Vaccination
Så er Ida blevet vaccineret – ganske vist er hun ikke 3 måneder endnu men vi ville være sikre på at hun fik den før vi tager ned på besøg hos far i Amsterdam da vi jo ikke ved hvor længe vi er væk i første omgang.
Ida fik en indsprøjtning i hvert lår med forskellige vacciner og hun tog det så pænt. Græd kun en lille smule da nummer 2 blev skudt i låret og det stoppede straks hun fik sutten i munden igen. Nu venter vi bare på at se om hun bliver skidtmads senere i dag med feber og lignende.
Ida skulle ind til lægen kl 10.10 og hun sov stadig da vi tog hende op for at give hende tøj på så vi valgte at vente med at give hende hendes morgenflaske til vi havde været inde ved lægen så hun kunne trøste sig på den hvis det skulle være nødvendigt. Der var dog ingen klynk overhovedet – Ida var SÅ dygtig!
Næste vaccination skal gives når hun er 5 måneder så det tænker vi kan passes ind med jule-/nytårsbesøg i Danmark.
Lejligheden i Amsterdam
Vi har også fået taget et par billeder af lejlighedens andre rum som kan ses herunder.