Detalje-torsdag

I dag har stået i detaljernes tegn. Efter en nat hvor Ida nærmest ikke har sovet efter kl 4 har hun taget et par ordentlige skrabere i løbet af dagen og dermed lævnet sin mor en god rum tid til at kræse lidt for detaljerne på Idas værelse.

Vi mangler stadig lige de sidste småting for at værelset er perfekt, men her er et par highlights som en teaser 🙂

Ballon-hund wallsticker
Ballon-hund wallsticker

Mor har købt de fineste wallstickers fra Illux.dk, som nu er blevet sat op på Idas værelse. Vi er lidt usikre på hvor meget vi må bore i væggene for at hænge ting op, så kompromiset har været at sætte en enkelt hylde op som vi så har hængt en masse ting ned fra som I vil se senere. Wallstickers er i den forbindelse geniale fordi de er nemme at sætte op, kan pilles ned igen uden at skade væggen og så er de enormt dekorative.

Mor anbefaler særligt Illux’ wallstickers da hun kender gutterne bag firmaet og synes de laver nogle rigtig fine ting indenfor vægdekoration. Så tag et smut forbi her –> Illux.dk

Wallstickers over puslebordet
Wallstickers over puslebordet

Puslebordet er et af de steder Ida særligt elsker at bruge tid så her har vi brugt en del tid på at indrette området med den helt rette udsmykning, og Ida synes det er blevet et fantastisk sted at ligge og hygge.

Små skytsengle over Idas seng
Små skytsengle over Idas seng
Små skytsengle over puslebordet
Små skytsengle over puslebordet

Mor har sat små engle-glansbilleder, som glimter i lyset op over Idas seng og over puslebordet. Glansbillederne er limet på undersiden af en hylde vi har sat op og som er blevet hovedelementet i indretningen på Idas værelse.

Ida holder pusle-fest
Ida holder pusle-fest

Mors krea-bord / Fars hjemme-arbejdsplads

Mor har fået det fineste krea-bord med plads til symaskine og alle hendes krea ting så det er nemt at gå til og nemt at pakke væk. Bordet er også tiltænkt som fars hjemme-arbejdsplads, hvor han kan sidde med computeren uden at forstyrre/blive forstyrret af Ida og mor.

Mors krea-bord
Mors krea-bord
'Stille Ingeniøren tænker!'
‘Stille Ingeniøren tænker!’

Idas mavse

Småbørn skal som tommelfingerregel lave bommelum hver dag, det har Ida dog aldrig levet op til pga. modermælkserstatningen på trods, af hun får lactulose hver dag for at holde maven i gang. Den sidste uges tid har Ida dog taget det til et nyt niveau da der var gået 5 dage siden sidste bommelum-ble. Det synes mor og far var lidt foruroligende og på trods af rigelige mængder cykling med benene og mave-massage kom der kun vældig ildelugtende prutter ud af Ida. Derfor fik Ida i går et ekstra shot lactulose for at få maven i gang og det bar pote. Så meget pote at både Ida og mor måtte i bad i morges og vaskemaskinen måtte på overarbejde :s

Nu prøver vi dog at give Ida en anden type modermælkserstatning, som skulle være mere nænsom mod maven så den næste uges tid vil forhåbentlig vise om det også virker for Idas mave. Så håber vi også på at Ida begynder at spise lidt mere når der er bedre plads i mavsen og forhåbentlig betyder det også at Ida begynder at sove igennem igen da mor og far efterhånden er godt trætte af natterenderiet.

Vi holder også en pause fra vællingen og ser om det har haft en effekt på maven selvom vi kun har givet Ida ganske lidt endnu.

Ida har sovet huen helt af ovenpå en ordentlig bommelum-ble
Ida har sovet huen helt af ovenpå en ordentlig bommelum-ble

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *