Gran Canaria tur-retur

Så er vi vendt tilbage til Amsterdam efter 5 dage på Gran Canaria og 2½ dag i Danmark kun adskilt af et halvt døgn i Amsterdam.

Gran Canaria

Vi havde skønt vejr – ca. 25 grader hele ugen, og sol det meste af tiden. Helt perfekt vejr til Ida. Desværre var poolen ikke opvarmet som skrevet på hotellets hjemmeside, så det blev til mange, korte badeture i poolen og op igen så snart Idas underlæbe begyndte at dirre. Trods det kolde vand ville Ida nu hellere blive i pølen og bade og lege med de andre børn, så det var med skrig og skrål når Ida blev hevet op fra poolen for at blive tørret, få en snack og lidt varme, før man igen måtte komme i pølen.

Vi nåede også at se det meste af byen. Både til fods og med et turisttog. Turisttoget var dog ikke interessant nok til at holde Ida vågen så halvvejs på turen faldt hun omkuld og påbegyndte sin middagslur.

Flyveturen derned (4 timer) gik helt perfekt. Ida lagde sig til at sove middagslur næsten med det samme og vi havde et ekstra sæde som Ida kunne ligge på og sove. Så tog hun en god skraber på 1½ time og så var hun ellers klar til leg resten af turen.

Turen hjem gik dog ikke helt så nemt. Ida var temmelig snottet, hvilket formentlig påvirkede ørerne lidt, så hun var lidt tvær og trods det at hun var helt igennem overtræt ville hun ikke overgive sig før kl 22.30 – 2 timer inde i flyveturen. Så sov hun til gengæld til vi skulle af flyet og faldt omkuld da vi nåede hjem i seng, hvor både Ida og far sov til kl 10.30 næste dag! Imellemtiden nåede Mor at få tømt kufferterne og vasket al vores tøj før vi igen fyldte kufferten og tog i lufthavnen for at rejse mod DK.

Danmark

Vi boede hos Farmor og Farfar lørdag-mandag, så der var fuld fart på med gåture om søen, kaffedrikning for voksne og børn og en masse andet hygge. Mandag morgen drønede Far og Mor til Viborg hvor vi igen fik lov at hilse på hvad der viste sig at være en Lillesøster. Derefter drønede vi retur til Malling og kort efter mod lufthavnen igen.

Rejsetrætte Tutter!

Pyyyyh, nu synes vi også vi trænger til en slapper, så vi skal heldigvis ikke rejse mere før vi skal mod Danmark for good i midten af december. Det glæder vi os rigtig meget til!

Herunder ses turen i billeder. Enjoy!

View fra vores balkon
View fra vores balkon
Playa del Ingles strand
Playa del Ingles strand
Familien Tut foran hotellet
Familien Tut foran hotellet
Far og Ida tager en hviler
Far og Ida tager en hviler
Glade musen på shopping
Glade musen på shopping
Ida kører tur med Hello Kitty
Ida kører tur med Hello Kitty
Far skulle lige sidde med i starten
Far skulle lige sidde med i starten
Ida hygger i klapvognen
Ida hygger i klapvognen
Far og Ida klar til togtur
Far og Ida klar til togtur
Far og Ida på togtur
Far og Ida på togtur
Pyyyh, man bli'r træt af togtur, godt man kan putte lidt på Farmand
Pyyyh, man bli’r træt af togtur, godt man kan putte lidt på Farmand
Farmor, vi sku' hilse fra turtlerne!
Farmor, vi sku’ hilse fra turtlerne!
Efter en tur på stranden må man ha' en ordentlig omgang i badekarret før man kommer i seng
Efter en tur på stranden må man ha’ en ordentlig omgang i badekarret før man kommer i seng
Far og Ida gynger om kap
Far og Ida gynger om kap
Skævt Tutte-smil
Skævt Tutte-smil
Turist-tutten nyder at have bare tæer i græsset i parken
Turist-tutten nyder at have bare tæer i græsset i parken
Far og Ida-musen
Far og Ida-musen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *