Ida 5 måneder

Så er det efterhånden 5 måneder siden Lilletutten kom til verden.

Vækst

Ida måler nu 68 cm og vejer 8 kg – stadig en ordentlig krabat. Ida er nu så lang at vi ikke kan måle hende på puslepuden længere som sundhedsplejersken plejede at gøre så nu må vi finde på en ny metode.

Vi har efterhånden fyldt endnu en kasse med tøj som Ida ikke længere kan passe – godt vi har en masse Oman-tøj fra Farmor som Ida kan få på 🙂

Ida 5 måneder!
Ida 5 måneder!

Ida er glad og mild – men har også temperament og skælder ofte legetøjet ud i meget dybe toner. Hun pludrer generelt meget og bruger kroppen endnu mere. I øjeblikket er det fødderne, der er det bedste legetøj og hun kan nu få begge fødder i munden – MUMS! Alt andet – hænder, legetøj osv. – skal dog også stadig i munden.

Ida elsker at stå op og har stærke ben som sagtens kan holde hende oppe flere minutter af gangen – det er kun balancen hun skal hjælpes med.

Ida vender sig efterhånden om på maven så snart hun bliver lagt på ryggen – det er både godt og skidt da det ofte betyder at hun gylper lidt hvis hun lige har spist. Hun har stadig glemt at hun engang også kunne dreje fra mave til ryg så når hun er ved at være træt af at ligge på maven skal hun hjælpes til at vende om på maven igen – ofte varer det dog kun 1-2 minutter før hun har vendt sig om på maven igen.

Ida er begyndt at kunne dreje sig i en cirkel når hun løfter benene og drejer i en anden retning. Ligeledes er hun også begyndt at mave sig en smule frem og tilbage når der er noget legetøj, som ser spændende ud – nu er det snart slut med at holde styr på Ida 🙂

Mos og Grød

Ida får mos og/eller grød hver dag samt en flaske vælling før hun bliver lagt i seng. Far og mor kan tydeligt mærke på hendes nattesøvn hvis hun ikke har fået mos eller grød i løbet af dagen da det betyder at hun vågner i løbet af natten og skal have sutten.

I aftes sad Ida med til bords da mor og far spiste aftensmad. Hver gang mor tog en bid åbnede Ida munden og sad med de mest ynkelige hundeøjne så det endte med at mor måtte lave en portion til Ida. Ida plejer ellers ikke at få mos og grød sidst på dagen da det efter sigende skulle kunne få mange børn til at sove lettere i løbet af natten fordi tarmene arbejder – det var dog ikke tilfældet med Ida, som sov fra 20.30 – 7.30.

Uuuuuhm, sveskemos!
Uuuuuhm, sveskemos!

Ida er stadig ret god til at underholde sig selv på legetæppet, men det store hit er klart når man lægger sig sammen med Ida og leger med legetøjet eller når man giver hende flyveture som PT også er et stort hit.

MinTicker.dk Ticker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *