Hjem, kære hjem!

Rejsetid

Så er det ved at være rejsetid.

Kufferten er næsten pakket og Lilletutten sover sin sidste lur på altanen i denne omgang. I eftermiddag flyver vi til Aalborg, hvor Mormor henter os og så er det ellers hygge og legetid de næste mange dage. I næste uge tager vi også forbi Farmor og Farfar, som skal passe Ida mens mor skal til fest lørdag aften.

Mor har købt nye legetøj til Ida (og et par andre sager) så der er nyt underholdning til flyveturen
Mor har købt nye legetøj til Ida (og et par andre sager) så der er ny underholdning til flyveturen

Der er – traditionen tro – indlagt en masse familiebesøg og events med vennerne, og mor glæder sig til at se dem alle igen. Ida ved ikke rigtig hvad der kommer til at ske, men mor er sikker på hun nok også skal synes det er en fest med al den ekstra opmærksomhed.

Så er vi rejseklar!
Så er vi rejseklar!

Kiropraktor visit #6

I dag har vi været ved kiropraktoren. Det var 6. besøg og Dr. Lauren mente godt vi kunne nøjes med at ses en gang pr. ugen fremadrettet fordi Idas mave er ved at have det så godt.

Det er gode tegn!

Lilletutten klar til tur!
Lilletutten klar til tur!

Ida på græs

Fotokursus

Mor har været på fotokursus med en professionel fotograf for at lære sit kamera bedre at kende og her er et glimt af resultatet. Mor synes selv det var brandsjovt og glæder sig til at tage endnu flere billeder så hun kan blive endnu bedre. Du kan klikke dig ind på et af billederne herunder og se det i større udgave, og således klikke dig igennem hele galleriet.

Man skal aldrig gå ned på udstyr – derfor har mor nu bestilt en ny linse til hendes kamera så hun kan tage endnu bedre billeder.

Artikel på Babybusiness.dk

Mor har også brugt de små grå og skrevet en artikel til babybusiness.dk om livet på barsel i Amsterdam. Den kan du læse her.

Koninginnedag

På tirsdag er det dronningens dag i Holland. En dag hvor alle holder fri og alt holder lukket, og så er der fest. I år er der ekstra stor fest fordi dronning Beatrix abdicerer og hendes søn Prins Willem nu skal være konge i stedet. ALT er ved at blive pyntet i orange hernede (Hollands nationalfarve) – alle går rundt i orange tøj med hollandske flag malet på kinderne, og i supermarkederne kan du købe diverse orange habengut.

Orange kager!
Orange kager!
Alt er pyntet med orange tingeltangel hernede
Alt er pyntet med orange tingeltangel hernede

Eftersigende bliver det et mareridt at komme rundt i byen, så hvis vejret er godt drøner den lille familie over i den nærliggende Vondelpark, som ligeledes bliver et af de mest besøgte steder og tjekker stemningen ud derfra, så kan vi hurtigt komme hjem i fred igen hvis der er for mange mennesker 🙂

Parktur

I den forgangne uge blev Ida lukket på græs for første gang. Sikke mange spændende ting se og mærke – og endnu flere spændende ting men kan putte i munden. Græs, blomster, pinde, sten, affald og hundelorte. Ida er ikke for fin til noget så man skal være hurtig på dupperne når Ida er løs så hun ikke får nogle grimme ting i munden.

Mor og Ida mødtes med mors tyske veninde og hendes søn Benjamin, som er 3 uger yngre end Ida.

Poserer lige ved Benjamins barnevogn
Poserer lige ved Benjamins barnevogn
Holder pause med en riskiks
Holder pause med en riskiks
Undersøger!
Undersøger!
Kravlemusen
Kravlemusen
Kravlemusen
Kravlemusen
Sikke en fin pind!
Sikke en fin pind!
Ida
Ida
Forår med udsprungne blomster i træerne
Forår med udsprungne blomster i træerne

Og så lige hvad der ellers var på kameraet:

Lækker sut!
Lækker sut!
Undersøger!
Undersøger!
Man kan gnubbe bisserne mod suttesnoren
Man kan gnubbe bisserne mod suttesnoren
Se lige mine fine bisser
Se lige mine fine bisser
Idas nye ven Bubber, som hun fik af onkel René
Idas nye ven Bubber, som hun fik af onkel René
Fine Ida
Fine Ida
Baby blue eyes!
Baby blue eyes!

Glade Gyngebilleder og Rotterdam Besøg

I dag har vi fejret forårets 20 grader (og at far var tidligt hjemme) med en tur på legepladsen. Vi har fundet en supergod babygynge lige om hjørnet så den besøger vi ofte og Ida synes den bliver sjovere og sjovere.

Ida gynger og griner højlydt
Ida gynger og griner højlydt
Glade Lilletutten
Glade Lilletutten
"Det skal være vildere Far!"
“Det skal være vildere Far!”
Man skal altså holde godt fast på sådan en gynge!
Man skal altså holde godt fast på sådan en gynge!
Phew, så har man lige brug for et hvil bagefter
Phew, så har man lige brug for et hvil bagefter

På vejen hjem fandt vi også lidt forår med blomstrende kirsebærtræer (eller noget).

Forår!
Forår!
Chilleren Far og baby
Chilleren Far og baby
Afslappet baby
Afslappet baby

Besøg i Rotterdam / Poortugaal

I går tog mor og Ida en smuttur til Rotterdam for at nå at besøge mors kollega Henriette og hendes døtre Elisabeth og Juliane. Henriette & Co. skal tilbage til Danmark efter denne uge så det var sidste udkald for at komme ned og hilse på dem og se deres hus i Rotterdam.

Pigerne var, som de andre gange vi har ses, vilde med Ida og sørgede for at hun hele tiden havde noget at lege med og var godt underholdt. Pigerne synes også det var topstrengt at Ida skulle have så lang en lur, men det har man nu engang brug for når man er en baby 🙂

Der blev sørget godt for os og vi fik både hjemmebagte kanelsnegle og chokoladekage samt god dansk frokost med rugbrød, frikadeller og spegepølse. Det var et hit!

Tiden gik hurtigt og snart måtte vi mod toget igen da vi havde en 2-timers rejse foran os.

Ida må være på top-10 listen over nemme babyer, for lige meget om man skipper hendes lur og rykker lidt rundt på måltiderne er hun en lille smilende bebs som storcharmer de folk vi kommer forbi – selv efter 1 time i tog. Ida er VIRKELIG nysgerrig og læner sig gerne ind over naboerne i toget for at se med på deres telefoner.

Nysgerrigpind!
Nysgerrigpind!
Ida har været med mor på altanen. Det er første gang hun har disse strømpebukser på, hvilket ikke just fremgår af farven
Ida har været med mor på altanen. Det er første gang hun har disse strømpebukser på, hvilket ikke just fremgår af farven

I dag har vi været en smuttur i Ikea mens der var rengøring og igen var Ida nem og glad at have med rundt. Hvis blot hun ville sove noget bedre om natten kunne vi slet ikke klage over noget!

Mor og Ida på tur (billede fra sidste weekend med koldt vejr)
Mor og Ida på tur (billede fra sidste weekend med koldt vejr)

Kiropraktor visit #2

I morgen er det igen tid til et besøg hos kiropraktoren for Ida. Vi håber humøret er lidt højere denne gang og at det efterhånden kommer til at hjælpe på maven.