Ida
Pigerne er virkelig tænksomme efterhånden. For et stykke tid siden kom Ida og hev mig i ærmet med en meget alvorlig mine:
Ida: “Mor, er Jeg egentlig hollænder eller dansker?”
Mor: “Du er dansker”
Ida: “….[grubler videre]…Mor, Jeg har tænkt på, da Jeg var barn [Du er 5 skat – du er stadig barn 🙂 ] talte Jeg da dansk eller hollandsk?”
Mor: “Altså da vi flyttede til Holland var du 3 mdr. så der talte du faktisk ikke rigtigt noget sprog overhovedet…. [Mor grubler]… Ida, vil du gerne til Amsterdam og se hvor vi boede dengang?”
Ida: “JAAAA!”
Så nu skal vi og Mormor til Amsterdam på sommerferie i slutningen af juli 🙂
Maya
Maya sad på køkkenbordet en weekendmorgen og hjalp med at lave boller. Da Mor læner sig indover Maya for at tænde for røremaskinen udbryder Maya pludselig:
Maya: “Mor! Din arm er gået i stykker!”
Mor: “Hvad mener du?”
Maya: “Det er som om den er ved at falde af!”
Mor: “………………”
Maya: “Der! [Maya prikker på Mors mormorarm] Prøv og se min arm. Den er helt stram! [Maya spænder sin arm og Mor får lov at mærke]”
Mor: [slukker røremaskinen og går ind i stuen og begynder at tage 1000 armbøjninger] 🙂