RIP Glimmer
Mayas slørhale Glimmer er desværre gået bort. Det var ikke et stort chok da den havde opført sig underligt i lidt tid så Mor havde sagt at den måske snart skulle dø, men derfor var det alligevel trist. Mor tror Glimmer blev syg af at spise Kuls (vores sugemalles) mad så nu er vi lidt mere forsigtige med det.
Efter en uge i ensomhed fik Lille Stjerne (Idas slørhale) så en ny roomie i lørdags. Mød: Batman.
Batman er også en slørhale, men en sort en af slagsen og med mere udstående øjne. Der skulle eftersigende ikke være anden forskel end udseendet så for bedre at kunne kende forskel foreslog Mor Maya at hun skulle vælge sig en af de sorte slørhaler, og den var Maya helt med på. Batman er da også sjov og anderledes, men ikke helt så flot at se på som de ægte orange slørhaler.
Mor spurgte pigerne om Glimmer skulle have en sidste rejse ud i toilettet – den var pigerne ikke med på. Mor foreslog så at vi kunne putte den i vores grønne bio-skraldespand så Glimmer kunne blive til en smuk blomst – den var pigerne heller ikke med på. Så til slut måtte vi tage den døde fisk i den ene hånd og en ske i den anden og i smug begav vi os så over i Enghave Parken for at begrave Glimmer.
Glimmer fik sig en fin plads iblandt blomsterne og fik en pind som kors. Hvil i fred lille Glimmer.
Er vi så hjemløse nu?!
I søndags besluttede Mor og pigerne at hente take-away for første gang i den tid vi har boet på Enghavevej. Vi var i gang med at spille Ludo og pigerne ville hellere spille så vi besluttede at holde en pause og suse over på den anden side af gaden efter en falaffel-ret. Da Mor lukkede døren slog det hende straks at hun måske havde taget det forkerte nøglebundt med ud. Mor og pigerne havde været ude på en løbe-og cykeltur tidligere på dagen hvor Mor kun havde haft de nødvendige nøgler med og ganske rigtigt havde Mor ikke fået dem klikket i de øvrige nøgler igen. Så stod vi der midt på trappen uden nøgler. Idas første indskydelse var “Mor! Er vi så hjemløse nu?” 🙂
Mor havde heldigvis betalt for maden på forhånd og havde heldigvis sin mobil med sig ud. Mor har gudskelov et par ekstra nøgler fordelt rundt i byen og en af dem kunne lokkes til snarlig aflevering. Så mens vi ventede på nøglerne satte vi os over i Enghave Parken i bedste picnic stil og spiste vores mad. Pigerne havde en fest og synes egentlig det var meget sjovt. Maya var drysset afsted i røjsere og Farmors hjemmestrikkede sokker mens Ida var i sandaler. Mor var stadig i løbetøj og ingen af os havde jakker på, men vejret var heldigvis med os og efter at have været hjemløse i en halv time, hvor pigerne havde nået at filosofere over om hjemløse mon altid spiste pommes frites ligesom os, kom nøglebringeren os til undsætning og vi kunne gå hjem igen og spille vores Ludo spil færdig. Sikke en oplevelse 🙂
Mens vi venter på Nansen & Co.
Om een uge får René og Anne nøglerne til deres nye hjem i Carlsberg byen. Iiiiih hvor vi alle glæder os. De flytter ind 800 meter fra os og vi kommer til at krydse hinandens hoods flere gange dagligt for at hente og bringe børn på tværs af Vesterbro.
Og vi GLÆDER os! Pigerne er stadig lige forelskede i kusine Nanna og alle ser frem til at kunne være sammen lidt mere impulsivt end i dag (selvom René og Anne har været rigtig flittige til at besøge os det sidste år). Mor, René og Anne har da også allerede aftalt at vi bør lave nogle faste skifte-hente dage hvor vi henter for hinanden og spiser sammen for at se hinanden så meget som muligt. Det bliver top hyggeligt at få familien tættere på <3
Store piger
Ida og Maya er ved at være store og mega seje. De kan alt muligt selv og er mega seje til det.
Ida har lært at spille Uno i Fritten og Maya forsøger at følge med selvom det kniber lidt med at huske reglerne. Vi spiller Uno og/eller Ludo stort set hver dag og det er SÅ hyggeligt.
For et par weekender siden var vi i Det Lille Teater og se forestillingen ‘Panama er Alletiders’. Det er et børneteater i København med plads til 35-50 mennesker og med forestillinger kun for børn. Mor var spændt på hvad pigerne ville sige til det og især om Maya kunne holde sig underholdt, men begge piger sad med åben mund og slugte forestillingen råt i alle 35 minutter. “Øv er det allerede slut!” råbte de i kor da holdet kom på scenen for at blive klappet ud.
Det var så hyggeligt at Mor allerede har købt billetter til to nye forestillinger til september og november, og det endda lidt længere forestillinger. Vi krydser fingre for at det bliver lige så stort et hit.
Fritterliv
Ida er så småt ved at have vænnet sig til sit nye liv på fritidshjemmet. Det er en måned siden hun startede og det er gået rigtig fint. Der var en uge eller halvanden da vi startede med at aflevere hende til normal tid (ca. 7.30) hvor hun var rigtig ked af at blive afleveret. Bryggergården, som Idas fritidshjem hedder, åbner nemlig først kl 8 så før 8 skal hun afleveres på fritidshjemmet Uno, som ligger på den skole Ida skal gå på efter sommerferien. Der er dog ikke nogen vej udenom for efter sommerferien når de nye ‘forårsbørn’ som de kalder Idas gruppe starter i skole er det kun Uno der har morgenåbent da Bryggergården kun kommer til at holde åbent fra kl. 14 efter skoletid.
Personalet dernede har været super gode til at møde Ida, give en krammer og en favn og hjælpe hende i gang med en aktivitet når hun har haft svært ved at sige farvel. Det er dog ikke et nyt koncept det her med at Ida har været ked af at blive afleveret, sådan var det også af og til i børnehaven, selvom hun kendte alt og alle.
Alle forårsbørnene har fået en lille lilla bamse som på billedet her. De har hver især lavet en seng til den ud af pap og det er planen at den også skal følge dem når de begynder at gå i skole.
Ida ELSKER de aktiviteter man kan lave i fritten. Der er gang i perleplader som er sammensat af flere for at lave dem store nok, de maler på æg og sætter glimmerdimser på, de tegner på livet løs og laver masser af andre krea-projekter. Idas absolutte yndlingsaktivitet er da også at sidde i krea-rummet og lave ting og sager. Og hun er dygtig til det. Hun gør sig MEGET umage for at det bliver pænt og hun er super selvkritisk.
Idas bedste ven i fritten er Ella, som Ida også gik i børnehave med. Det er tydeligt at mærke at de stadig har et særligt fortrolighedsbånd selvom Ida nu også selv siger at hun er begyndt at få nye venner i fritten.
Ida er også begyndt at være mere rolig og tryg, og mindre nervøs end hun ellers har haft for vane. Hun hviler mere i sig selv og har nu ikke noget imod selv at ligge og falde i søvn på værelset mens Mor går ud og rydder op eller smører madpakke. På det sidste har Ida også ytret ønske om at hun ikke gider med ud og handle ind når vi kommer hjem fra børnehave og har manglet noget til madpakken, så i dag har Ida for 2. gang fået lov at være alene hjemme i 10 minutter. Ida får kun lov fordi hun ved hvor vi er (i Aldi 100 meter væk) og selv kan komme ud til os hvis der sker noget eller hun savner Mor og Maya. Mor var noget spændt på om Ida ville fortryde sin beslutning, men bare der er Ramasjang eller My Little Pony på TV så er lykken gjort 🙂
Mors store pige <3
