Kufferterne er pakket. Solbrillerne er lagt frem. Pixibøger og legodyr på stribe er klar i håndbagagen. I morgen kl. 12 springer vi på et fly fra Schiphol og så afsted. 4 timer senere lander vi på Gran Canaria og glemmer for en stund alt om regn, rusk og efterårsstorm!
Vejrudsigten melder om dejligt mildt sommervejr og med opvarmet pool og børnepool skal vi nok nå at få gammelrynkede fingre og tæer!
Vi har debut med all-inclusive (lige bortset fra når vi bor på Hotel Helgren i Malling 🙂 ) og håber der er noget, der falder i Lilletuttens smag! Hotellet rummer også en børneklub og en legeplads til når vi er ved at gå i opløsning af at bade.
Vi har ingen planer. Overhovedet! Vi skal bare slappe af og hygge alle tre frem til fredag. Det bli’r skønt!
Bare til Jeres information hedder overskriften på de danske aviser PT: “Storm på vej; Årets første efterstorm er efter alt at dømme på vej – med vindstød på op til 25 sekundmeter” og nej – vi er overhovedet ikke misundelige 🙂