Om børn…

Maya og Søvn

Da Ida var baby synes Mor, at Ida var dårlig til at sove. Maya har dog sat helt nye standarder for HVOR dårligt man kan sove som baby, og af og til tænker Mor i sit stille sind, at det nogen gange var nemmere med en sutteflaske, som kunne gives af en Far eller en Mormor… Bagefter tænker Mor dog på, hvor meget bøvl Ida har haft med sin mave, børneeksem og mellemørebetændelse og så kan Mor godt overskue at være søvnløs et par måneder endnu.

Mor ved ikke hvad hun skulle have gjort uden slyngevuggen. Det er det eneste sted, hvor Maya sover mere end 35 minutter af gangen, vel og mærket når hun bliver vugget så hun lige bliver hjulpet videre i søvnen. Om natten er Mor dog ofte for træt til at få Maya til at sove tungt i slyngevuggen så som oftest ender det med at Maya sover videre i Mors seng efter første amning. På den måde får både Mor og Maya sovet noget, men Mors ring har form som en hulahopring når hun vågner om morgenen af at ligge i amme-stilling hele natten.

Maya sover bedst i slyngevuggen
Maya sover bedst i slyngevuggen
Babyer er søde... når de sover!
Babyer er søde… når de sover!
Tidlig morgen med Maya og Mayas ninus i sengen. Kærlighed!
Tidlig morgen med Maya og Mayas ninus i sengen. Kærlighed!
Mor er ved at gøre klar til opgør med søvnløshed
Mor er ved at gøre klar til opgør med søvnløshed

Maya og Mad

Mor har fundet ud af, at Maya spiser bedst, hvis hun er underholdt når hun sidder i sin stol. Heldigvis er Ida mand for, at der sker noget så Maya sidder som regel og følger Ida tæt når hun spiser. Hvis Ida for en gang skyld sidder stille og spiser får Far lov at underholde med en sang, imens Mor mader Maya.

Maya i gang med gulerodsmos og sveskemos
Maya i gang med gulerodsmos og sveskemos

Maya er generelt gladest for ting man kan bide i – banan, avocado, æble, melon, kogte gulerødder eller mors babser, som allerede har fået flotte tandmærker 🙁

Det kan dog også lade sig gøre at få Maya til at spise mos, såfremt hun bare er godt underholdt. Sveskemos er yndlings, men det passer fint for Mayas mave bliver nemt slået ud af al den nye mad. Så kan sveskerne hjælpe lidt på vej. De sidste tre nætter har Maya sovet VIRKELIG dårligt. Hun er vågnet hver 20. minut og har ville ammes. Mor tror det skyldes omstillingen til fast føde og at den lille mave ikke er helt klar på for meget af gangen endnu.

Mor har derfor været helt absurd træt de sidste dage, og den anden dag var det så grælt, at hun nær havde brændt hele hytten af, da hun glemte en gryde med svesker, æbler og blommer på komfuret i tre timer. Mor og Maya drog i vuggestuen efter Ida og derefter på legepladsen imens gryden kogte videre. Heldigvis var der låg på gryden, ellers tør Mor slet ikke tænke på hvad der var sket. Og ja så var der lige et projekt ekstra til to-do-listen, som i forvejen ikke er for lang qua det nyligt forstående bryllup om bare 8 dage!

Mors hovsa
Mors hovsa

Mor er MEGET spændt på hvordan bryllupsdagen (og natten) kommer til at få for Maya… Held og lykke Jane 🙂

Skrante-Ida

Ida har hostet lidt de sidste to dage og i aftes havde hun en temperatur på 37,6 og var ret mat. Hun var dog feberfri og frisk nok i morgen (foruden snot og hoste) så Mor aftalte med vuggestuen at Ida fik en kort dag så hun kunne få lov at være med når de skal have taget ‘skole-foto’ gruppebillede i vuggestuen i dag. Derefter spiser de frokost og så henter Mor og Maya Ida før de bliver puttet så Ida kan komme hjem og sove en lur i sin egen seng. I vuggestuen bliver de vækket senest 14.30, men i dagens anledning synes Mor bare at Ida skal have lov at sove så længe hun overhovedet kan, så så snart Lille My vågner fra sin lur drager vi afsted efter Ida og så står den på ren hygge, tegne, tegnefilm og varm kakao i eftermiddag.

Ida kom stolt og fortalte at hun havde tegnet 'Onkel Arné' (René) og at han var en mand :)
Ida kom stolt og fortalte at hun havde tegnet ‘Onkel Arné’ (René) og at han var en mand 🙂

Og bum, så vågnede Maya!

God dag derude!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *