Kranio Sakral
I fredags efter 1 times leg i vuggestuen tog Mor og Maya videre til kraniosakral i byen. Maya nåede lige at nappe en halv time på vejen derind så hun var nogenlunde frisk på en behandling. Kranio sakral terapi er en meget afslappet behandlingsform, men når man er 10 måneder gammel og ikke gider sidde stille mere end 1 minut af gangen er det bestemt ikke afslappende at være Mor når Maya behandles. Så skal Mor nemlig agere underhold så Maya sidder nogenlunde stille og kan blive behandlet.
Mor synes dog stadig at behandlingerne giver fremskridt og Pernille (kranio sakral behandleren) havde da heller ikke trykket mange steder på Maya før hun begyndte at løfte sin venstre arm temmelig langt i vejret. Det tolkede Mor som om, at Pernille i hvert fald gør et eller andet rigtigt og så fortsætter vi gerne med at komme engang imellem.
Kranio sakral behandlingen hjælper med at forebygge og fjerne evt. blokeringer i nervebanerne og giver dermed Maya de bedste forudsætninger for at nå så langt som overhovedet muligt med sin arm.
Mødregruppehygge
I dag har vi mødtes med mødregruppen. Nu hvor de fleste af os så småt er ved at starte vuggestue/job har vi besluttet at mødes den første søndag i hver måned så vi er sikre på at holde kontakten ved lige. I dag mødtes vi på en supergod legeplads med både de små og de større børn og alle 4 voksne og 6 børn havde en fest.