Stemningsbilleder

Efter en tur i det grønne i går blev kameraet tømt. Det indeholdt de sidste billeder fra Danmarksturneen samt nye billeder Ida og mor tog i går på tur i Vondelpark.

Danmarksturne #2

Hjemmelavet cheesecake på Café Grønhøjvej...mmmmmm!
Hjemmelavet cheesecake på Café Grønhøjvej…mmmmmm!
Påskefrokost og flyvske påskeæg!
Påskefrokost og flyvske påskeæg!
Mavestrækker efter flasken
Mavestrækker efter flasken
Ida og Bedste Grete leger med påskekylling
Ida og Bedste Grete leger med påskekylling
Betænksom Tut
Betænksom Tut
Tre generationer på sø-tur
Tre generationer på sø-tur
Lilletut med ny solhat!
Lilletut med ny solhat!

 Vondelpark #2

Bridge over troubled water
Bridge over troubled water
Storken er landet i Holland
Storken er landet i Holland
Solen titter frem
Solen titter frem
Vondelpark goes spring...
Vondelpark goes spring…
Storkefar leder efter lækre orm mens storke mor passer på ungerne i reden
Storkefar leder efter lækre orm mens storke mor passer på ungerne i reden
Do Love!
Do Love!
Do not Love!
Do not Love!
Små knopper på træerne afslører at det snart er forår
Små knopper på træerne afslører at det er forår

Kravlemusen

Kravlemusen

Så fik Ida helt styr på at kravle og i dag har benene ikke stået stille. Ida har allerede været omkring Farmor og Farfars persienner og i en skuffe med CDer. Stuegulvet er allerede blevet kravlet tyndt og Ida er glad og stolt når hun når frem til sin destination.

Mor og Far er spændte på om Ida stadig kan finde teknikken når vi kommer tilbage til Amsterdam til det glatte trægulv.

På besøg hos Morfar og Grete

I går var vi på besøg hos Morfar og Grete hvor vi fik serveret en menu uden ende. Ida spiste med og nåede at smage på næsten hele menuen: Sild og karrysalat (ikke det store hit). Makrel og æg (helt ok!). Fiskefilet (uuuuuuhm!) Tarteletter (uuuuuhm!). Frikadeller (uuuuuhm!). Flæskesteg med rødkål, sovs og kartofler (super uuuuuuuhm!).

Efter sådan en omgang bliver man træt og må tage sig en lille skraber.

Trættemusen tager en lur
Trættemusen tager en lur

Sundhedstjek og besøg hos Mormor

Fredag eftermiddag blev Ida og mor afleveret hos Mormor af Farmor og Farfar. Ida var stadig en smule snottet og ikke helt på toppen, men lørdag var hun heldigvis ovenpå igen og mor og Ida tog på visit hos Morfar og Bedste Grete.

Grete og Morfar har købt en gyngehest på et loppemarked og Ida synes den var noget så fin – hun har stadig ikke helt styr på balancen til at kunne sidde uden støtte, men sjov det var den!

Ida stiftede også bekendtskab med en lille kat, men det blev et kort et af slagsen da missen synes Ida var noget højlydt og ikke rigtig gengældt glæden ved første møde.

Misserne synes Ida var sødest på afstand
Misserne synes Ida var sødest på afstand

Ida nød opmærksomheden fra alle gårdens beboere og syntes det var spændende med nye omgivelser man kunne lege med.

"Nu skal jeg lige vise dig, Morfar, hvordan man bruger sådan en kaffemølle her!"
“Nu skal jeg lige vise dig, Morfar, hvordan man bruger sådan en kaffemølle her!”

Ida fik serveret både grøntsagsmos og sveskemos og fik også lov at lege med lidt æblehapsere. Det tog dog ikke lang tid før både æbler og tallerken blev smidt på gulvet.

Idas debut med egen tallerken
Idas debut med egen tallerken

Tre generationer tutter i København

Søndag tog Ida, mormor og mor til København. Vi havde et stramt program mandag og tirsdag med kaffe-mik hos Julie og Sabrina, vaccinationer til både Ida og mor, og sundhedsplejerske-tjek og tandlægevisit samt middag med onkel René. Mor og mormor besluttede dog hurtigt at forlænge besøget med en ekstra dag grundet den varslede snestorm, som vi gerne ville undgå at køre hjem i. Det viste sig dog onsdag morgen at det havde været bedre at køre hjem tirsdag som planlagt da snestormen udeblev og vejret faktisk var bedre tirsdag end onsdag – men hjem kom vi i den tæt pakkede VW Up med tre generationer tutter, bagage og barnevogn.

På vejen til København blev Ida køresyg og kastede pludselig op i bilen, heldigvis var det lige før en rasteplads, så vi kunne holde ind og skifte kludene.

Tirsdag tog vi på lidt impulsiv shopping med onkel René i Illum og Magasin hvor Ida hyggede sig i barnevognen og nær var faldet ud da vi skulle op af en stejl kant. Fra nu af skal man altid have sele på i barnevognen 🙂

Chiller-baby i Illum
Chiller-baby i Illum

Ida blev godkendt af både læge og sundhedsplejerske og bestod med de fine specs: 8,52 kg og 73 cm – samt et hovedomfang på 45 cm. Ida ligger stadig i toppen af kurven over standard-babyer, og er stadig mere lang end tyk. Sundhedsplejersken synes endvidere, at Ida var rigtig langt fremme motorisk og havde rigtig god kontakt med nye mennesker, som hun lige så an et kort øjeblik og så indsatte charmeoffensiven.

Vaccinationen tog Ida også i stiv arm og græd kun få sekunder før hun var glad igen. Sygeplejersken var sød og bestak Ida med et lilla plastik armbånd, som var dejligt for gummerne at bide i, og så var tutten glad igen.

Onsdag på vej hjem svingede vi forbi Sabrina og Kornelia i Ringsted og spiste frokost med dem – så var der ikke helt så langt hjem til Kvorning, og Ida sov det meste af vejen.

Resten af ugen står den på leg og hygge hos Mormor, samt nedtælling til far kommer hjem på fredag!

Ida, mormor og alle legesagerne
Ida, mormor og alle legesagerne

Selvom man har alle mulige spændende legesager er det dog nogle gange noget helt andet, som er interessant at lege med!


MinTicker.dk Ticker

Når Far kommer hjem

Når Far kommer hjem

Hver dag når klokken nærmer sig 18 har Ida efterhånden fundet ud af at det er tid til far kommer hjem. I tiden op til vender hun hovedet mod døren, hver gang der er en mandestemme i radioen.

Når Far sætter nøglen i døren ved Ida med det samme hvad det betyder og drejer straks hovedet mod døren og begynder at sprælle. Kigger så på mor for at få bekræftet at det er far der er ved at låse døren op og kigger så spændt hen på døren igen indtil far kommer ind og siger “Hej”.

Far bliver altid budt velkommen hjem med et kæmpe smil og Ida rækker ud efter ham for at blive taget op og det kan ikke gå stærkt nok med at få jakken og skoene af.

Lilletutten
“Kommer ham far ikke snart hjem?”

Mor kan ikke lade være med at være en kende misundelig på den supersøde velkomst far får hver dag.

Ida i babygynge

Mor og far tog Ida med på legepladsen i søndags hvor Ida skulle prøve en rigtig babygynge og det var en succes.

På videoen kan man måske også fornemme, at Ida har fået sig en ny lyd. Hun rynker næsen og trutter munden og trækker luften hurtigt ind og ud. Det synes hun bare er fantastisk!

Ida og søvn

De to sidste nætter hvor Ida har kunnet bevæge armene har hun faktisk sovet rigtig godt og vi har kun været oppe 1 gang natten til mandag og 2 gange natten til tirsdag. Det er vel nok en befrielse at få sovet i længere stræk og Ida må også synes det er dejligt at kunne bevæge sig lidt mere om natten. Mor ved ikke om hun selv har fanget en sut om natten – men mor er egentlig også lidt  ligeglad så længe hun sover 🙂

Forår!

Nu er foråret endelig ankommet til Amsterdam og mor synes det er fantastisk!

Forårs-panorama fra altanen
Forårs-panorama fra altanen

Mor kan slet ikke sidde stille og planlægger ture mens Lilletutten sover så vi kan komme ud og nyde det gode vejr!

Vejrstationen melder 10 grader og sol!
Vejrstationen melder 10 grader og sol!

I morgen formiddag skal Ida og mor i den internationale legestue Robbeburg sammen med tyske Rania og Benjamin (6 mdr). Mor glæder sig til at se om de to kan lege med hinanden.

Mor er også så småt ved at lave huske-pakkeliste til turen til DK i næste uge. Iiiih hvor vi tæller ned til besøg hos alle Jer yndlings!

Indtil videre ser programmet således ud – stadig med nogle ledige dage 🙂

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
11.

•Flyve til DK
•Farmor+Farfar
12.

•Farmor+Farfar
•Mor besøger Marie
13.

•Farmor+Farfar

 

14.

•Farmor+Farfar

 

15.

•Farmor+Farfar
•Mormor
16.

•Mormor
•Morfar+Grete
17.

•KBH med Mormor
18.

•KBH
•Ida+Mor vaccineres
•Onkel René
19.

•Sundhedsplejerske
•Mor tandlæge
•Sabrina+Kornelia
•Køre til Jylland
20.

•Mormor
21.

•Mormor

 

22.

•Mormor
•Far lander
23. 24.
25. 26. 27. 28. 29. 30.

•Mor på løjer med tøserne
31.
1.

•Flyve til NL

Ude godt, hjemme godt!

Efter et par uger hjemme i DK er vi nu vendt retur til Amsterdam. Rent logistisk var det en udfordring da vi alle – og især Ida – havde fået et væld af gaver til jul så vi måtte prioritere lidt i gaverne og efterlade resten i DK. Vi regner med vi kan lokke nogle af bedsterne til at tage gaverne med herned hvis de kommer i bil på et tidspunkt.

Herunder ses et ultrakort billed-sammendrag fra julen 2012. Vi nåede vist at se hele familien og nåede også et par enkelte dage hvor vi bare slappede af og legede med Ida.

Tak for nogle skønne dage allesammen og tak for gaverne til Ida!

Besøg af Morfar og Bedste Grete

Besøg

I går havde vi besøg af Morfar og bedste Grete. Vi havde planlagt den store sightseeing tur, men måtte kapitulere lidt da regnede hele eftermiddagen. Vi nåede dog at se en del ting (Leidseplein, Bloemenmarkt (blomstermarked), Kalverstraat (=strøget), Red Light District, China Town mfl.) før vi måtte tage hjem i tørvejr. Vi nåede også lige at svinge forbi Beijenkopf, som svarer til det danske Magasin. Her hilste vi på et par Zwarte Pieter.

2 x Zwarte Piet og Sinterklass' hest
2 x Zwarte Piet og Sinterklass’ hest

Efter et par timers vandring fandt vi en hyggelig lille argentinsk restaurant med masser af plads til barnevognen (i Amsterdam skal man op af trapper for at komme ind på mange restauranter så stueplans steder foretrækkes).
Da vi var godt igennem vores spareribs synes Ida det var tid til at lave plads til mere mad i mavsen og lavede en af hendes berømte bleer hvor der mildt sagt er til både gården og gaden (= op af ryggen og ud af benene :s ). Som tidligere nævnt er det mildest talt umuligt at finde steder med pusleborde i Amsterdam så mor spurgte tjener-damen om hun måtte skifte Ida nede på gulvet på toilettet, men tjeneren insisterede på at det var for koldt så hun ryddede et bord i restauranten og så blev Ida skiftet der.
Mor var ikke sikker på det var en god idé i forhold til de andre gæster, men tjeneren var hverken til at hugge eller stikke i så Ida så snart efter helt splitter-ragendes på et restaurant bord og blev godt og grundigt etagevasket. Tjeneren blev ved med at sige ‘It’s better for the baby’ og det havde hun jo ret i. Ida fik rent tøj på fra top til tå og tjeneren fik sig en god gang drikkepenge da vi forlod stedet lidt senere.

Det var faktisk første gang Ida har lavet bommelum ude i ‘offentligheden’ (det er fordelen ved forstoppelse 🙂 ), men hun synes det var vældig interessant med nye omgivelser.

Ida med Morfar og bedste Grete
Ida med Morfar og bedste Grete

Ida er blevet en lille modigfrans og synes det er sjovt at få flyveture – og jo vildere jo bedre, så det var et stort hit at blive fløjet rundt af morfars stærke arme, som kunne holde til nogen flere flyveture end mors arme.

I morgen kommer Farmor og Farfar på besøg frem til torsdag – så er der igen masser af dikkedikke og opmærksomhed til lille tutten. Det glæder vi os vist allesammen til 🙂

Ida

I nat har Ida sovet igennem for første gang i 3 uger. Hun faldt selv i søvn med sutten kl 21.30 og først kl 6.30 igen. Mor var dog vågen et par gange i nat hvor Ida lå og moslede, men hun sov pænt videre. Natten til lørdag var mor kun oppe ved Ida en gang så nu har mor besluttet at Ida igen skal sove på sit eget værelse i nat – så vi krydser fingre for Ida også synes det – og at hun evt. sover lidt længere end til kl 6.30 i morgen 🙂

Ida havde masser af energi efter en god nats søvn og var i højt humør fra morgenen af.

Den lille kravleabe i gang med at bestige sit aktivitetsstativ
Den lille kravleabe i gang med at bestige sit aktivitetsstativ