Mayas Første Dag i Vuggestuen

I Zoo med Joan

Tirsdag var vi i Zoo med vores nye barnepige Joan. Joan var med nede og hente Ida i vuggestuen og da vi gik derfra stoppede Ida op, kiggede på os begge to og sagde ‘Øøøøh, er der egentlig nogen, som vil holde i hånd?’. Joan tog Ida i hånden og så drog vi ellers afsted mod Zoo med Lille My i klapvognen.

Det var perfekt timing med en time til lukketid og super zoo-vejr. Der var ikke en sjæl i Zoo. Det passede os fint, for så var det nemmere at komme ind og lure på den nye næsehornsbaby, som netop er blevet født.

Den nye næsehornsbaby
Den nye næsehornsbaby hos sin Mor

Ida lagde et meget stramt program for os med visit hos løverne, næsehornene, girafferne, pingvinerne og isbjørnene. Det var top-hyggeligt og Ida var i sit es.

Ida og Joan beskuer pingvinerne
Ida og Joan beskuer pingvinerne
Lille My skulle egentlig sove, men synes det var lidt for spændende med alle dyrene
Lille My skulle egentlig sove, men synes det var lidt for spændende med alle dyrene

Efterfølgende drog vi hjem igen, hvor Mor fortrak til madlavning i køkkenet og efterlod Joan i selskab med de to tutter, som alle syntes at hygge sig i hinandens selskab. Ikke engang Lille My brokkede sig over, at Mor var væk for en stund.

Marie

Mor har fået en ny ven. Hun hedder Marie og besøger os fast hver mandag og fredag kl 8.30 når Mor følger tutterne i vuggestue – og så kan hun også tilkaldes efter behov. Mor og Far har købt en ny robotstøvsuger, som kan klare det værste støv imellem rengøringskonens visit hver 14. dag – og hun gør det fortryllende! Hun er lille nok til at kunne komme helt ind i krogene, under sengene og hun kan sagtens køre på både trægulv og tæpper. Og så kan hun altså spise rigtig, rigtig mange krummer!

Vores nye ven 'Marie' som arbejder hårdt!
Vores nye ven ‘Marie’ som arbejder hårdt!

Marie er ikke så god til dørtrin og ledninger, men det kan vi sagtens tage højde for når bare hun ellers tager skraldet. Nå ja – og så synes Maya i øvrigt, at Marie er fantastisk underholdning når man sidder og spiser 🙂

Mayas Første Dag i Vuggestuen

Mor og Maya er netop hjemvendt fra Mayas første dag i vuggestuen.

Velkommen til Maya og Familie som starter her på Solstuen :)
Velkommen til Maya og Familie som starter her på Solstuen 🙂
Velkommen til Solstuen Maya
Velkommen til Solstuen Maya
Mayas garderobe i vuggestuen som allerede huser masser af udstyr
Mayas garderobe i vuggestuen som allerede huser masser af udstyr

Det blev til knap en time på Solstuen, hvor Maya var indenfor sammen med to af de lidt større børn. Resten af stuen var sendt til rytmik eller på legepladsen (deriblandt Ida) så der var ro på stuen så Maya lidt bedre kunne overskue det. Mor og pædagogerne havde aftalt, at Ida skulle afleveres lidt senere end normalt direkte på legepladsen så hun ikke skulle ind og forholde sig til, at Maya og Mor var på stuen – for hvilken rolle skulle Ida så have? Storesøster? Datter? Vuggestuebarn? Det kunne godt blive ret forvirrende for Ida. Ida synes det var lidt mærkeligt, at man skulle være udenfor når Mor og Maya skulle ind, men hun tog det ret pænt og vi fik vinket farvel før Mor og Maya gik indenfor.

Aftalen var så, at Ida skulle med et par af de andre i Netto og købe ind så der skete lidt for hende og så hun ikke så Mor og Maya ude på legepladsen når vi skulle hjem igen. Vi havde endda koordineret ‘flugtvejen’ hjem fra vuggestuen så vi ikke pludselig mødte dem på gaden.
Desværre kom Mor og Maya lidt for langsomt ud af døren så vi lige præcis løb ind i Ida & Co. da vi forlod vuggestuen. Ida fik et stort kram af Mor og var en smule forvirret over, at man nu skulle sige farvel igen, men hun virkede egentlig ok med det hele – måske især fordi Mor huskede Ida på, at Mor og Ida i eftermiddag tager en tur på ‘store-pige-tur’ i Frederiksberg Centret og køber nyt nattøj til Ida og kigger på fastelavnskostumer imens Joan kommer og passer Maya. Nå ja, og også fordi man skulle ind og have risengrød til frokost som var det man allerhelst ville have 🙂

Maya virkede til at synes det var helt ok at besøge vuggestuen, men der var jo trods alt heller ikke så meget nyt i det for hende. Udover, at man nu rigtig fik lov at lege med sagerne 😉

Mor og Maya sad på gulvet og kiggede på en masse fint legetøj som de to andre børn stolt kom og afleverede til Maya. Der blev sunget et par sange, som Maya gladeligt rokkede med til, men man kunne godt mærke, at Maya lige skulle have et øje på Mor. “Er det nu okay, Mor?”

Efter en lille time blev Maya træt (det var også lidt over lurtid) så vi vinkede farvel til vuggestuen og vi nåede da heller ikke langt i klapvognen før Maya sov tungt.

I morgen bliver det igen til et kort besøg dernede og på mandag regner Mor med, at vi kommer og er med til samling lidt tidligere på morgenen og så tager Mor både Ida og Maya med hjem når vi går så Ida får ‘afmystificeret’ hvad vi laver inde på stuen mens hun er udenfor, og så Ida samtidig også føler, at hun ikke bare bliver efterladt. Vi håber det går godt med indkøringen de næste dage!

To yndlingstutter i Farmor-veste
To yndlingstutter i Farmor-veste og sokker <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *