed terminen med hastige skridt.

MinTicker.dk Ticker

Fysioterapeut

Mor er begyndt at kunne mærke Lillesøsters vægt en del – særligt Mors haleben har været ømt helt siden juledagene, og nu har Mor langt om længe fået taget sig sammen og fået en tid hos en fysioterapeut, som kan trykke lidt på Mor og forhåbentlig afhjælpe noget af smerten. Det er (åbenbart) helt normalt som gravid, at man får ondt i halebenet, da det er forbundet med bækkenet og er et af symptomerne forbundet med bækkenløsning.

Mor har de sidste dage også haft lidt hævede fødder, men det er vist Mors egen skyld, for hun er ikke så god til at sidde stille med benene oppe som hun burde være.

Jordemoder

Mor var blevet væk i hospitalssystemerne under flytningen til Frederiksberg og derfor har Mor stadig ikke været til jordemoder siden det første besøg, som var helt tilbage i Viborg. Mor er dog blevet ‘fundet’ igen og skulle gerne blive indkaldt til et tjek liiiiiige om lidt.

Mor er ret sikker på det hele er som det skal være i mavsen, men hun er spændt på at høre jordemoderens bud på hvor stor Lillesøster er sammenlignet med Ida på samme tidspunkt. Mors symfyse-fundus mål (antal cm fra toppen af skambenet til toppen af livmoderen) er 2,5 cm større på nuværende tidspunkt end det var med Ida, så Mor er spændt på om Lillesøster også skønnes større eller om det blot er fordi Mor nu er ‘flergangsfødende’. Ida var jo en lille fis, men det synes Mor egentlig var OK i betragtning af exit-vejen.

Mor fandt nedenstående oversigt på nettet, som fortæller hvor meget man tager på i vægt under en graviditet – det er jo ikke kun Lillesøster, som vejer i maven.

Mor tog 13 kg på da hun var gravid med Ida, så denne tabel illustrerer det meget godt for Mors vedkommende:

Barnet ca. 3.500 gram
Livmoderen ca. 1.000 gram
Fostervandet ca. 800 gram
Brysterne vokser med ca. 500 gram
Den øgede blodmængde ca. 1.500 gram
Moderkagen ca. 700 gram
Væske i kroppen ca. 2.000 gram
Fedtdepoter ca. 3.000 gram
I alt, i dette tilfælde ca. 13 kg

Brunch med Liv & Co.

I lørdags holdt vi brunch med Liv (som er 3 uger yngre end Ida) og hendes forældre. Det var SÅ hyggeligt og der blev leget, spist(!), sludret og hygget en masse. Det var skønt at se Ida og Liv observere hinanden og se hvordan de reagerede på hinanden. De legede så fint.

Baby high-five!
Baby high-five!
Ida tager lige en slapper med Pernilles telefon. Det kan jo ikke være leg det hele...
Ida tager lige en slapper med Pernilles telefon. Det kan jo ikke være leg det hele…
Smukke, smukke Liv!
Smukke, smukke Liv!
Liv & Co. havde lækre cupcakes med...mmmm de var gode!
Liv & Co. havde lækre cupcakes med…mmmm de var gode!

Resten af weekenden har den også stået på leg. Mor og Ida var i går – for første gang – nede i gårdhaven og lege i sne med al legetøjet dernede. Ida fik skovlet sne, kørt med trillebøre, rutsjet og meget andet i løbet af den halve time vi var ude imens vejret var mildt.

Ida kører tur på grisen med Dukke Lise og Sally
Ida kører tur på grisen med Dukke Lise og Sally

Status på det lille hjem

Årstiderne

I dag har vi fået leveret den første omgang frugt og grønt fra Årstiderne. Eller faktisk er det sket i nattens mulm og mørke, for da Far listede afsted på job kl 6.30 stod kasserne allerede udenfor døren.

Mor havde bestilt en Stor Mixkasse med en masse forskelligt frugt og grønt samt en Gnavegrøntpose med lidt ekstra Ida-venlige grøntsager. Mor var dog noget overrasket over hvor stor den store mixkasse var, så hun har allerede ændret abonnementet fremover til blot at indeholde en ‘Mixkasse’ som er nummeret mindre. Ellers når vi vist aldrig igennem det hele før det bliver kedeligt.

Gnavegrøntposen
Gnavegrøntposen
Stor Mixkasse
Stor Mixkasse

Mor og Ida har allerede snacket en del af frugten i løbet af eftermiddagen og aftensmaden bestod blandt andet af en masse af grøntsagerne fra Årstiderne og det hele har været SUPER lækkert og friskt – med masser af smag. Der var en enkelt cherrytomat, som var faldet ud af sin kasse og var blevet lidt mast, men ellers var der ikke en finger at sætte på kvaliteten – nu er Mor blot spændt på at se, hvor længe tingene holder når det nu er ene økologiske varer, som ikke er fyldte med sprøjtegifte til at holde dem kunstigt friske længere.

Indtil videre er Mor ganske tilfreds med Årstiderne, så hvis de holder standarden får de også lov at beholde os som kunder 🙂

Vi har betalt 340 kr. for begge pakker inkl. levering – Mor tjekkede lige priserne for de samme økologiske varer på nemlig.com, hvor vi tidligere har fået en del leverancer fra, og nemlig.com er 6 kr. dyrere for præcis den samme ordre. Netto vil helt sikkert kunne klare det noget billigere, men vi betaler gerne lidt for bekvemmeligheden og for at slippe for at slæbe det hele hjem og op af trappen – Mor synes efterhånden hun har nok at slæbe på 🙂

Gris og Ko

Vi har efterhånden også fået testet en del af kødet og pålægget fra den første Gris og Ko levering, og det har indtil videre også været en succes. Tingene er fulde af smag, pakket i fornuftige størrelser og klart til brug uden at man skal skære en masse fedt væk før brug.

Med i leverancen fik man et bud på en opskrift til hver pakke kød – i går fik vi Enebærgryde og i dag har vi fået Fyldte kyllingebryster. Begge ting har været lækre og nemme at lave – selvom Ida bestemt mente hun skulle hjælpe med at fikse den rå kylling, hvilket Mor ikke var helt enig i. Heldigvis kan Ida som regel underholdes med en malebog eller blok og en gang farver.

Tuttebassens Yndlings

I øjeblikket er en af Idas yndlingsbeskæftigelser at tegne og farve med farveblyanter og hun er dybt koncentreret når hun først går i gang.

Glade tutten tegner
Glade tutten tegner

Ida eeelsker også når Mor tegner for Ida, hvad enten det er hunde, traktorer eller Far, Mor og Ida.

Idas yndlingsmad er i øjeblikket remoulade. Den kvikke læser tænker ‘remoulade er da ikke mad‘ – men jo – med de mængder Ida kunne indtage, hvis Mor og Far lod hende, kunne det faktisk regnes som et helt måltid. Ida bruger remoulade som dyppe til alverdens ting på tallerkenen, men i stedet for at spise bidderne, som hun har dyppet i remoulade nøjes Ida såvidt muligt med at sutte remouladen af indtil brødet knækker – og så er man jo nødt til at spise bidden 🙁

Idas mave er heldigvis i klar bedring efter vi har fået Movicol til at afhjælpe forstoppelsen. Der er gevinst 1-2 gange hver dag og Ida har slet ikke så ondt som tidligere. Der er ingen smag i Movicol så Ida har ingen problemer med at indtage det, selvom det af og til kræver lidt opfordring at få hende til at drikke ud.

Vuggestuen

Ida er begyndt at snakke mere efter hun er startet i vuggestuen. I dag da Mor gav Ida et stykke agurk under madlavningen kvitterede Ida med et ‘Gurk. Taaak’. I går sagde Ida ‘Far’ (udtales ‘Baaar’) – og endda flere gange! Mor fik Ida til at kalde på Far, som var lige på trapperne så Ida bankede på køkkendøren og råbte ‘Baaaar’ flere gange. I dag da Mor spurgte Ida, hvad Mor skulle tegne, sagde Ida igen ‘Baaaar’ så Mor måtte i gang med en tegning af Far 🙂 Mor venter stadig på, at Ida skal sige ‘Mor’ for første gang, men det lader vente på sig endnu.

Ida har været med de andre ‘store børn’ til rytmik i vuggestuen i dag – og det har hun helt sikkert nydt. Her til aften har hun løbet rundt om spisebordet, klappet og danset rundt om sig selv storgrinende. Det er skønt at se Ida nyder sin nye tilværelse som en stor pige.

 Ida er SÅ glad for at blive afleveret om morgenen og hun har som regel ikke tid til at komme med hjem om eftermiddagen. Hun skal altid liiiiige lege lidt mere med hvad hun end har gang i.

Vores nattesøvn er stadig meget påvirket af, at Ida bearbejder de nye oplevelser. Far bruger ½-1 time hver aften på putningen og når først Ida vågner om natten – typisk mellem 00-02 – er det umuligt at få hende til at falde i søvn igen. Ida er utryg og ked af det når hun ligger i sin seng, og har bare behov for at være tæt med Far eller Mor. Selvom vi får hende til at sove hos os i gyngestolen, som PT bor på Idas værelse, vågner hun igen og er ked af det så snart vi lægger hende i sengen igen.

De sidste nætter har vi derfor haft Lillesøsters seng ved siden af vores seng i soveværelset (i samme højde som vores seng) så Ida har kunnet ligge i den og holde Mor i hånden og putte sig indtil Mor når hun vågner i løbet af natten. Det er ikke en holdbar løsning på sigt, men lige nu er Mor og Far enige om bare at give Ida den tryghed hun har brug for lige nu – og så krydser vi fingre for at nætterne lige så stille bliver mere rolige igen så Ida kan blive i sin egen seng hele natten – og gerne inden Lillesøster melder sin ankomst om 9 uger 🙂

Lillesøster

Lillesøster er ved at være en stor og tung krabat og Mor har rigtig mange plukkeveer hver dag, så en gang imellem må hun tvinge sig selv til at tage en slapper. Mor har også måtte droppe at cykle over Valby bakke da det resulterede i alt for mange plukkeveer, så Mor blev helt nervøs for om Lillesøster var på vej.

Lillesøster måler nu ca. 42 cm og vejer ca. 1,7 kg. Over de sidste 9 uger skal hun fordoble sin vægt så det betyder rundt regnet, at hun tager 30 gram på hver dag – det svarer omtrent til en halv Mars-bar 🙂

MinTicker.dk Ticker

Besøg på job

Slutteligt kan Mor berette, at hun i dag har været forbi jobbet en tur – for første gang i mere end et år. Mor var forbi for at hilse på sin nye chef, for at spise frokost med kollegerne og for at hente firmajulegaven anno 2012 og 2013 som har stået og ventet i lang tid.

Det var rigtig rart at være tilbage og hilse på alle kollegerne – men det er også lidt svært at forholde sig til noget, som stadig er 1 helt år væk endnu. Mor synes dog der virker til at være mange spændend projekter at vende tilbage til, så det gav bestemt en god mavefornemmelse.