Honeymoon

Netop hjemvendt fra honeymoon i Oman. Det var fantastisk. Alle seks havde en fantastisk tur og nød det gode vejr og selskab dagen lang. Vi boede i en kæmpe lejet lejlighed, hvor der var tre udendørs pools og en lille legeplads tilknyttet og hvor vi selv kunne lave mad og gøre hvad der passede os. Derudover var vi på stranden et par gange, hvor pigerne havde en fest med at lege i sandet og bølgerne.

Flyveturen gik rigtig godt derned. Ingen problemer overhovedet. På vejen hjem var Maya ved at få tand #8, hvilket gav problemer da hun ikke ville amme, hvilket betød, at hun fik en smule propper i ørerne. Med god opbakning og titte-bøh fra stewardesserne den sidste halve time gik det dog uden alt for meget gråd.

Begge piger har klaret tidsforskellen (+3 timer) rigtig flot, de vågner dog stadig tidligt her i ugen efter.

Farmor og Farfar sover sikkert endnu. De har i hvert fald været spændt hårdt for undervejs, hvor begge piger nød de ekstra legekammerater og Mor og Far nød de ekstra hænder. Det lykkedes da også at få lidt Mor-og-Far-alene-tid undervejs og vi kom afsted på en massage og en shoppetur før vi igen vendte hjemad. Romantisk honeymoon var der dog ikke meget af, så den har vi til gode til når pigerne er lidt større og kan blive passet en weekend.

Vi har haft 28-29 grader og fuld sol hver eneste dag i de 14 dage vi har været afsted – en helt perfekt temperatur for hele familien. Eneste klagepunkt har været at solen var for skarp for pigerne midt på dagen, men det er heldigvis gået fint med at finde på alternative skyggelege det meste af tiden og ingen er blevet forbrændte. Og hold nu op, hvor er det blevet vinter mens vi har været afsted. Shorts og solbriller er erstattet med vinterjakker og huer. Brrrrrrrr…..

Tak for en helt fantastisk bryllupsrejse/gave Farmor og Farfar!

Maya og Far gynger
Maya og Far gynger
Ida tager en slapper hos Farfar efter en tur i poolen
Ida tager en slapper hos Farfar efter en tur i poolen
Maya på toppen!
Maya på toppen!
Lurtid
Lurtid
Man bli'r så træt...
Man bli’r så træt…
Vandleg
Vandleg
Ida og Farfar ved poolen
Ida og Farfar ved poolen
Mor og Maya bader
Mor og Maya bader
Maya nød ferien
Maya nød ferien
To lækre ferietutter
To lækre ferietutter
"Hej hej Mor og Far. Jeg skrider!"
“Hej hej Mor og Far. Jeg skrider!”
Sand. Vand. Fun!
Sand. Vand. Fun!
Hyggestund med pigerne
Hyggestund med pigerne
Mayas første møde med sand. Næsten intet kom i munden
Mayas første møde med sand. Næsten intet kom i munden
Far og Ida leger
Far og Ida leger
Smukke Ida
Smukke Ida
Jule-hygge-stund tilbage i DK
Jule-hygge-stund tilbage i DK

Juleforberedelser i det lille hjem

Julehygge

I denne weekend er vi så småt ved at gå julen i møde. Mest fordi vi smutter på bryllupsrejse lige om lidt, og så vil Mor gerne have at der er styr på julesokken til Idas kalendergaver (Mor er allerede klar til og med nummer 18!) og klar til oppyntning når vi kommer hjem. Derfor var Mor på loftet i går og hente alt vores julepynt ned så vi er helt klar til december-racet!

Ida syntes det var ligeså spændende som Mor og gik straks i krig med at åbne kasser og pakke ud. Det greb om sig og pludselig havde vi pyntet juletræ (vi har det smarteste plastikjuletræ, som ikke drysser, som kan bruges år efter år, som kan pakkes sammen til ingenting og lægges på loftet – og allersmartest kan det foldes ud lige i den størrelse og retning man har plads til når man bor i en lejlighed og måske kun har plads til et ‘hjørne-juletræ’!

Ida hjælper med at pynte juletræ....
Ida hjælper med at pynte juletræ….
...dyb koncentration!
…dyb koncentration!
Jul <3
Jul <3

I dag har vi været en tur i Zoo efter Idas ønske og mens vi tussede rundt deroppe tikkede der en invitation til hjemmelavede æbleskiver ind fra Anne og Onkel René. Det kunne vi selvfølgelig ikke takke nej til, så vi toppede den med at invitere os selv på risengrød oveni så aftensmaden var sikret.

Anne havde kreeret toplækre æbleskiver som blev spist rub og stub (Maya fik den sidste da hun kom op fra lur nede i Renés gård) og René havde på Mors opfordring lavet risengrød som havde kogt færdig under dynen, så vi havde masser af tid til hygge og leg imens maden passede sig selv. Risengrøden var også et hit hos begge piger og Ida måtte da også lige op og have en ekstra portion da vi var ved at rydde maden væk igen. René havde lavet en kæmpe portion så Mor fik en stor rest med hjem til Ida og Maya til aftensmad i morgen – så er lykken gjort!

Familien hygger med det fine vendespil som Anne og Ida havde lavet
Familien hygger med det fine vendespil som Anne og Ida havde lavet

Efterårsvejr

Efteråret er rigtig sat ind og det er ved at være for koldt, mørkt og trist at lege i gården efter vuggestue, så Mor forsøger at tænke kreativt og sætte Ida i gang med nogle hyggeprojekter i stedet for bare at tænde for Mickey Mouse.

Gråvejrsdage udnyttes til krea-hygge
Gråvejrsdage udnyttes til krea-hygge
Med fine resultater
Med fine resultater

Mor har også selv været i krea-hjørnet og fået opdateret vores dør-foto. Hvad der startede med ‘Her bor Heidi og Allan’ og i Amsterdam blev tilføjet ‘Og Ida’ er nu igen blevet opdateret så det også rummer Maya.

Familien Gade Helgren
Familien Gade Helgren <3

Mayas Mavse

Maya har nu på 11. dag diarré. I dag er vi dog (indtil videre) nede på 4 bleer frem for 6-10 stk. som det tidligere været og i aftes og i dag har Maya spist en del mad (udover amning). Den sidste uge har Maya ellers holdt sig til Mariekiks, men i går kunne hun ikke modstå Fars lækre kylling, bearnaise-sovs og ovn-kartofler. Det var skønt endelig at se Maya med appetit igen og Ida var også godt tilfreds med menuen 🙂

Maya er endelig begyndt at have en smule appetit igen
Maya er endelig begyndt at have en smule appetit igen

I torsdags var vi forbi lægen for at få tjekket at Maya var OK. Lægen synes ikke der var noget alarmerende over Mayas tilstand men nu hvor vi snart skal ud og rejse synes han dog det var på sin plads at få lavet et par afføringsprøver for en sikkerheds skyld. Nu håber vi bare at vi kan nå at få svar før vi skal afsted!

2/3 prøver klaret og klar til postkassen!
2/3 prøver klaret og klar til postkassen!

Vuggestuen Carlsvognen

3 måneders samtale i vuggestuen

Mor er netop hjemvendt fra 3 måneders samtale i Idas ‘nye’ vuggestue. Maya var lagt til lur så Mor kunne koncentrere sig om hvad der blev sagt om Ida, og Ida sov selv samtidig så hun ikke opdagede at Mor kom og gik.

Pædagogerne fortalte at Ida var glad, sød og dygtig, men at de havde en fornemmelse af at hun ikke helt er landet endnu. Ida viser ikke vrede og bliver ikke ked af det i vuggestuen og det tolkede de som om at hun stadig ikke helt har taget ejerskab over vuggestuen. Hun er tryg ved stedet og pædagogerne, men de kan godt mærke på hende at tingene helst skal være ‘som de plejer’.

De fortalte også at Ida er en ‘ordentlig pige’. Hun er perfektionist og et strukturmenneske (gad vide hvor det kommer fra…..) og når alle de andre laver Lego-tårne i tilfældige farver laver Ida dem helt grønne, blå eller gule. Ordnung muss sein 🙂 Ida er god til at tegne – langt foran de andre og er super dygtig til at lege med perler og lim/glimmer projekter, hvor glimmer-dimserne nænsomt og sirligt placeres nøjagtigt ovenpå limen og ikke bliver pillet af igen. Pædagogerne lovede at vi nok fik vuggestuens flotteste julegaver 🙂

Ida er også foran på niveau rent sprogligt, hvor hun lige nu afprøver ‘jeg, mig og dig’ i sine sætninger “Mig har brug for hjælp Mor”, “Det vil Jeg”, “Den er til du Mor”. Ida er generelt blevet virkelig dygtig til at konstruere korrekte sætninger med rigtig mange fyld-ord.

Ida er vellidt og bliver tit taget med i lege, hun er dog ikke så god til selv at spørge om hun må være med, så der skal hun som regel lige hjælpes i gang. Det samme gælder når hun skal starte en ny aktivitet – f.eks. ude på legepladsen – så skal hun lige sættes i gang “Har du lyst til at lave sandslotte sammen med os Ida?” og så bygger Ida ellers på livet løs. Sådan er Ida også herhjemme, hvor hun også helst vil have Mor eller Far med i legen.

Indkøring af Maya i vuggestuen

Til februar starter vi indkøring af Maya i vuggestuen. Maya kommer ind på Solstuen hos Ida, selvom pædagogerne gjorde os opmærksom på at det påvirke Ida at det ikke længere er ‘hendes’ stue. Mor og pædagogerne har dog talt om fordele og ulemper og vi er enige om at pigerne er så glade for hinanden at det vil være mere forvirrende for Ida, hvis Maya skulle gå på Månestuen når de er vant til at være så meget sammen, for så ville hun måske blive i tvivl om de nu passede godt nok på Maya derinde når hun kunne høre Maya græde, men ikke se om hun var okay. Samtidig skal Ida heller ikke føle at hun skal passe på Maya i vuggestuen, for det er selvfølgelig ikke Idas ansvar.

Vi har aftalt at indkøringen af Maya bliver med stor fokus på Ida så hun ikke bliver komplet forvirret når Mor kommer og går, og så bliver det måske noget med at Ida bliver taget med hjem tidligt nogle dage sammen med Maya så Ida ikke føler at hun bliver efterladt. Det kan også være det giver sig selv når vi står i situationen fordi Maya har andre sovetider end Ida, men det må vi se til den tid.

Mor er dog helt sikker på at det er den bedste løsning at få Maya ind på samme stue som Ida så de kan have vuggestuen sammen og ikke føle at de bliver skilt ad. Dertil kan vi risikere at Ida skal flyttes over på Løvestuen (indslusningsstuen til børnehaven) allerede fra februar måned, hvor Ida bliver 2½. Pædagogerne mente dog først det blev til maj, hvor der bliver rykket rundt i hele børnehaven fordi skolebørnene forsvinder så Løvestue-børnene rykkes videre ud på børnehavestuerne.

Spændende, spændende, spændende!

Søstre ude på ballade!
Søstre ude på ballade!

Maya 7 måneder

Maya 7 måneder

7 måneder = 7 tænder. Måske snart 8. Sådan fungerer Mayas tandlogik åbenbart. Tand nummer 7 har været meget længere undervejs end de tidligere tænder, og det har betydet flere smerter for Maya-musen. Nu er den dog ved at være helt igennem og det glæder vi os over. Så er der kun 13 igen indenfor de næste 1½ år! Udover Maya er der en dreng i mødregruppen, som har 3 tænder, ellers er de alle tandløse endnu.

Maya er en stor (vores vægt er gået i udu, så præcis status må vente, men vi taler +10 kg og str. 80/86) og glad starut, som lige skal se folk an før hun smiler over hele femøren. Hun er meget glad for Mor og babserne og når hun først har sat sig for at hun skal have en tår mælk er der ingen vej tilbage. Maya nægter stadig både sut og sutteflaske. Hun er begyndt at spise mere fast føde, men det meste ryger stadig på gulvet, i ørerne eller bliver mast ud imellem fingrene. Mor gør dog alt hvad hun kan for at få Maya til at spise sig så mæt som muligt i håb om at hun snarligt vil sove igennem. Favoritmad er rejer, ostehaps, sveskemos, mariekiks og sempers grødpouches.

Mmmmmmariekiks!
Mmmmmmariekiks!

Mor har forsøgt sig med at ændre på vores putteritual for Maya – i dag er vi på dag #9 og allerede efter 3 dage var der store fremskridt at spore. Maya sover nu hele natten i sin egen seng og er kun forbi Mors seng for at spise 3-4 gange pr. nat. Typisk kl. 22.30/2.30/5.30. Maya burde efterhånden kunne undvære måltidet midt på natten, men bare det, at Mor nu kan have sin seng i fred så hun ikke skal sove i ske med Maya hele natten er store fremskridt! Mor kan endda nøjes med at give Maya mad 10 min. pr. gang og kan så ligge Maya tilbage i sin egen seng helt uden brok. Mor har dog også gjort en indsats for at Maya skal falde i søvn i sin egen seng og ikke med brystet i munden i håb om at Maya kan lære selv at falde i søvn igen når hun vågner i løbet af natten. Det er hårdt arbejde og kræver, at Mor lægger Maya ned og tager hende op igen 10 gange hver aften indtil tidspunktet er helt rigtigt og Maya er tilpas træt til at hun blot lægger sig til at sove, men Mor er sikker på at det nok skal give pote og Ida glæder sig til at hun får en ny sovemakker på værelset.

Det går også rigtig godt med lurene ude i klapvognen om dagen. Typisk sover Maya fra 10-11.30/12 og igen fra 15-15.35. Hun skal stadig køres med for at falde i søvn, men det er mor sikker på bare er en vanesag – og om ikke andet så skal vuggestuen nok få lært hende selv at falde i søvn til lur 🙂

Den bedste leg er ‘kuk kuk bøøøh’ og så er Maya ellers tosset med at vinke 🙂 Maya er bagud motorisk pga. sin skadede arm. Hun er ikke meget for at ligge på maven i mere end et par minutter af gangen og hun skal helst have selskab på gulvet. Hun kan dog godt dreje sig rundt med armene så hun er lidt mobil – dog kun på et glat gulv. Der er stadig meget lang vej til, at Maya kravler og Mor er faktisk ikke sikker på, at Maya har styrke nok i armen til, at hun nogensinde kommer til det. Mor tror nærmere at Maya kommer til at gumpe sig frem på rumpen eller begynder at rejse sig og gå i stedet (om laaaang tid).

Sygdomstut 1 og 2!

Oveni tandsmerter har Maya fået en god omgang racer-rumpe, som nu har stået på i 4 dage med hyppige, vandige bleer dag OG nat. Derudover er Maya-musen dog ikke mærket af, at mavsen er i uorden, og humøret er i top! Mor ringede til lægen i dag for lige at høre om der var noget at være bekymret over, men han sagde, at så længe hun ellers trives, spiser og har våde bleer så skal vi først reagere, hvis det bliver værre eller hvis det er uændret om 3 dage.

Ida har fået sig en grim forkølelse som toppede i weekenden, hvor hun måtte sove siddende op af Far natten til søndag for at få bare lidt søvn. I morges var Ida stadig ret mærket af forkølelsen, så Mor besluttede at beholde Ida hjemme i dag, når der nu var mulighed for det. Det synes Ida var en fest og humøret var da også i top allerede efter morgenmaden, hvor Mor og Ida aftalte at tage på legepladsen under Mayas lur. Dagen er gået rigtig godt, selvom det er benhårdt ikke at have 5 minutter for sig selv i løbet af dagen (pigerne sover på skift) og Ida kommer i vuggestuen igen i morgen.

Zoologisk Museum

Familien Gade Helgren

Efter 1 måneds venten er Fars anden morgengave endelig kommet med posten! Mor har fået lavet et dørskilt til vores dør og det er SÅ fint!

Dørskiltet er kommet op
Dørskiltet er kommet op

Maya vinker

I løbet af weekenden er Maya begyndt at vinke. Både umotiveret og når man siger ‘Vinke, vinke’ og vinker til hende. Det er super fint og hun bliver så glad når man vinker tilbage – pludselig kan man kommunikere! Yay!

I morges i vuggestuen vinkede Maya til pædagogen Ane, som nævnte at det da var meget tidligt at Maya var begyndt at vinke. Det har Mor egentlig ikke tænkt over, for hun kan ærlig talt ikke huske, hvornår Ida vinkede. En hurtig googling fortalte dog Mor at børn begynder på det når de er omtrent 11 måneder. Yay! Maya er 7 måneder i morgen, så endelig er der et sted, hvor Maya er foran!

Vinke, vinke!
Vinke, vinke!

Weekend-hygge

I lørdags bryggede mosekonen hele dagen, det var koldt og trist, men vi udfordrede alligevel vejret og tog på legepladsen i Søndermarken. Ida elsker at være på den legeplads, fordi der er 3 små trampoliner, man kan hoppe på.

På tur
På tur
Ida elsker trampolinerne i Søndermarken
Ida elsker trampolinerne i Søndermarken

Alt imens tog Maya sig en lur, så der var ren fokus på Ida og hvad hun havde lyst til. Da Maya vågnede tussede vi hjemad, men Mor og Ida løb rundt i krattet omkring stierne i Søndermarken og havde ‘blade-kamp’ i bunkerne af nedfaldne blade. Ida var flad af grin og både Mor og Ida havde jord og blade i håret da vi kom hjem.

Imens tog Maya en lur
Imens tog Maya en lur

Hverdag

Baseret på sidste uges lur-succes med Maya i klapvognen har Mor nu fastlagt en ny sove-rytme for Maya i løbet af dagen. Dagens program hedder derfor nu:

7.15 – Op og have tøj på. Ida spiser morgenmad.

8.20 – Ida cykler og Mor og Maya går med klapvognen ned til vuggestuen.

9.15 – Maya og Mor spiser morgenmad (med mindre pigerne er vågnet meget tidligt så vi alle tre kan nå at spise før vi skal i vuggestuen)

10.00 – Maya ammes og puttes til lur i klapvognen. Mor arbejder på at gøre det unødvendigt at køre med Maya for at få hende til at falde i søvn, men det tager nok et par uger før hun har fundet ud af det.

10.35 – Maya vågner med et hyl, Mor skynder sig i skoene og kører en kort tur med Maya indtil hun sover igen.

11.30-12 – Maya vågner og ammes.

12.15 – Frokost for Mor og Maya. Derefter er det legetid og træningstid for fuld fart.

15.00 – Maya ammes og puttes i klapvognen klar til lur. Så sover hun som regel når vi henter Ida.

15.15 – Ida hentes i vuggestuen. Derefter leger vi i gården indtil Maya vågner. Som regel efter 35 min. 🙂

16.00 – Leg i stuen.

17.00 – Mor begynder at lave mad.

18.00 – Far kommer hjem. Vi spiser og derefter tager Far som regel oprydningen, mens Mor og pigerne leger. Maya ammes efter maden.

19.30 – Vi gør klar til natten. Nattøj på x 2, tandbørstning, Far læser for Ida og Mor ammer Maya til natten.

20.00 – Sovetid! Så tager det alt mellem 15 min. og 1 time at putte pigerne.

20.30 – Mor og Far rydder op, puster ud, og slapper af!

21.00 – Maya vågner og skal have endnu en amme-tår.

22.30 – Godnat Ole. Pengene ligger i vinduet. Nu er det nat i Barcelona.

Ida elsker vores lille tradition med at lege i gården efter vuggestuen. Hun er dog ALTID sur når vi skal derfra og nægter altid at gå med, fordi hun gerne vil lege lidt længere. Men det er hyggeligt så længe det varer.

Gang i sandslotteriet!
Gang i sandslotteriet!
Kaffe Mor?!
Kaffe Mor?!

Zoologisk Museum

I går var vi på Zoologisk Museum sammen med Onkel René og Anne. Det var Onkel René, der havde inviteret os med derud, fordi han gerne ville vise Ida det store dinosaur-skelet, som netop er blevet udstillet, derude. Ingen af os havde de store forventninger til museet, udover at det nok skulle blive en hyggelig tur, men hold nu op, hvor blev vi positivt overraskede! Der var SÅ meget sjovt at se på og ikke mindst røre ved. Der var naturligvis masser af ting, man ikke måtte røre ved, men der alt fra dinosaur-knogler til en udstoppet isbjørn og alverdens kranier, som man gerne måtte røre ved. Ida ELSKEDE det og det er bestemt ikke sidste gang vi har været der.

Zoologisk Museum er en gammel bygning med en forfærdelig akkustik og uden vinduer, så billderne er blevet ret dårlige lysmæssigt, men pyt – vi havde en fantastisk dag!

Dinosauren Misty (som er så stor at Mor ikke kunne fange hele dinoen på et billede med den linse hun havde på kameraet!)
Dinosauren Misty (som er så stor at Mor ikke kunne fange hele dinoen på et billede med den linse hun havde på kameraet!)
Misty
Misty
Misty
Misty
Dino-fod
Dino-fod
Her ses halen af en af de strandede hvaler fra Henne Strand
Her ses halen af en af de strandede hvaler fra Henne Strand
Ida var temmelig imponeret over de kæmpe skeletter
Ida var temmelig imponeret over de kæmpe skeletter
Lille My vågnet fra lur
Lille My vågnet fra lur
'Hva deeeeet?'
‘Hva deeeeet?’
De fineste udstoppede fugle
De fineste udstoppede fugle
Halløj isbjørn!
Halløj isbjørn!
Pludselig sad der en isbjørn på et bord - frit klappe-tilgængelig!
Pludselig sad der en isbjørn på et bord – frit klappe-tilgængelig!
Scary....
Scary….
Masser af udstoppede dyr
Masser af udstoppede dyr
Ida tegner lige dinoen...
Ida tegner lige dinoen…
Lille My i bæreselen på Far
Lille My i bæreselen på Far
Onkel René gjorde hvad han kunne for at få Ida til at sidde på samme trin som han selv og skeletterne så Mor kunne få et billede...
Onkel René gjorde hvad han kunne for at få Ida til at sidde på samme trin som han selv og skeletterne så Mor kunne få et billede…
...Ida havde dog andre planer...
…Ida havde dog andre planer…
...Omsider lykkedes det!
…Omsider lykkedes det!
Den fine isbjørn var så blød
Den fine isbjørn var så blød
Ae, ae!
Ae, ae!
Maya skulle også være med
Maya skulle også være med
Ida, Maya og Mor mærker på et pindsvin
Ida, Maya og Mor mærker på et pindsvin
Vi fik også hilst på et vildsvin
Vi fik også hilst på et vildsvin

Tak for en hyggelig dag Onkel Arné og Anne!

Sovetid

Mayas gode lur

I går sov Maya sin første lur i klapvognen på mere end 35 min., hvor hun bare stod og ikke blev kørt med. Mor er så småt begyndt at udfase lurene i slyngevuggen til fordel for klapvognen, så Maya så småt kan blive vuggestue-klar. I går faldt Maya helt umotiveret i søvn i klapvognen på vej hjem fra vuggestuen, hvor Ida var blevet afleveret. Maya vågner altid efter 35 minutter (vi taler uden undtagelse mellem 33 og 36 minutter HVER GANG), så da der var gået 30 min. var Mor klar til at springe ned i gården så snart Maya gav lyd. Men Maya sov videre. Maya sov 1 time og 35 minutter uden at vågne!!!! Mor var lamslået og nåede sindssygt meget på den tid, hvor Maya sov.

Mor kiggede ud af vinduet 50 gange for at sikre sig at hun virkelig sov endnu, og at babyalarmen ikke bare var gået i stykker
Mor kiggede ud af vinduet 50 gange for at sikre sig at hun virkelig sov endnu, og at babyalarmen ikke bare var gået i stykker

I dag var Mor meget opsat på at gentage successen, så Mor sørgede for at få Maya spist godt af, kørt godt træt og med tør ble. Så sagde Ninus godnat og voksiposen blev bundet og så trillede vi afsted. Vi nåede ikke engang en tur rundt om blokken før Maya sov. Mor stod klar efter 35 minutter, hvor Maya som vanligt vågnede og pippede. Så spurtede Mor ned til Maya og trillede afsted med vognen i håb om at hun ville sove videre. Så snart hun sov igen kørte Mor vognen om i gården igen og så sov Maya ellers 1 time mere, så hun i alt nåede om på 1 time og 45 minutter. Det var heeeelt vildt! Om det skyldes den friske (by-)luft, den trygge fornemmelse i voksiposen eller om Maya bare efterhånden også er ved at være træt vides ikke, men Mor synes godt om Mayas kvantespring i lurene i denne uge!

Maya og Max

I denne uge har Mor og Maya været på tur i Max. Først til fys i går og i dag kørte vi ærinder. Og Maya elskede det! Maya har jo ellers skreget nærmest i det øjeblik hun var blevet sat i stolen i bilen, men nu hvor stolen er placeret i isofix-basen er stolen høj nok til at Maya kan se ud af sideruden – og det er noget der dur! Maya sagde ikke et kvæk hele vejen ud til hospitalet, hvor vi går til fys, så Mor troede hun var faldet i søvn, men et kig over skulderen viste at Maya bare sad og fulgte med i hvad der skete udenfor. Det var SÅ skønt at både Mor og Maya kunne nyde turen.

Græsenke

Tirsdag og onsdag har Far været henholdsvist til generalforsamling og til firmamiddag så Mor har været alene på skansen og har skullet putte både Tut og My for første gang. Mor havde i forvejen sørget for aftensmaden så vi ikke skulle bruge lang tid på den og så hyggede vi os ellers bare igennem eftermiddagen og aftenen, fik 2 x bleer skiftet og nattøj på, læst en fælles godnathistorie og så kørte vi ellers amme-putning af Maya i gyngestolen ude i gangen foran Idas dør så Mor kunne være til stede for begge piger på en gang. 20.20 var der ro. Bom!

Ida og Mor legede i gården imens Maya sov en 35 min. lang eftermiddagslur
Ida og Mor legede i gården imens Maya sov en 35 min. lang eftermiddagslur
Mor fik også badet begge piger. Fællesbad er et hit hos dem begge, selvom pladsen er trang
Mor fik også badet begge piger. Fællesbad er et hit hos dem begge, selvom pladsen er trang

Selvom vi klarede de to aftener uden problemer synes vi nu alle at det er hyggeligere og nemmere når Far er hjemme. Og Ida har i den grad savnet sin Far, så i dag har den stået på så meget Lego-bygning som der overhovedet har været mulighed for.

Separationsangst

Mor og Far skulle dog til forældremøde i vuggestuen i et par timer, så her var Jane selvfølgelig hidkaldt. Men allerede efter 1½ time måtte Mor smutte fra mødet da Maya-musen bare var ked, ked, ked så Jane slet ikke kunne trøste hende.

Om Maya bare synes det var for længe siden hun havde set Jane sidst, eller om hun blev ked af det fordi Mor var gået ved vi ikke, men i det øjeblik Mor tog Maya i armene igen, faldt hun til ro. Mor er spændt på hvordan det udvikler sig over den næste tid.

Naturdag i Søndermarken og Tivoli-tur

Tivoli-tur

I fredags holdt Ida fri fra vuggestuen og så drog Ida, Maya, Farmor og Mor afsted på langfart det meste af dagen.

Pigerne sov på skift i klapvognen og teede sig yderst eksemplarisk. Ida fik prøvet en tur i Postmand Pers bil sammen med Farmor og så fik Ida en kæmpe Mickey-ballon da vi var på vej hjem. Der var ikke et øje tørt og Ida er så glad for den.

Der var sååå fint med Halloween-pynt i Tivoli
Der var sååå fint med Halloween-pynt i Tivoli
Ida foran årets største græskar
Ida foran årets største græskar
Maya nyder at være på toppen imens Ida sover lur
Maya nyder at være på toppen imens Ida sover lur
Ida og Farmor var lige forbi og hilse på Rasmus Klump
Ida og Farmor var lige forbi og hilse på Rasmus Klump
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Farmor og Ida kører tur i Postmand Pers bil
Farmor og Ida kører tur i Postmand Pers bil
Ida og Farmor med Mickey ballonen
Ida og Farmor med Mickey ballonen

Ny bil

Før vi drog i Tivoli var Mor ude og hente det nyeste medlem af familien: Max.

Nyeste medlem af familien: Max
Nyeste medlem af familien: Max

Mor og Far har købt en bil (vi kan jo ikke køre rundt i Farmors Alto-bil for evigt) så nu har vi fået en bil med masser af plads og lidt mere komfort end i Altoen. Bilen skal Mor bruge når hun starter job igen og så skal den ellers være vores primære bil med god plads til folk og last når vi er på langfart. Mor og Far ville gerne have en bil, hvor der var plads til at man kunne sidde imellem de to autostole på bagsædet så man kan underholde yngstedamen og gribe opkast fra den køresyge tuttebasse. Det har vi fået i vores nye Ford C-Max.

Naturdag i Søndermarken

I går var vi med Farmor og Farfar i Zoo og i dag har vi været til Naturdag i Søndermarken sammen med Onkel René og hans Anne. Det var superhyggeligt og Onkel havde medbragt hjemmelavet, lun banankage, hvilket faldt i særdeles god jord hos Ida (og Mor og Far!).

Der var omtrent 10 boder opstillet, hvor man kunne prøve forskellige ting og lære om dyr og natur. Det var ret fint og vejret var fantastisk til formålet.

Anne lavede fine lysestager
Anne lavede fine lysestager
Ida og Far lavede bivoks-lys
Ida og Far lavede bivoks-lys
Der var udstilling med udstoppede dyr
Der var udstilling med udstoppede dyr
Gudfar René forklarede lidt om fiskehejren
Gudfar René forklarede lidt om fiskehejren

Det helt store familie-projekt blev at lave æblemost.

Ida og Onkel René skrubbede æbler
Ida og Onkel René skrubbede æbler
Anne var æble-skære-damen
Anne var æble-skære-damen
Så var der gang i æble-fræseren
Så var der gang i æble-fræseren
Og til slut blev æblestykkerne most så saften løb ned i en kande...
Og til slut blev æblestykkerne most så saften løb ned i en kande…
og blev til lækker æblemost!
og blev til lækker æblemost!
Skål!
Skål!

Fart over feltet

Mayas 6. tand

Maya er fremme i skoen når det kommer til bisser. I løbet af i dag har hun fået sin 6. tand. Mor havde en mistanke om det grundet (endnu) en dårlig nat uden meget søvn og grundet smerter under amningen fordi Maya skraber sine tænder mod babsen når der er nye tænder på vej og i øvrigt suger hårdere end hun plejer.

Mor tjekkede bisserne i morges og kunne ikke se nogen ny tand, men efter Mayas formiddagslur var der bid (hehe…). 2. tand i højre side for oven var pludselig brudt igennem så Maya nu har de 4 midterste tænder foroven og de to miderste tænder for neden.

Mor satser benhårdt på, at Maya har fuldt gebis inkl. visdomstænder i løbet af den næste måneds tid så vi er færdige med det pjat.

Glade My!
Glade My!

Maya er begyndt at bruge sin Ninus som sutteklud – eller måske rettere gumleklud. Hun er i hvert fald ved at blive glad for den når hun skal sove og bruger den ene hjørnesnip eller et af ørerne til at sutte på. Det synes Mor er fantastisk da Mor håber at Maya kan få det samme tætte forhold til sin Ninus, som Ida har. Det vil nemlig gøre Mors liv en del nemmere på sigt, da Mor ikke tænker at hun skal amme Maya for evigt, hvilket i dag er Mayas primære trøster. Maya kan stadig ikke finde ud af at bruge sutten, men hun synes den er meget hyggelig at gumle på og lege med – og nok især når man er ved at få nye bisser.

Maya er ved at blive glad for sin Ninus
Maya er ved at blive glad for sin Ninus
'Hvad er det her for en fidus?!'
‘Hvad er det her for en fidus?!’
'Hmm, vi prøver at putte den i munden'
‘Hmm, vi prøver at putte den i munden’

‘Ia er en papegøje’

Ida er også i rivende udvikling – her er det sproget der udvikler sig nærmest fra dag til dag. Ida er begyndt at bruge ‘dig’, ‘mig’, ‘du’ og ‘jeg’ så vi nu ikke længere kalder os selv for ‘Mor’, ‘Far’ og ‘Ida’ når vi omtaler os selv.

Ida er også begyndt at danne længere sætninger med sværere ord og er grammatisk ret dygtig. Mor er virkelig imponeret over, hvor stærkt det er gået med Idas sprog siden i sommers, hvor hendes eneste sætning var ‘Bar på arb’ (=Far på arbejde) 🙂

I weekenden fandt Mormor på at Ida var en papegøje og det har hængt ved, så hver gang Mor siger at Ida er en bandit, retter Ida Mor og siger at Ida er en papegøje. Og Ida er i sandhed en papegøje, som gentager alt hvad der bliver sagt – også GPSen i bilen ‘Drej til højre Far! Hold til venstre Far!’.

Ida er også begyndt at synge endnu mere og hun er rigtig god til det. ‘Giraffen Gumle’, ‘Tingelingelater’, Der bor en bager’ osv. osv. Pludselig slår Ida ud i sang og så skråler hun et helt vers næsten fejlfrit. Mor synes det er sååå fint og håber snart at fange det på video.

'Hvad skal vi nu finde på Maya?'
‘Hvad skal vi nu finde på Maya?’
'Tingelingelater tinsoldater!'
‘Tingelingelater tinsoldater!’
Farmor og Tutterne hygger i gården
Farmor og Tutterne hygger i gården
Lækre Mayamus
Lækre Mayamus
Lækre tuttebasser
Lækre tuttebasser

Vuggestueplads til Maya

Vuggestueplads

Så har vi fået vuggestueplads til Maya. Det er i Carlsvognen, samme vuggestue som Ida går i, og som vi er rigtig glade for. Der er to vuggestue-stuer (Solstuen og Månestuen) så vi er spændte på om Maya kommer på samme stue som Ida, hvor hun kender personalet fra når vi afleverer og henter Ida hver dag.

Sakset fra vuggestue-foto'et
Vuggestuebarnet Ida – Sakset fra vuggestue-gruppefoto’et

Maya har fået plads fra 5. januar, men vi regner med at vente med indkøring til februar så Maya er 10 måneder og Mor snart skal starte job igen.

I samme anledning øver vi stadig spisning med Maya. Maya kunne stadig godt nøjes med babserne, hvis hun helt selv kunne bestemme, men det får hun ikke lov til. Mor har stadig et spinkelt håb om at Maya snart vil sove lidt bedre om natten og en mæt mave kunne være en genvej dertil.

Mos og grød er stadig yt. Maya vil gerne smage på forskellige ting, hvis hun bare selv får lov at styre det, og man kan lige vove på at forsøge at hjælpe med at putte noget i munden, så bliver hun gal. Rugbrød er en af favoritterne og ostehaps må helt klart være livretten i øjeblikket.

Maya gider kun spise, hvis hun selv må styre maden
Maya gider kun spise, hvis hun selv må styre maden

Maya er efterhånden vokset fra sin babydyne. Mor har købt hende en juniordyne så hun ikke sparker dynen af i løbet af nul komma fem. Mor har benyttet lejligheden til at lave en slyngevugge-dyne til Maya ud af den gamle babydyne. Slyngevugge-dynen er halv størrelse af babydynen så den lige passer i størrelsen når Maya ligger i sin slyngevugge og sover. Mor er nemlig bange for at Maya skal få sparket dynen over hovedet og ikke kan få den af igen, hvis dynen ligger dobbelt i vuggen. Derfor har Mor nu syet babydynen til så Maya har fået en lillebitte dyne med tilhørende dynebetræk. Mor har syet betrækket ud af det babydyne-betræk som var på dynen da både Ida og Maya blev hentet hjem fra hospitalet. Så holder vi liv i betrækket og de minder en smule længere.

Maya napper med sin lille slyngevugge-dyne
Maya napper med sin lille slyngevugge-dyne

Resten af babydynen har Mor lavet til en minidyne og mini-pude til Dukke Sally så hun heller ikke kommer til at fryse her til vinter.

Dukke Sally har også fået dyne og pude
Dukke Sally har også fået dyne og pude

Jyllands-tour

I weekenden har vi været på lynvisit i det jyske. Vi ankom i Malling, hos Farmor og Farfar, fredag aften og tog afsted igen søndag eftermiddag. Anledningen var Ellinoras navnefest hos Sabrina og Ole, i nærheden af Horsens, hvor vi havde en super hyggelig eftermiddag med gode mennesker og god mad. Ida og storesøster Kornelia hyggede på Kornelias værelse og gemte sig under sengen.

Søstre <3
Søstre <3
To frækkerter
To frækkerter

Ida og Maya havde deres bryllupskjoler på til navnefesten – sikker for sidste gang. Maya er nææææsten for stor til sin og når vi igen skal i festtøj er Ida formentlig også vokset ud af sin. Men det er ok. Nu nåede vi i hvert fald lige at bruge dem en enkelt gang mere.

Ca. samme tykkelse lårbasser
Ca. samme tykkelse lårbasser

Søndag formiddag kom Mormor forbi Malling til brunch og leg med pigerne.

Selvom det har været en super hyggelig weekend, så er det ikke noget vi har tænkt os at gøre så tit for så kort tid. Ida bliver nemt køresyg og kaster op og Maya hader at køre bil og skriger så snart Mor ikke underholder hende, hvilket er temmelig svært og hårdt fra forsædet. Det er en lang tur for de to tuttebasser for så få dage, men hyggeligt var det og vi var glade for at vi kunne være med til at fejre Ellinora.

Næste besøg i Jylland bliver i forbindelse med julen, hvor vi regner med at have en større bil at køre i så Mor kan sidde på bagsædet mellem pigerne, hvor hun lidt nemmere kan styre legetøj og brækspande uden at være ved at brække ryggen selv.

Farmor to the rescue!

Farmand skal på firma-tur torsdag og fredag så vi har igen-igen hidkaldt super-farmor som putte- og hyggeassistance. Fredag holder vi Ida hjemme og så skal vi en tur i Tivoli med pigerne og se på Halloween græskar. Det bli’r såååå hyggeligt!

 

Tænder, tricks og ‘talking’

Papegøje-tutten

Ida gentager alt hvad man siger. Nu er hun også begyndt at gentage hvad hun hører i TV og i de apps hun engang imellem får lov at lege med på Mors telefon. Så pludselig taler hun engelsk 🙂 ‘Give it a try’ udtales som ‘Gif et a tøj’. Mor er stolt!

Falde-ned-tutten

I går ringede en af pædagogerne fra Idas stue og fortalte, at Ida havde taget et grimt styrt ned fra en stol og var landet direkte på hovedet uden at have taget fra med hænderne. De havde været meget bekymrede, men hun havde grædt med det samme og havde  ikke været uden bevidsthed, hvilket var positivt fordi det minimerede muligheden for hjernerystelse. Mor var allerede på vej over efter Ida i vuggestuen da de ringede så Mor og Maya kom ud af døren i en vældig fart, noget spændte på hvilken forfatning Ida ville være i dag vi kom.
Heldigvis var der ingenting at mærke på hende – udover at hun var lidt mut. Mor var meget opmærksom på Ida resten af dagen, men der var intet usædvanligt at mærke på hende. Kun når Ida engang imellem kom i tanke om at hun havde slået sig tog hun sig til panden (som var lidt rød og synede en lille bule) og sagde ‘Ia av hovedet’. Så var det glemt igen.

Mor måtte dog lige tjekke, at Ida var ok efter hun var lagt i seng i aftes, men Ida sov heldigvis sødeligt.

Ida er en værre fis når vi spiser mad for tiden. Hun kører rundt på stolen har dårligt tid til at sidde ved bordet i mere end 2 minutter lige meget, hvad vi får at spise. Så kommer hun til gengæld 20 minutter senere og beder om ‘mad?’. Mor og Far er dog benhårde og lader hende gå sulten i seng i håb om, at hun snart lærer, at man skal spise når der er mad på bordet.

Mayas femte tand på vej

Maya har som sædvanlig travlt og er på rekordtid ved at udvide gebisset. Tand #3 og 4 er netop kommet helt igennem og sørme om Mor ikke i dag så opdagede tand #5 være på vej. Det er tanden til venstre for de øverste fortænder, som nu er på vej igennem. Mor var helt lettet da hun så tanden da det var forklaringen på hvorfor Maya har hængt i mors babs H.E.L.E N.A.T.T.E.N.! Mor har efterhånden også lært at mærke på Maya når der er en tand på vej for så er Maya ked af det, vil hænge på armen og bider under amningen. Av!

Selvom man har ømme bisser kan man godt lokkes til at smile når Mor leger titte-bøh
Selvom man har ømme bisser kan man godt lokkes til at smile når Mor leger titte-bøh

Vi hilser den nye tand på vej og håber den snart er helt igennem!

Jane

Jane har desværre ikke længere mulighed for at hente Ida i hverdagene og hjælpe os et par timer hver tirsdag og hver anden fredag som hun ellers har gjort det sidste halve års tid. Jane har siden i sommers arbejdet i en vuggestue og tiderne harmonerer ikke rigtig med også at være hos os. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, for Jane er en fantastisk hjælp i en travl hverdag – altid smilenede og glad, pigerne elsker hende, og Mor og Far stoler 100% på hende.

Mor starter på job igen slut februar 2015 og så må vi se hvad vores behov for barnepige er til den tid. Indtil da beholder vi Jane i weekender, hvis Hr. Far og Fru Mor tænker de gerne vil prøve og ud uden nogen børn, eller hvis det brænder på i hverdagen engang imellem.

I tirsdags var Ida og Jane i zoologisk have og Mor er stadig imponeret over at de kan nå hele runden inkl. legepladsen på 1 times tid direkte efter vuggestuen. Og Jane er altid sød til at holde Mor opdateret på hvad de laver 🙂

Hej du pingu!
Hej du pingu!
To glade fjollerter!
To glade fjollerter!
Ida er tosset med løverne
Ida er tosset med løverne
Ida beskuer de gigantiske næsehorn
Ida beskuer de gigantiske næsehorn
Og så lige et smut forbi legepladsen
Og så lige et smut forbi legepladsen

Bryllup

Brylluppet er heldigvis veloverstået og vi har endelig fået billederne. Der er over 700 billeder så de er ikke sådan bare liiige at dele, men hvis man har dropbox og ønsker at downloade dem dertil i løbet af de næste dage kan man sende Mor en hilsen så skal hun sørge for at man får et link retur.

Vi bringer selvfølgelig et par af yndlingserne herunder.

Vi har også fået opgjort gavelisten og mangler efterhånden kun at finde ud af hvem en gave er fra. Og jo jo, der var skam kort på, men der er simpelthen ingen af os (eller af vores forældre) som ved hvem personerne er. Spændende 🙂 Vi takker erbødigt for alle de skønne gaver!

2 x Sonos højttalere

18 Royal Copenhagen krus

Kontanter

Gavekort til silvan

Gavekort til illum

1 Køkkenkniv

2 Lyngby Vaser

Gavekort til Inspiration

1 Le Creuset fad

2 Blomsterhilsner

Gavekort til Magasin

1 Bailey

1 Georg jensen sovseske + 2 kagegafler

1 Daisy bog

1 Croquet + 1 ringspil fra polterabend

1 Bryllupsrejse til Oman

2 flasker Vin + 1 vinreol

2 Kurve med lækkerier

4 Krus fra Designer Zoo

1 Brætspil (A la carte)

1 Smartbox (Dig og mig)

Klar!
Klar!
Ida kørte Maya ind i dukkevognen
Ida kørte Maya ind i dukkevognen
Endelig!
Endelig!
Tøsehygge
Tøsehygge
Yndlings!
Yndlings!
Bryllupskage
Bryllupskage
Brudevals
Brudevals
Familien Gade Helgren
Familien Gade Helgren