Julehygge

Julehygge

Weekenden op til 1. december fandt vi vores juletræ frem som pigerne pyntede. Vi lavede også juledrkorationer så vi var klar med kalenderlyset. Derudover har vi Mor tegnet et kalenderlys på vores kridttavle i køkkenet som vi visker lidt ud af og som pigerne tænder på ny hver dag – det er en fin lille ting, hvor pigerne virkelig får en fornemmelse af hvor lang tid der er igen til juleaften.

Vores juletræ
Vores juletræ
Mors juledekoration
Mors juledekoration
Mayas juledekoration
Mayas juledekoration
Idas juledekoration
Idas juledekoration

Til julestue hos Nanna, Anne og René

I sidste weekend var vi til julestue hos Nanna, Anne og René. Det var knaldhyggeligt. Mor havde sørget for småkagedej der var lige til at sætte på plader og i ovnen og René og Anne havde sørget for at der var masser af papir og glimmer til at lave stjerner, hjerter osv. som blev hængt på døren og på juletræet med det samme. Især René og Ida havde en fest med klisteriet og fik lavet mange fine ting.

Imens hyggede Maya og Mormor med kusine Nanna, som endelig var vågen til at pigerne kunne dikke-dikke lidt på hende uden at vække hende.

Mormor og de tre kusiner på gulvet
Mormor og de tre kusiner på gulvet
Onkel René og Ida havde gang i klippe-klistre bordet
Onkel René og Ida havde gang i klippe-klistre bordet
Ida julehygger
Ida julehygger
Farmor/Mormor og Nanna
Farmor/Mormor og Nanna
Maya spiller guitar for Mor
Maya spiller guitar for Mor

På torsdag tager Mor, Maya og Ida toget hjem til Mormor. Så julehygger vi hos hende et par dage og besøger Morfar og Grete og Olde Tove inden Ida og Maya afleveres juleaftensdag hos Farmor og Farfar, hvor de skal holde jul sammen med Far.

Det bliver første jul hvor Mor ikke skal være sammen med pigerne, men til gengæld ser vi frem til et nytår hos René og Anne sammen, og frem mod næste års juleaften, hvor vi så til gengæld kan fejre både med Olde, Mormor, onkel René, tante Anne og kusine Nanna. Det skal nok blive hyggeligt.

Glædelig jul derude!
Glædelig jul derude!

På besøg hos Nanna

Nanna

I tirsdags var vi på besøg hos vores nye lille kusine Nanna. Hun er den fineste, dejlige lille prut og både pigerne og Mor er helt forelskede.

Ida sidder med Nanna for første gang. Man skal holde godt fast!
Ida sidder med Nanna for første gang. Man skal holde godt fast!
En meget stolt Maya sidder med Nanna for første gang
En meget stolt Maya sidder med Nanna for første gang
Mor og Nanna i dyb samtale. Maya aer kærlig på Nannas kind.
Mor og Nanna i dyb samtale. Maya aer kærlig på Nannas kind.
Smil både hos Ida og Maya. SÅ dejligt med en kusine man kan nusse på.
Smil både hos Ida og Maya. SÅ dejligt med en kusine man kan nusse på.

 Børnehave status

Maya har nu næsten gået i børnehave i en måned. Det går super godt. Maya havde en super blid indkøring uden hverken gråd eller brok. Hun nyder at komme ind på sin nye stue hver dag, og det er helt tydeligt at se at de mange nye kreative projekter, hun pludselig bliver budt på i børnehaven glæder hende. Hun klipper og klistrer, maler og synger.

Sådan ser man ud efter en dag med kalkkridt-maling. Hurra for Farmors vasketips så trøjen næsten blev helt hvid igen!
Sådan ser man ud efter en dag med kalkkridt-maling. Hurra for Farmors vasketips så trøjen næsten blev helt hvid igen!

Efter Maya er startet i børnehaven sover hun ikke længere til middag. Det har betydet at hun er blevet væsentlig nemmere at få til at falde i søvn om aftenen, og faktisk hænder det også af og til at hun falder i søvn på vej hjem på Mors cykel, eller midt i maden.

Man skal helst holde Maya lidt i gang når vi kommer hjem fra børnehave.
Man skal helst holde Maya lidt i gang når vi kommer hjem fra børnehave.
Det er hårdt at starte i børnehave og miste sin middagslur.
Det er hårdt at starte i børnehave og miste sin middagslur.
Meget hårdt.
Meget hårdt.
Meget, meget hårdt.
Meget, meget hårdt.

Velkommen til kusine Nanna

Nanna

I fredags fik vi en lille kusine. Det er første gang vi prøver at få en kusine (eller en fætter hvis det havde været sådan en) og både pigerne og Mor har været meget spændte. Vi har talt rigtig meget om babyen, der var på vej, og for at gøre hende lidt mere håndgribelig har vi kaldt hende Pippi, efter Mayas forslag.

Mormor/Farmor med de to kusiner
Mormor/Farmor med de to kusiner
Nanna <3
Nanna <3
Nanna <3
Nanna <3

Vi glæder os rigtig meget til mange skønne timer med vores dejlige lille kusine.