Date-night
Trods mellemørebetændelse tog Mor og Far afsted på aftale date-night i går med lækker mad på Madklubben og derefter film i biografen. Selvfølgelig foregik det hele aftenen med mobilen lige ved hånden så Jane kunne ringe eller skrive, hvis Ida blev ked af det eller dårligere.
Ida havde dog været SÅ nem hele aftenen. Hun havde slet ikke været ked af det og havde bare siddet og puttet sig ind til Jane i sofaen mens de så Disney Show. Ida havde været helt udkørt kl 19.30 så der havde Jane puttet hende og Ida var faldet i søvn på 2 min.
‘Syyyyyy’
I dag er temperaturen stadig på 39, Ida er stadig slukøret og har ondt i øret, men er i stand til at grine af TV’et og i stand til at lave numre og være sur når man ikke får lov til alt selvom man er ‘syyyyyy’ 🙂
(Og ja, det er Lillesøster, som hilser på i venstre side af skærmen 🙂 )