Sovetid

Mayas gode lur

I går sov Maya sin første lur i klapvognen på mere end 35 min., hvor hun bare stod og ikke blev kørt med. Mor er så småt begyndt at udfase lurene i slyngevuggen til fordel for klapvognen, så Maya så småt kan blive vuggestue-klar. I går faldt Maya helt umotiveret i søvn i klapvognen på vej hjem fra vuggestuen, hvor Ida var blevet afleveret. Maya vågner altid efter 35 minutter (vi taler uden undtagelse mellem 33 og 36 minutter HVER GANG), så da der var gået 30 min. var Mor klar til at springe ned i gården så snart Maya gav lyd. Men Maya sov videre. Maya sov 1 time og 35 minutter uden at vågne!!!! Mor var lamslået og nåede sindssygt meget på den tid, hvor Maya sov.

Mor kiggede ud af vinduet 50 gange for at sikre sig at hun virkelig sov endnu, og at babyalarmen ikke bare var gået i stykker
Mor kiggede ud af vinduet 50 gange for at sikre sig at hun virkelig sov endnu, og at babyalarmen ikke bare var gået i stykker

I dag var Mor meget opsat på at gentage successen, så Mor sørgede for at få Maya spist godt af, kørt godt træt og med tør ble. Så sagde Ninus godnat og voksiposen blev bundet og så trillede vi afsted. Vi nåede ikke engang en tur rundt om blokken før Maya sov. Mor stod klar efter 35 minutter, hvor Maya som vanligt vågnede og pippede. Så spurtede Mor ned til Maya og trillede afsted med vognen i håb om at hun ville sove videre. Så snart hun sov igen kørte Mor vognen om i gården igen og så sov Maya ellers 1 time mere, så hun i alt nåede om på 1 time og 45 minutter. Det var heeeelt vildt! Om det skyldes den friske (by-)luft, den trygge fornemmelse i voksiposen eller om Maya bare efterhånden også er ved at være træt vides ikke, men Mor synes godt om Mayas kvantespring i lurene i denne uge!

Maya og Max

I denne uge har Mor og Maya været på tur i Max. Først til fys i går og i dag kørte vi ærinder. Og Maya elskede det! Maya har jo ellers skreget nærmest i det øjeblik hun var blevet sat i stolen i bilen, men nu hvor stolen er placeret i isofix-basen er stolen høj nok til at Maya kan se ud af sideruden – og det er noget der dur! Maya sagde ikke et kvæk hele vejen ud til hospitalet, hvor vi går til fys, så Mor troede hun var faldet i søvn, men et kig over skulderen viste at Maya bare sad og fulgte med i hvad der skete udenfor. Det var SÅ skønt at både Mor og Maya kunne nyde turen.

Græsenke

Tirsdag og onsdag har Far været henholdsvist til generalforsamling og til firmamiddag så Mor har været alene på skansen og har skullet putte både Tut og My for første gang. Mor havde i forvejen sørget for aftensmaden så vi ikke skulle bruge lang tid på den og så hyggede vi os ellers bare igennem eftermiddagen og aftenen, fik 2 x bleer skiftet og nattøj på, læst en fælles godnathistorie og så kørte vi ellers amme-putning af Maya i gyngestolen ude i gangen foran Idas dør så Mor kunne være til stede for begge piger på en gang. 20.20 var der ro. Bom!

Ida og Mor legede i gården imens Maya sov en 35 min. lang eftermiddagslur
Ida og Mor legede i gården imens Maya sov en 35 min. lang eftermiddagslur
Mor fik også badet begge piger. Fællesbad er et hit hos dem begge, selvom pladsen er trang
Mor fik også badet begge piger. Fællesbad er et hit hos dem begge, selvom pladsen er trang

Selvom vi klarede de to aftener uden problemer synes vi nu alle at det er hyggeligere og nemmere når Far er hjemme. Og Ida har i den grad savnet sin Far, så i dag har den stået på så meget Lego-bygning som der overhovedet har været mulighed for.

Separationsangst

Mor og Far skulle dog til forældremøde i vuggestuen i et par timer, så her var Jane selvfølgelig hidkaldt. Men allerede efter 1½ time måtte Mor smutte fra mødet da Maya-musen bare var ked, ked, ked så Jane slet ikke kunne trøste hende.

Om Maya bare synes det var for længe siden hun havde set Jane sidst, eller om hun blev ked af det fordi Mor var gået ved vi ikke, men i det øjeblik Mor tog Maya i armene igen, faldt hun til ro. Mor er spændt på hvordan det udvikler sig over den næste tid.

Naturdag i Søndermarken og Tivoli-tur

Tivoli-tur

I fredags holdt Ida fri fra vuggestuen og så drog Ida, Maya, Farmor og Mor afsted på langfart det meste af dagen.

Pigerne sov på skift i klapvognen og teede sig yderst eksemplarisk. Ida fik prøvet en tur i Postmand Pers bil sammen med Farmor og så fik Ida en kæmpe Mickey-ballon da vi var på vej hjem. Der var ikke et øje tørt og Ida er så glad for den.

Der var sååå fint med Halloween-pynt i Tivoli
Der var sååå fint med Halloween-pynt i Tivoli
Ida foran årets største græskar
Ida foran årets største græskar
Maya nyder at være på toppen imens Ida sover lur
Maya nyder at være på toppen imens Ida sover lur
Ida og Farmor var lige forbi og hilse på Rasmus Klump
Ida og Farmor var lige forbi og hilse på Rasmus Klump
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Rasmus Klump legepladsen er altid et hit
Farmor og Ida kører tur i Postmand Pers bil
Farmor og Ida kører tur i Postmand Pers bil
Ida og Farmor med Mickey ballonen
Ida og Farmor med Mickey ballonen

Ny bil

Før vi drog i Tivoli var Mor ude og hente det nyeste medlem af familien: Max.

Nyeste medlem af familien: Max
Nyeste medlem af familien: Max

Mor og Far har købt en bil (vi kan jo ikke køre rundt i Farmors Alto-bil for evigt) så nu har vi fået en bil med masser af plads og lidt mere komfort end i Altoen. Bilen skal Mor bruge når hun starter job igen og så skal den ellers være vores primære bil med god plads til folk og last når vi er på langfart. Mor og Far ville gerne have en bil, hvor der var plads til at man kunne sidde imellem de to autostole på bagsædet så man kan underholde yngstedamen og gribe opkast fra den køresyge tuttebasse. Det har vi fået i vores nye Ford C-Max.

Naturdag i Søndermarken

I går var vi med Farmor og Farfar i Zoo og i dag har vi været til Naturdag i Søndermarken sammen med Onkel René og hans Anne. Det var superhyggeligt og Onkel havde medbragt hjemmelavet, lun banankage, hvilket faldt i særdeles god jord hos Ida (og Mor og Far!).

Der var omtrent 10 boder opstillet, hvor man kunne prøve forskellige ting og lære om dyr og natur. Det var ret fint og vejret var fantastisk til formålet.

Anne lavede fine lysestager
Anne lavede fine lysestager
Ida og Far lavede bivoks-lys
Ida og Far lavede bivoks-lys
Der var udstilling med udstoppede dyr
Der var udstilling med udstoppede dyr
Gudfar René forklarede lidt om fiskehejren
Gudfar René forklarede lidt om fiskehejren

Det helt store familie-projekt blev at lave æblemost.

Ida og Onkel René skrubbede æbler
Ida og Onkel René skrubbede æbler
Anne var æble-skære-damen
Anne var æble-skære-damen
Så var der gang i æble-fræseren
Så var der gang i æble-fræseren
Og til slut blev æblestykkerne most så saften løb ned i en kande...
Og til slut blev æblestykkerne most så saften løb ned i en kande…
og blev til lækker æblemost!
og blev til lækker æblemost!
Skål!
Skål!

Fart over feltet

Mayas 6. tand

Maya er fremme i skoen når det kommer til bisser. I løbet af i dag har hun fået sin 6. tand. Mor havde en mistanke om det grundet (endnu) en dårlig nat uden meget søvn og grundet smerter under amningen fordi Maya skraber sine tænder mod babsen når der er nye tænder på vej og i øvrigt suger hårdere end hun plejer.

Mor tjekkede bisserne i morges og kunne ikke se nogen ny tand, men efter Mayas formiddagslur var der bid (hehe…). 2. tand i højre side for oven var pludselig brudt igennem så Maya nu har de 4 midterste tænder foroven og de to miderste tænder for neden.

Mor satser benhårdt på, at Maya har fuldt gebis inkl. visdomstænder i løbet af den næste måneds tid så vi er færdige med det pjat.

Glade My!
Glade My!

Maya er begyndt at bruge sin Ninus som sutteklud – eller måske rettere gumleklud. Hun er i hvert fald ved at blive glad for den når hun skal sove og bruger den ene hjørnesnip eller et af ørerne til at sutte på. Det synes Mor er fantastisk da Mor håber at Maya kan få det samme tætte forhold til sin Ninus, som Ida har. Det vil nemlig gøre Mors liv en del nemmere på sigt, da Mor ikke tænker at hun skal amme Maya for evigt, hvilket i dag er Mayas primære trøster. Maya kan stadig ikke finde ud af at bruge sutten, men hun synes den er meget hyggelig at gumle på og lege med – og nok især når man er ved at få nye bisser.

Maya er ved at blive glad for sin Ninus
Maya er ved at blive glad for sin Ninus
'Hvad er det her for en fidus?!'
‘Hvad er det her for en fidus?!’
'Hmm, vi prøver at putte den i munden'
‘Hmm, vi prøver at putte den i munden’

‘Ia er en papegøje’

Ida er også i rivende udvikling – her er det sproget der udvikler sig nærmest fra dag til dag. Ida er begyndt at bruge ‘dig’, ‘mig’, ‘du’ og ‘jeg’ så vi nu ikke længere kalder os selv for ‘Mor’, ‘Far’ og ‘Ida’ når vi omtaler os selv.

Ida er også begyndt at danne længere sætninger med sværere ord og er grammatisk ret dygtig. Mor er virkelig imponeret over, hvor stærkt det er gået med Idas sprog siden i sommers, hvor hendes eneste sætning var ‘Bar på arb’ (=Far på arbejde) 🙂

I weekenden fandt Mormor på at Ida var en papegøje og det har hængt ved, så hver gang Mor siger at Ida er en bandit, retter Ida Mor og siger at Ida er en papegøje. Og Ida er i sandhed en papegøje, som gentager alt hvad der bliver sagt – også GPSen i bilen ‘Drej til højre Far! Hold til venstre Far!’.

Ida er også begyndt at synge endnu mere og hun er rigtig god til det. ‘Giraffen Gumle’, ‘Tingelingelater’, Der bor en bager’ osv. osv. Pludselig slår Ida ud i sang og så skråler hun et helt vers næsten fejlfrit. Mor synes det er sååå fint og håber snart at fange det på video.

'Hvad skal vi nu finde på Maya?'
‘Hvad skal vi nu finde på Maya?’
'Tingelingelater tinsoldater!'
‘Tingelingelater tinsoldater!’
Farmor og Tutterne hygger i gården
Farmor og Tutterne hygger i gården
Lækre Mayamus
Lækre Mayamus
Lækre tuttebasser
Lækre tuttebasser

Vuggestueplads til Maya

Vuggestueplads

Så har vi fået vuggestueplads til Maya. Det er i Carlsvognen, samme vuggestue som Ida går i, og som vi er rigtig glade for. Der er to vuggestue-stuer (Solstuen og Månestuen) så vi er spændte på om Maya kommer på samme stue som Ida, hvor hun kender personalet fra når vi afleverer og henter Ida hver dag.

Sakset fra vuggestue-foto'et
Vuggestuebarnet Ida – Sakset fra vuggestue-gruppefoto’et

Maya har fået plads fra 5. januar, men vi regner med at vente med indkøring til februar så Maya er 10 måneder og Mor snart skal starte job igen.

I samme anledning øver vi stadig spisning med Maya. Maya kunne stadig godt nøjes med babserne, hvis hun helt selv kunne bestemme, men det får hun ikke lov til. Mor har stadig et spinkelt håb om at Maya snart vil sove lidt bedre om natten og en mæt mave kunne være en genvej dertil.

Mos og grød er stadig yt. Maya vil gerne smage på forskellige ting, hvis hun bare selv får lov at styre det, og man kan lige vove på at forsøge at hjælpe med at putte noget i munden, så bliver hun gal. Rugbrød er en af favoritterne og ostehaps må helt klart være livretten i øjeblikket.

Maya gider kun spise, hvis hun selv må styre maden
Maya gider kun spise, hvis hun selv må styre maden

Maya er efterhånden vokset fra sin babydyne. Mor har købt hende en juniordyne så hun ikke sparker dynen af i løbet af nul komma fem. Mor har benyttet lejligheden til at lave en slyngevugge-dyne til Maya ud af den gamle babydyne. Slyngevugge-dynen er halv størrelse af babydynen så den lige passer i størrelsen når Maya ligger i sin slyngevugge og sover. Mor er nemlig bange for at Maya skal få sparket dynen over hovedet og ikke kan få den af igen, hvis dynen ligger dobbelt i vuggen. Derfor har Mor nu syet babydynen til så Maya har fået en lillebitte dyne med tilhørende dynebetræk. Mor har syet betrækket ud af det babydyne-betræk som var på dynen da både Ida og Maya blev hentet hjem fra hospitalet. Så holder vi liv i betrækket og de minder en smule længere.

Maya napper med sin lille slyngevugge-dyne
Maya napper med sin lille slyngevugge-dyne

Resten af babydynen har Mor lavet til en minidyne og mini-pude til Dukke Sally så hun heller ikke kommer til at fryse her til vinter.

Dukke Sally har også fået dyne og pude
Dukke Sally har også fået dyne og pude

Jyllands-tour

I weekenden har vi været på lynvisit i det jyske. Vi ankom i Malling, hos Farmor og Farfar, fredag aften og tog afsted igen søndag eftermiddag. Anledningen var Ellinoras navnefest hos Sabrina og Ole, i nærheden af Horsens, hvor vi havde en super hyggelig eftermiddag med gode mennesker og god mad. Ida og storesøster Kornelia hyggede på Kornelias værelse og gemte sig under sengen.

Søstre <3
Søstre <3
To frækkerter
To frækkerter

Ida og Maya havde deres bryllupskjoler på til navnefesten – sikker for sidste gang. Maya er nææææsten for stor til sin og når vi igen skal i festtøj er Ida formentlig også vokset ud af sin. Men det er ok. Nu nåede vi i hvert fald lige at bruge dem en enkelt gang mere.

Ca. samme tykkelse lårbasser
Ca. samme tykkelse lårbasser

Søndag formiddag kom Mormor forbi Malling til brunch og leg med pigerne.

Selvom det har været en super hyggelig weekend, så er det ikke noget vi har tænkt os at gøre så tit for så kort tid. Ida bliver nemt køresyg og kaster op og Maya hader at køre bil og skriger så snart Mor ikke underholder hende, hvilket er temmelig svært og hårdt fra forsædet. Det er en lang tur for de to tuttebasser for så få dage, men hyggeligt var det og vi var glade for at vi kunne være med til at fejre Ellinora.

Næste besøg i Jylland bliver i forbindelse med julen, hvor vi regner med at have en større bil at køre i så Mor kan sidde på bagsædet mellem pigerne, hvor hun lidt nemmere kan styre legetøj og brækspande uden at være ved at brække ryggen selv.

Farmor to the rescue!

Farmand skal på firma-tur torsdag og fredag så vi har igen-igen hidkaldt super-farmor som putte- og hyggeassistance. Fredag holder vi Ida hjemme og så skal vi en tur i Tivoli med pigerne og se på Halloween græskar. Det bli’r såååå hyggeligt!

 

Tænder, tricks og ‘talking’

Papegøje-tutten

Ida gentager alt hvad man siger. Nu er hun også begyndt at gentage hvad hun hører i TV og i de apps hun engang imellem får lov at lege med på Mors telefon. Så pludselig taler hun engelsk 🙂 ‘Give it a try’ udtales som ‘Gif et a tøj’. Mor er stolt!

Falde-ned-tutten

I går ringede en af pædagogerne fra Idas stue og fortalte, at Ida havde taget et grimt styrt ned fra en stol og var landet direkte på hovedet uden at have taget fra med hænderne. De havde været meget bekymrede, men hun havde grædt med det samme og havde  ikke været uden bevidsthed, hvilket var positivt fordi det minimerede muligheden for hjernerystelse. Mor var allerede på vej over efter Ida i vuggestuen da de ringede så Mor og Maya kom ud af døren i en vældig fart, noget spændte på hvilken forfatning Ida ville være i dag vi kom.
Heldigvis var der ingenting at mærke på hende – udover at hun var lidt mut. Mor var meget opmærksom på Ida resten af dagen, men der var intet usædvanligt at mærke på hende. Kun når Ida engang imellem kom i tanke om at hun havde slået sig tog hun sig til panden (som var lidt rød og synede en lille bule) og sagde ‘Ia av hovedet’. Så var det glemt igen.

Mor måtte dog lige tjekke, at Ida var ok efter hun var lagt i seng i aftes, men Ida sov heldigvis sødeligt.

Ida er en værre fis når vi spiser mad for tiden. Hun kører rundt på stolen har dårligt tid til at sidde ved bordet i mere end 2 minutter lige meget, hvad vi får at spise. Så kommer hun til gengæld 20 minutter senere og beder om ‘mad?’. Mor og Far er dog benhårde og lader hende gå sulten i seng i håb om, at hun snart lærer, at man skal spise når der er mad på bordet.

Mayas femte tand på vej

Maya har som sædvanlig travlt og er på rekordtid ved at udvide gebisset. Tand #3 og 4 er netop kommet helt igennem og sørme om Mor ikke i dag så opdagede tand #5 være på vej. Det er tanden til venstre for de øverste fortænder, som nu er på vej igennem. Mor var helt lettet da hun så tanden da det var forklaringen på hvorfor Maya har hængt i mors babs H.E.L.E N.A.T.T.E.N.! Mor har efterhånden også lært at mærke på Maya når der er en tand på vej for så er Maya ked af det, vil hænge på armen og bider under amningen. Av!

Selvom man har ømme bisser kan man godt lokkes til at smile når Mor leger titte-bøh
Selvom man har ømme bisser kan man godt lokkes til at smile når Mor leger titte-bøh

Vi hilser den nye tand på vej og håber den snart er helt igennem!

Jane

Jane har desværre ikke længere mulighed for at hente Ida i hverdagene og hjælpe os et par timer hver tirsdag og hver anden fredag som hun ellers har gjort det sidste halve års tid. Jane har siden i sommers arbejdet i en vuggestue og tiderne harmonerer ikke rigtig med også at være hos os. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, for Jane er en fantastisk hjælp i en travl hverdag – altid smilenede og glad, pigerne elsker hende, og Mor og Far stoler 100% på hende.

Mor starter på job igen slut februar 2015 og så må vi se hvad vores behov for barnepige er til den tid. Indtil da beholder vi Jane i weekender, hvis Hr. Far og Fru Mor tænker de gerne vil prøve og ud uden nogen børn, eller hvis det brænder på i hverdagen engang imellem.

I tirsdags var Ida og Jane i zoologisk have og Mor er stadig imponeret over at de kan nå hele runden inkl. legepladsen på 1 times tid direkte efter vuggestuen. Og Jane er altid sød til at holde Mor opdateret på hvad de laver 🙂

Hej du pingu!
Hej du pingu!
To glade fjollerter!
To glade fjollerter!
Ida er tosset med løverne
Ida er tosset med løverne
Ida beskuer de gigantiske næsehorn
Ida beskuer de gigantiske næsehorn
Og så lige et smut forbi legepladsen
Og så lige et smut forbi legepladsen

Bryllup

Brylluppet er heldigvis veloverstået og vi har endelig fået billederne. Der er over 700 billeder så de er ikke sådan bare liiige at dele, men hvis man har dropbox og ønsker at downloade dem dertil i løbet af de næste dage kan man sende Mor en hilsen så skal hun sørge for at man får et link retur.

Vi bringer selvfølgelig et par af yndlingserne herunder.

Vi har også fået opgjort gavelisten og mangler efterhånden kun at finde ud af hvem en gave er fra. Og jo jo, der var skam kort på, men der er simpelthen ingen af os (eller af vores forældre) som ved hvem personerne er. Spændende 🙂 Vi takker erbødigt for alle de skønne gaver!

2 x Sonos højttalere

18 Royal Copenhagen krus

Kontanter

Gavekort til silvan

Gavekort til illum

1 Køkkenkniv

2 Lyngby Vaser

Gavekort til Inspiration

1 Le Creuset fad

2 Blomsterhilsner

Gavekort til Magasin

1 Bailey

1 Georg jensen sovseske + 2 kagegafler

1 Daisy bog

1 Croquet + 1 ringspil fra polterabend

1 Bryllupsrejse til Oman

2 flasker Vin + 1 vinreol

2 Kurve med lækkerier

4 Krus fra Designer Zoo

1 Brætspil (A la carte)

1 Smartbox (Dig og mig)

Klar!
Klar!
Ida kørte Maya ind i dukkevognen
Ida kørte Maya ind i dukkevognen
Endelig!
Endelig!
Tøsehygge
Tøsehygge
Yndlings!
Yndlings!
Bryllupskage
Bryllupskage
Brudevals
Brudevals
Familien Gade Helgren
Familien Gade Helgren

Mad og snak hos tutterne

Pas

I fredags drog familien Gade Helgren afsted for at få lavet pas til hele banden så vi er klar til Oman-tur lige om snart. Det er en omstændig affære, hvor man skal have styr på frygtelig mange papirer, pasfotos (med et utal af regler) og både Far og Mor skal helst troppe op for at få lavet pas til de små. Selvom Mor havde brugt uendelig lang tid og havde en hel mappe med papirer med til formålet lod det sig dog ikke gøre. Ida og Maya fik lavet deres pas uden problemer, men Mor og Far kunne ikke få lavet deres, da det viste sig at vores navneændring i forbindelse med brylluppet slet ikke var trådt i kraft endnu 🙁

Mor har talt med Frederiksberg Kirkekontor 4-5 gange før brylluppet for at få styr på det hele, men det er åbenbart ikke lykkedes endnu. I dag havde kirkekontoret så indtalt en besked på Mors telefonsvarer. Igen. De ønskede dokumentation for at vi har lov til at tage navnet Gade, som oprindeligt stammer fra Heidis farmor. Derudover er det i øvrigt et frit navn som alle og enhver kan tage. Det har Mor sagt til dem. 3 gange. Og det kan så let som ingenting findes på nettet. Nu printer Mor det ud og går på kirkekontoret i morgen og håber de snart kan tage sig sammen. Mor er efterhånden ved at være temmelig træt af at bruge tid på at lave den samme ansøgning igen og igen. Første gang de afviste ansøgningen var det med en begrundelse om at Mor nok ikke var dansk statsborger… meget interessant i betragtning af at ‘Heidi Pedersen’ måske er et af de 10 mest benyttede navne i Danmark, men jovist, Mor er da lidt eksotisk anlagt 🙂 Da Mor talte med dem anden gang var problemet formentlig en emailadresse, der var skrevet forkert. Og nu har vi talt med dem 3 gange (3!) vedr. Gade, som de ikke kan forstå. 3 gange!

Mayas pasfoto <3
Mayas pasfoto <3
Ida klar til Oman i badebukser og strik...
Ida klar til Oman i badebukser og strik…

Mayas Første Rigtige Måltid

Den anden dag lykkedes det at få Maya til at spise et helt måltid bestående af en frugt-smoothie. Mor var meget imponeret da vi hidtil kun har fået hvad der svarer til teskefulde i lille My.

Mayas første måltid!
Mayas første måltid!

Maya var stor fan af at spise af ‘tutten’ på smoothien og i går lykkedes det sågar at få Maya til at spise næsten en hel portion grød fra en lignende tube. Mor satte sig som mål at få Maya til at spise så meget som overhovedet muligt i går og det resulterede heldigvis i en OK nats søvn. OK er ensbetydende med, at vi kun har ammet 3-4 gange i løbet af aftenen/natten i modsætningen til hver halve til hele time som vi ellers har gjort de sidste uger :/ Mor har bestilt en plastik-tube ala smoothie’en, hvor man selv kan putte grød eller mos i og smide den i opvaskeren bagefter så vi får lidt større medbestemmelse på hvad der er i hendes mad – og så løber det hurtigt op, hvis Maya kun vil spise smoothies til 8-10 kr. pr. tube 😮 Vi håber dog de nye tider varer ved og Maya snart er mæt nok til at sove igennem 🙂 I dag har Maya fået smoothie to gange til stor fornøjelse for både Mor og Maya! Desuden sluttede hun af med at spise lidt kartoffelmos hos Onkel René da vi besøgte ham her til aften. Vi krydser fingre for at nætterne stadig går i den rigtige retning!

Det hele bliver også lidt lettere når man har fine bisser!

Man kan lige ane de to nye bisser i overmunden
Man kan lige ane de to nye bisser i overmunden

De sidste dage har vores morgenmad bestået af havregrødspandekager (havregrød koges, blandes med en banan, et æg, lidt mel og lidt bagepulver og steges så på en pande) og andre lækre sager. Det kan hele familien spise og det er nemt for Maya at gribe fat i. Det tager dog hurtigt en halv time at lave om morgenen, så i lørdags lavede Mor en ordentlig omgang pandekager, så der var til flere dage og også en del til fryseren. Uuuuhm!

Mor lavede havregrødspandekager til mange dage
Mor lavede havregrødspandekager til mange dage
Maya underholdt af mad og et stykke knitrende bagepapir
Maya underholdt af mad og et stykke knitrende bagepapir

Mayas nye Kylling

Maya har fået et nyt legetøj. En bObles kylling som kan hjælpe hende med at træne til at kravle. Den er super god!

Mor har også fået nye legetøj – det være sig en ny bæresele, da den vi har brugt til Ida ikke er rigtig god til Maya da den klemmer armen på en uhensigtsmæssig måde. Mor testede en af mødregruppens bæreseler, som var rigtig fin og tænkte, at vi bare kunne finde en tilsvarende brugt. Det viste sig dog helt umuligt da de bliver revet væk så snart de sættes til salg. Så Mor og Maya måtte en tur på babymesse i søndags og købe en ny – så kan vi altid sælge den når vi er færdige med den.

Maya i den nye bæresele
Maya i den nye bæresele
Klar til tur under Mors jakke
Klar til tur under Mors jakke

I dag har Maya været i bæreselen hele tre gange – ved aflevering af Ida i morges, hvor Ida cyklede i vuggestuen. I formiddags da Mor mødtes med mødregruppen og igen i eftermiddags da vi hentede Ida i vuggestuen og gik op til Onkel René. Ida havde regntøj og gummistøvler på og synes det var fantastisk at få lov til at hoppe i vandpytter så hun opdagede slet ikke at hun gik virkelig langt i forhold til Ida-skridt. Dertil klarede hun også de 90 trappetrin op til 5. sal helt uden brok. Hun var SÅ sej!

Snakke-tutterne

Både Ida og Maya er i en rivende udvikling rent sprogligt. Ida gentager alt(!) hvad man siger og lærer fine nye ord hver dag og bruger dem flittigt. Hun tæller til 10 helt rigtigt – næsten hver gang – og kan også 16-20. Vi øver nemlig hver gang vi går op og ned af trapperne – og det er tit 🙂 Ida siger sjove ting – ‘Ia går lige over træet. Kommer 2 minutter Mor. Er det en aftale?’ 🙂

Maya pludrer på livet løs og kan råbe rigtig højt. Ida konstaterer ofte: “Maya larmer!” og det gør hun 🙂
De andre mødre i mødregruppen er MEGET imponerede over den kraft Maya har i stemmen og vi er enige om, at hun enten bliver fodboldtræner eller smørtenor!

Besøg hos Liv

I lørdags var vi på besøg hos Liv og hendes forældre i Nordsjælland. Det var som altid super hyggeligt, og det var skønt at se de to tøser lege sammen. De er helt på samme niveau både motorisk og sprogligt og det er sjovt at observere alle ligheder og alle forskelle på de to tøser. Der er tre ugers forskel aldersmæssigt. Ved fødslen var de meget forskellige, men efterhånden nærmer de sig hinanden og ligner sågar hinanden en smule.

De to tøser hyggede i Livs have
De to tøser hyggede i Livs have
Der blev leget med perler
Der blev leget med perler
Maya nappede foran pejsen
Maya nappede foran pejsen
Hvem er hvem?! Liv og Ida ligner efterhånden hinanden en del :)
Hvem er hvem?! Liv og Ida ligner efterhånden hinanden en del 🙂

Efterår hos Helgrenerne

Flere tænder…

Maya har åbenbart travlt når det gælder tandsættet. Hendes fjerde tand (øverst til venstre) titter nu frem. Mor tror sågar også nr. 5 og 6 kommer inden længe. Maya har også erfaret, at hun kan skære tænder og lave sjove lyde med dem. Maya er temmelig hårdt ramt af de nye tænder og brokker sig efter få minutter ude af Mors favn, så Mors ryg er efterhånden træt. Hun er jo en stor basse at løfte rundt på.

Maya er tilsyneladende så glad for sine nye tænder, at hun er meget opmærksom på IKKE at slide for meget på dem. Hun er i hvert fald slet ikke interesseret i mad…. udover mælk selvfølgelig. Mor disker ellers op med masser af lækre sager, men det er nærmest tvangsfodring når Maya endelig får noget indenbords. Det sker som oftest kun når Mor laver grimasser og får Maya til at grine så Mor kan putte en lille bid i munden på Maya.

Lækker tallerken med kogte grøntsager, frisk mozzarella og hjemmebagte havregrøds-/bananpandekager
Lækker tallerken med kogte grøntsager, frisk mozzarella, avocado og hjemmebagte havregrøds-/bananpandekager
Hmmm, lad mig se...
Hmmm, lad mig se…
Nej tak Mor!
Nej tak Mor!

Efterårsmad og indendørs hygge

Kalenderen melder efterår og i den anledning har vi fundet Römertopf, suppegryde og Farmor-strik frem.

Römeren er fantastisk når man gerne vil lave sund og lækker mad i en fart, da den kan fyldes med kød og grøntsager når Mor har en ledig stund og så kan den ellers sættes i ovnen mange timer før vi skal spise. Jo længere tid den står der – jo mere mørt bliver kødet. Fantastisk!

Mor har fundet Römeren frem
Mor har fundet Römeren frem

I går fandt vi også suppegryden frem og lavede en lækker suppe. Mor havde dog også lavet minipizzaer og pølsehorn i går så Idas appetit var ikke stor til suppe 🙂

Så er det efterår!
Så er det efterår!
Frisk gurkemeje skal åbenbart slides af igen
Frisk gurkemeje skal åbenbart slides af igen

Det er ved at være køligt at være udenfor så vi har igen taget voksiposen i brug og fundet alle Farmors lækre strikkerier frem og sendt bestillinger på nyt design 🙂

Maya er også kommet i efterårstøjet når vi henter og bringer Ida i klapvognen
Maya er også kommet i efterårstøjet når vi henter og bringer Ida i klapvognen
Og når man bliver lagt midt på gulvet så man kan træne motorikken
Når man bliver lagt midt på gulvet så man kan træne motorikken er det rart med varm vest og sokker

Mor har forsøgt at bruge bæreselen til Maya et par gange i løbet af de sidste uger når vi henter Ida, men den model vi har er bare ikke god til Mayas arm, da armen kommer til at blive klemt på en rigtig dum måde så hun slet ikke kan bevæge den. Mor har derfor indkaldt til bæresele-møde i mødregruppen for at teste de andres modeller og se om der er noget der kan bruges deriblandt. Mange børn med den skade Maya har bliver motorisk forsinket i at kravle og gå fordi de mangler kraften i armen, så Mor forudser at det bliver svært at undvære en bæresele det næste års tid. Indtil videre bruger hun derfor i stedet for fastviklen, men den er lidt for besværlig for Mors smag.

Selvom vi har taget et par eftermiddage i haven med legehus- og sandkassehygge så er det altså også rart bare at kunne hygge indendørs med perler, modellervoks og et dejligt langt og varmt bad.

Ida elsker at bade...
Ida elsker at bade…
...og Maya elsker at kigge på
…og Maya elsker at kigge på

Ny søvnrytme

Efter en uges tid, hvor Maya er vågnet kl 4 og er frisk til at stå op (og Mor ikke er) har Mor igangsat projekt ny søvnrytme. Så i stedet for at sove 9.30-11 / 13.30-15 / 17.30-18 skal Maya nu sove 10-12 / 15.30-16. Vi startede så småt op i mandags og det går egentlig ret fint med de nye sovetider – dog stadig med hyppige opvågninger og tidliger morgener, men vi giver det lige en chance nu hvor bisserne også er i fuldt flor.

Maya 6 måneder

Specs

I går rundede Lille My 6 måneder. I sidste uge målte doktoren Maya til 70,5 cm og 9,95 kg. Ida målte på samme tid 8,2 kg og 71 cm. Maya holder altså sit forspring fra fødslen endnu.

Humør

Maya er en dejlig tyk grinebidder, som er opmærksom og en værre selskabspony. Hun eeelsker når folk i bussen eller i Netto tager sig tid til at sige hej til hende, men hun kan også godt blive bange for nye mennesker – især mænd virker det til. Maya har et iltert temperament og kan råbe meget højt når tingene ikke passer hende. Hun kan gå fra 0-100 på grådskalaen på 1 sekund – som oftest i det øjeblik, hvor Mor har lagt Maya til rette før en amning, men stadig lige skal have lukket mælkebaren ud. Det kan bare ikke gå hurtigt nok! Til gengæld er hun lykkelig igen i det øjeblik, hvor hun får babsen, og så er der fred for en stund.

Motorikken

Maya er motorisk udfordret på grund af sin arm, som fik en nerveskade ved fødslen. Armen var helt lam ved fødslen og kun fingrene kunne bevæge sig. Heldigvis er der efterhånden kommet rigtig godt gang i Mayas arm, men hun har stadig ikke så meget kraft i armen som hun burde have, og på grund af nogle svækkede muskler kompenserer hun ved at bruge andre muskler og har derfor en forkert rotation i armen. Maya er dog en knokler, som finder alternative måder at gøre tingene på og man skal ikke vise hende hvordan hun kommer videre fra en fastlåst position mange gange, før hun selv kan gøre det. Men Maya ER bagud motorisk. Hun kan ikke ligge på maven ligeså længe som hendes mødregruppe-kammerater og det frustrerer Maya når hun bare ligger på ryggen og ikke kan være med. Maya bliver hurtigt utålmodig når hun skal ligge selv og så er der ikke andet for Mor at gøre, end at komme hende til undsætning. Mor er derfor i fuld gang med at øve i at få Maya til at kunne sidde selv så hun ikke er så låst uden Mor. Mayas balance er der ikke helt endnu, men hun kan godt sidde et par sekunder selv før hun tilter. Mor tror faktisk Maya er på samme niveau her som Ida var.

Mad

Maya har altid været glad for babser og kunne sagtens undvære alt det andet, som Mor prøver at lokke i hende. Mos har mildt sagt aldrig været et hit, men Mor har efterhånden fundet ud af at Maya er et tag-selv-barn, som gerne vil smage på tingene, hvis bare hun selv får lov at styre det. Maya vil gerne spise æble, pære, banan, avocado, kogte kartofler og gulerødder – og seneste skud på stammen er rugbrødsmadder, som hun har fået lov at begi sig i kast med de sidste to dage. Rugbrød virker faktisk til at være røget ind på en suværen 1. plads i Mayas madhjerte. Øllebrød kan til nøds gå. I dag har hun for første gang smagt rugbrød med leverpostej og det faldt også i god jord. Det er dog stadig MEGET små portioner hun spiser. Vi taler måske 1½ teskefuld eller 1/16 af en rugbrød pr. måltid. Men det er en start, og nu hvor både Maya, Jane og Mor overlevede brylluppet så er Mor fortrøstningsfuld. Mor har stadig ikke hørt om nogen, der skulle starte i skole og som stadig kun fik babs :p

Maya spiser vist stadig oftere end gennemsnittet på hendes alder, men hun kan godt klare sig 4-5 timer uden babs, hvilket vi fik afprøvet i forbindelse med bryllupsplanlægningen, hvor Farmor måtte underholde Maya imens Mor var til frisør og på barselsvisit hos en veninde. Både Farmor og Maya klarede den 🙂

Amningen er dog så meget mere end bare mad for Maya. Maya nægter stadig at tage en sut og suttekluden har ikke rigtig nogen trøsteeffekt endnu, så amningen er også hygge, tryghed og trøst. Lige til at blive dejlig tyk af 🙂

Søvn

Maya sover stadig rigtig dårligt. Hun vågner konsekvent efter 35 min. Dag og nat, og skal hjælpes videre i søvnen for ikke at vågne helt op. Om dagen sover Maya lure i slyngevuggen, som er det eneste sted, hvor Maya kan lokkes til at sove videre efter de 35 min., hvis man vel og mærke vugger hende indtil hun sover igen, og som regel kræver det en del vugninger i løbet af en hel lur for at få hende til at sove 1½-2 timer. I klapvognen vågner Maya helt op efter de 35 min. og det samme er tilfældet i Mor og Fars seng, hvor hun heller ikke længere er til at få til at sove videre. Med undtagelse af om natten dog. Om natten sover Mor og Maya som regel i ske. Maya vil ammes alt mellem 4 og 10 gange på en nat og hvis hun først har sat sig for at hun vil have mad er der ingenting at gøre. Nogle nætter forsøger Mor at tage kampen op for at få Maya til at sove videre uden mad og andre nætter er Mor ALT for træt og ruller bare over til Maya i håb om at kunne sove videre uden for meget bøvl.

Dertil er Maya begyndt at vågne kl 4 om morgenen og tænker at det er morgen. Det tænker Mor ikke og det eneste der virker endnu er at ligge Maya op i slyngevuggen og vugge hende i søvn der. Så kan hun engang imellem lokkes til at sove helt frem til kl 6 eller endda 6.30!

Natten til i dag forsøgte Mor og Far med en ny strategi: “Fjern Maya fra mælkeduften i soveværelset”. Den gik ud på at Far sov på en madras i stuen under Maya i slyngevuggen, imens Mor sov i soveværelset. Det var dog ikke nogen succes og Maya ville da også spise hver 1½-2 timer, så da kl. var 2.30 og Mor havde ammet Maya tre gange siden kl 20 gav Mor op og tog Maya med i seng.

Tænder

Ida fik sine to første tænder da hun var 7 måneder gammel, så her er da et område, hvor Maya er foran 🙂 Maya har længe haft sine to nederste fortænder og har hendes højre fortand i overmunden på vej. Mor synes også det ligner at den sidste fortand er på vej, men Maya vil ikke rigtig lade Mor se efter. Maya er meget plaget af tænder og det virker som om det gør ondt på hende at blive ammet ind imellem. Man ved, at den er helt gal med Maya når hun ikke engang kan trøstes ved babsen og så er der ikke andet at gøre end at give hende lidt panodil til at falde til ro på. Stakkels lille bitte My.

Maya 0-6 mdr.
Maya 0-6 mdr.

Ida 6 Måneder

Mor har læst sit indlæg igennem fra da Lilletutten blev 6 måneder og selvom Mor husker det som om Ida var langt nemmere er det heldigvis ikke lutter idyl fra dengang heller 🙂 Mor brokker sig i hvert fald over at skulle ind til Ida helt op til 15 gange på en nat for at give Ida sin sut fordi hun taber den og ikke selv kan finde den igen – det er der heldigvis styr på i dag 🙂

Derudover sov Ida kun om natten, hvis hun blev svøbt så hun ikke vækkede sig selv med armene og det stod faktisk på helt frem til Ida var et halvt år gammel, hvor hun efterhånden lærte selv at tage sin sut om natten når hun havde tabt den og fik styr på armene.

Til sammenligning havde Ida også i lang tid kunnet rulle fra ryg til mave og møvede sig rundt på trægulvet i cirkler og skubbede sig baglæns. Hun havde lige lært at hive sig selv helt op og stå når hun havde Mor i hænderne og hun kunne næææææsten sidde selv. Der mangler Maya lidt endnu for at kunne følge i storesøsters rekord-fodspor.

Mayas Tredje Tand På Vej

5 Måneders Undersøgelse

I går var Maya til en forsinket 5 måneders undersøgelse hos lægen (hun bliver 6 måneder på lørdag). Lægen bemærkede (surprise, surprise!), at Maya var noget over gennemsnittet vægtmæssigt, men sagde ‘Ja, ja, hun er jo også lang’… Mor tænker på, hvad lægen ellers ville have gjort. Nægte hende adgang til babserne? Held og lykke doc…

Maya vejede 9,95 kg (ikke helt 10 kg endnu!!) og målte 70,5 cm. Lægen synes desuden, at Maya var enormt opmærksom og kontaktsøgende. Derudover fortalte lægen også, at Maya var flot symmetrisk i skuldre og ryg i betragtning af hendes skade på armen, og roste ligeledes hendes kranieform, ligesom det tidligere er blevet. Kranieformen er relevant at nævne fordi Maya ligger rigtig meget på ryggen på grund af hendes arm, som gør det hårdere at ligge på maven i længere tid af gangen.

Mor fik også lægen til at kigge i Mayas ører igen da vi stadig har problemer med, at Mayas venstre øre løber hver gang hun har været i bad. Lægen kunne berette, at Maya danner en del ørevoks, men, at det ser helt fint og uproblematisk ud. Maya har været temmelig ked af det de sidste dage og Mor har været meget i tvivl om det har skyldtes ørerne eller armen. Mor har kigget i Mayas mund et utal af gangen for at se om der skulle være en tredje tand på vej, men uden at kunne se noget.

I aftes kunne Mor dog fornemme, at det gjorde ondt i babsen da Mor ammede Maya og sidst det var tilfældet kom der to tænder ud af det. Og sørme om der ikke var bid igen i morges! Et stk. øvre fortand tittede frem igennem tandkødet. Tanden er stadig ikke helt igennem og Maya er stadig temmelig irriteret af den. Mor lægger hende til brystet ligeså tit hun vil i håb om at det kan lindre lidt når man nu ikke vil tage en sut.

Her til aften blev Mor og Far dog enige om at give Lille My lidt panodil at sove på, da hun (0g Mor) har haft to hårde nætter, hvor hun har været meget ked af det og har villet ammes mange gange hver nat. Nu håber vi bare på en rolig nat og en skinnende ny flot tand i morgen tidlig.

Fys

I dag har Mor og Maya været til fys. Det er efterhånden en del uger siden vi sidst har været der og fyssen var meget imponeret over hvor aktiv Maya efterhånden er blevet. Vi er nu helt rykket ud af det lille kontor, hvor vi plejer at være og opholdt os udelukkende i en gymnastiksal med måtter, udstyr og legetøj til træning. Her træner vi med Maya og lader Maya selv vise hvad hun kan. Mor har de sidste dage haft en fornemmelse af, at Maya bliver begrænset af at ligge på ‘skumgummi-brikkerne’ så i stedet har Mor prøvet blot at ligge Maya direkte på vores trægulv for at se om hun er mere mobil der. Og det er hun. På skumgummi-brikkerne kan Maya trille fra ryg til mave, men hun gør det kun sjældent. I løbet af de sidste dage har hun trillet frem og tilbage fra ryg til mave og mave til ryg og ligeledes drejet sig selv rundt i cirkel på gulvet.

Farmor har brugt den forgangne uge på at træne Maya i at kravle, og på trods af at der stadig er lang vej endnu så tror Maya selv at hun kravl

Det ene øjeblik på maven...
Det ene øjeblik på maven…
...det næste på ryggen
…det næste på ryggen
Farmors strik er kommet frem fra gemmeren igen og er stadig ligeså skønt!
Farmors strik er kommet frem fra gemmeren igen og er stadig ligeså skønt!
Det er hårdt med al den træning
Det er hårdt med al den træning

er. Hun skyder rumpen i vejret og skubber sig frem med benene. Hun kommer dog ikke så langt.

Maya får dog point for ihærdighed herfra 🙂

Klar til bryllupsrejse

Vi er så småt ved at gøre klar til at tage på bryllupsrejse om nogle uger. Vi skal allesammen have lavet nye pas så Mor og Maya var i går forbi en fotograf for at få taget pasfoto af Maya-mus, da de ikke vil tage billeder af børn under 2 år på pas-kontoret. Maya fik ros af fotografen. Maya sad smilende og pludrede til fotografen som hurtigt var tilfreds og trykkede print.

Maya har fået taget pasfoto
Maya har fået taget pasfoto

I dag har vi også fået vores vielsesattest med de nye navne, så Mor og Far også kan få udstedt nye pas. Mor gnækkede dog lidt over at de havde skrevet de ‘gamle’ navne udenpå kuverten 🙂

Søde Sabbe fra Saltum har desuden været sød at fremsende et par bryllupsbilleder, så dem får I også her:

Der knæles
Der knæles
Den toplækre kage, som vi kun fik spist den nederste del af
Den toplækre kage, som vi kun fik spist den nederste del af

Bryllup <3

Endelig oprandt dagen! Bryllupsdagen. Mor og Far sagde Ja til hinanden og fejrede det med et brag af en fest.

De sidste forberedelser

Vi fik først nøglerne til hytten, hvor vi skulle holde brylluppet, fredag kl 16 – dvs. 23 timer før vielsen skulle stå. Det betød at alt skulle være klappet og klart til ryk-ind og borddækning fredag.

Bordplanen var ikke på plads, men det viste sig også at være sværere end først antaget at få til at passe sammen, da antallet af og størrelsen på bordene ikke harmonerede med de udtænkte planer. Med en fælles tankepulje fra Mor, Mormor og Farfar lykkedes det dog til sidst at få stillet bordene op så det gik nogenlunde op.

Far og Farfar havde været i Tyskland og købe forsyninger
Far og Farfar havde været i Tyskland og købe forsyninger
Mor i gang med at male alle gæsternes navne på rødvinsglassene i stedet for bordkort
Mor i gang med at male alle gæsternes navne på rødvinsglassene i stedet for bordkort
Mor, Mormor, Farmor, René, Anne og Julie dækkede borde
Mor, Mormor, Farmor, René, Anne og Julie dækkede borde
Maya hjalp også...
Maya hjalp også…
Ida hyggede sig og tegnede kunstværker imens vi andre arbejdede
Ida hyggede sig og tegnede kunstværker imens vi andre arbejdede
Borddækningen tog form
Borddækningen tog form
Køkkenet var fyldt
Køkkenet var fyldt
Far og Farfar ordnede musik og andre praktiske ting
Far og Farfar ordnede musik og andre praktiske ting
Vielsen foregik udendørs så Onkel René og Anne fejede scenen
Vielsen foregik udendørs så Onkel René og Anne fejede scenen
Farmor og Farfar havde lavet en bedeskammel så Mor og Far kunne knæle under vielsen
Farmor og Farfar havde lavet en bedeskammel så Mor og Far kunne knæle under vielsen
Morfar havde lavet et kors til vielsen
Morfar havde lavet et kors til vielsen
...med navn og dato graveret i plade
…med navn og dato graveret i plade
Anne havde hentet bøgegrene i skoven og lavet et smukt hjerte
Anne havde hentet bøgegrene i skoven og lavet et smukt hjerte
Flaget var hejst
Flaget var hejst
Der var lavet flag-allé
Der var lavet flag-allé
Farmor, Farfar og Mormor havde sørget for æresport
Farmor, Farfar og Mormor havde sørget for æresport
Festlokalet stod klart
Festlokalet stod klart
Musikken stod klar til Miriam
Musikken stod klar til Miriam

Vielsen

Bryllupsdatoen blev i sin tid fastsat ud fra to paramatre: 1) Maya skulle være gammel nok til at kunne spise mos eller andet så Mor ikke behøver tænke på amningen. 2) Wigwam hytten skulle være ledig.

Vi havde et spinkelt håb om, at vielsen kunne foregå udendørs, men grundet årstiden var det langt fra sikkert, at det blev muligt. Vejrudsigterne tydede dog godt i ugerne og dagene op til dagen og det lykkedes da også at afholde vielsen udendørs i solskin og 17 grader. Solen kom frem ligesom bruden kom ind og det var en magisk dag.

Ida kørte Maya ind i dukkevognen
Ida kørte Maya ind i dukkevognen
Morfar førte Mor ind
Morfar førte Mor ind
Mon Far er klar?
Mon Far er klar?
Lige en sidste salme
Lige en sidste salme
Der var vind i sejlene
Der var vind i sejlene
Et lykkeligt brudepar, som endelig fik hinanden
Et lykkeligt brudepar, som endelig fik hinanden
Endelig! Hr. og Fru Gade Helgren
Endelig! Hr. og Fru Gade Helgren

Festen

Efter vielsen gik Mor og Far ud for at få taget billeder sammen med fotografen. Imens underholdt Miriam på klaver og gæsterne spiste kage og drak kaffe.

Miriam spillede klaver under kaffen
Miriam spillede klaver under kaffen

Derefter gik vi til bords og spiste fantastisk lækker mad som kokken, Pernille Alrik (en tidligere kollega til en af Mors mødregruppe-veninder), havde lavet. Bryllupskagen havde Winni Kammersgaard (Mors vens tidligere svigerinde) lavet og brudebuketten havde Ulla Venning (Mormors kusine) lavet. Musikken stod Miriam Abigail (Mors venindes lillesøster) for.

Mor havde trukket på sit netværk på alle parametre 🙂

10708007_10152840542906414_1298893016_n
Mor og Far skærer bryllupskagen for

Maya-mus synes dog ikke at hun ville leve op til aftalen om at spise sig mæt i mos på dagen, så Mor og Maya indgik kompromiset at Maya blev ammet imellem forret og hovedret (kl 19) og så sov hun til gengæld igennem for første gang nogensinde uden mad fra kl 20-07. Tak Maya-musen!

Mor før kone <3
Mor før kone <3

Flere billeder

Herover ser I samtlige billeder vi har fra dagen. Allesammen billeder som Mor har tyvstjålet fra andre. Ligger du imidlertid inde med flere billeder fra dagen er du meget velkommen til at sende dem til os da vi meget gerne vil se dem 🙂

Der kommer løbende fortællinger og fotos op her på siden efterhånden som de strømmer ind og som Mor får tid.

Tak for en fantastisk dag til alle gæster!