I dag har Ida og Maya slået rekord i at være hjælpsomme.
Efter at Mor købte en børnekniv og en børneskræller i Ikea har det været et hit at få lov at skære agurker med børnekniven for begge piger. Kniven er lige præcis skarp nok til at kunne skære igennem grøntsager uden de store problemer, men den kan ikke skære fingrene af.
Indtil i dag har der været kamp om hvem der skulle bruge børnekniven så i dag tænkte Mor at Ida kunne prøve skrælleren, dog med fare for at hun ville skære sig på den fordi den er ret skarp. Mor instruerede Ida nøje og lod Ida vise hvordan hun selv skrællede den første gulerod, og så var det ellers bare derud af. Ida skrællede 4 gulerødder uden problemer, Mor skar dem i stykker og Maya vaskede dem og kartoflerne og lagde dem i en gryde. Ida hjalp med at klippe krydderurter til vores farsbrød og målte mælk af. Maya rørte i sovsen og skar (og spiste) agurker. Da Ida havde ryddet op efter skrælleriet sagde hun ‘Mor, er der andet Jeg må gøre, Jeg vil gerne gøre mig nyttig’. Lidt måbende over hvor Ida kendte ordret ‘nyttig fra’ og meget stolt spurgte Mor om Ida havde lyst til at vaske op, og det ville hun rigtig gerne.
Ida skubbede skamlen over til vasken, greb opvaskebørsten og gik i krig. Snart efter havde hun vasket det hele op og så gik hun ellers i gang med at viske alle de gamle kridt tegninger på tavlen i køkkenet ud med en klud.
‘Pyyyha Mor, nu tror Jeg altså at Maya og Jeg trænger til at se lidt Prop og Berta’ Og det fik de selvfølgelig lov til ovenpå al det hårde arbejde.
Som tak for hjælpen fortalte Mor pigerne at hun synes de havde været SÅ dygtige til at hjælpe Mor og derfor skulle de hver have en mønt til deres sparegris og så var der pandekager til dessert. Pigerne var glade. Mor var glad.
Som kronen på værket besluttede Mor og pigerne at når de nu alligevel havde lavet sådan en stor portion farsbrød fordelt i tre forme kunne de passende gå ind og aflevere det ene hos naboen som et ’tillykke med Jeres nye baby’. Pigerne synes det var lidt underligt at de skulle have vores mad, men de synes også det var lidt sjovt at tænke på at naboen nu også skulle spise farsbrød – måske også med sovs. Naboen lyste op i et kæmpe smil da vi afleverede farsbrødet og han lovede at de nok skulle komme ind og vise babyen frem når hun var blevet lidt større. Det glædede pigerne sig til, og så fik vi hjem og spiste farsbrød. Med sovs.