Hverdagsweekend!

Michel på besøg

Vi har for en gang skyld hold en helt almindelig ‘hverdagsweekend’ i Amsterdam uden selv at være på tur eller have gæster fra Danmark.

Når man lige er stået op er det nu hyggeligt med sutten
Når man lige er stået op er det nu hyggeligt med sutten

Vi benyttede lejligheden til at få gjort hele hytten ren lørdag formiddag og lørdag aften kom vores hollandske ven Michel forbi, som Mor kender via arbejdet. Det var en super hyggelig aften – ren afslapning og god mad.

Mens mor og far knoklede tegnede Ida
Mens mor og far knoklede tegnede Ida

Rembrandtpark

Søndag brugte vi på leg på gulvet og på en lang gåtur i den nærliggende Rembrandtpark.

Ida læser avisen iført sine nye gummistøvler
Ida læser avisen iført sine nye gummistøvler
Ja Morfar, hvis du var i tvivl om hun virkelig var dit barnebarn, så stopper tvivlen vist her :)
Ja Morfar, hvis du var i tvivl om hun virkelig var dit barnebarn, så stopper tvivlen vist her 🙂
Storepigen som efterhånden har fået så meget fint hår!
Storepigen som efterhånden har fået så meget fint hår!

Her tussede vi rundt et par timer, fandt grene og blade, og gik derefter forbi et par nye legepladser på vejen hjem, hvilket (som altid) var et stort hit hos Ida.

Billederne herunder siger vist det meste 🙂

Hvilken vej skal vi?!
Hvilken vej skal vi?!
Ida fører an
Ida fører an
Ida dufter lige til et blad
Ida dufter lige til et blad
Kuk kuk!
Kuk kuk!
Ida elsker rutsjebaner!
Ida elsker rutsjebaner!
Lige børn leger bedst...
Lige børn leger bedst…
Storepigen gynger helt selv på en rigtig gynge
Storepigen gynger helt selv på en rigtig gynge

Med kun 7-8 weekender tilbage i Amsterdam, hvoraf mange stadig kommer til at gå med ferie og besøg er det med at nyde hvad der er tilbage. Og det gør vi!

Minitutten & Lilletutten

Minitutten

Mor har nu tydeligt mærket de første spark fra Babylil. Den sidste uge har mor mærket små bobler i maven som hun også husker fra graviditeten med Ida lige før de egentlige spark begyndte. I aftes kom der dog to rigtige spark og et mere da mor var på vej i seng.

Mor vågner de fleste nætter ved 3-4tiden og ligger vågen en times tid. Det var samme mønster med Ida – dengang tænkte mor at det ville blive godt når baby kom ud så man kunne få en ordentlig søvn igen – nu ved mor godt bedre og forsøger at holde al den søvn hun får i øjeblikket hellig.

Minitutten er nu omtrent på størrelse med en avocado inde i maven – 12-14 cm og med en kampvægt på 100-125 gram.

Baby er på størrelse med en avocado i uge 17
Baby er på størrelse med en avocado i uge 17

Ida var en ret lille baby og nåede kun op på de 3195 gram pga. de 11 dages ekstra bagetid hun fik, og mor tror også Minitutten er i den mindre ende af skalaen. Mor er i hvert fald ikke rigtig blevet tyk endnu, men har bare fået noget der ligeså fint kunne være en kage-michelin-ring om maven.
MinTicker.dk Ticker

Storesøster

Mor kan til gengæld tydeligt mærke på kroppen, at den er på overarbejde. Særligt når Ida vil op og bæres er der pres på da hun sidder lige på dunken og trykker ned på organer, baby og slutteligt mors blære. Mor og Ida læser mange bøger i dagstimerne, hvor mor sidder nede i sækkestolen så Ida selv kan kravle op på mors skød. Det letter også byrden på mors ryg. Ida har dog stadig mange dårlige nætter, hvor hun vågner 2-3 gange og vil op og bæres rundt indtil hun falder til ro igen.

Harry Potter til halloween?

Mor og Far tror Ida prøver at signalere at hun gerne vil være Harry Potter til halloween. Hun har i hvert fald erhvervet sig en lille hudafskrabning lige midt i panden fra et grimmer styrt ned i noget flis på legepladsen.

Ida Potter!
Ida Potter!

Heldigvis er man en stor pige, som hurtigt er glad igen når bare Ninus vil have en krammer.

Ida er også en stor (og stædig) pige, som selv kan slæbe sine bleer (52 stk!) hjem fra supermarkedet. Men de er altså meget tunge og man falder flere gange undervejs, men ikke tale om at Mor skal hjælpe. Så bli’r man nemlig hys! Mor var glad for, at vi ikke havde købt frostvarer for så var de temmelig sikkert tøet op før vi nåede hjem.

Ida kæmper sig hjemad med bleerne
Ida kæmper sig hjemad med bleerne

 Besøg af Morfar og Bedste Grete

I weekenden havde vi besøg af Morfar og bedste Grete. De kom fredag aften og smuttede igen søndag eftermiddag. Lørdag gik med ren hygge på loppemarked i Nordamsterdam, en tur forbi blomstermarkedet og endelig en tur på restaurant lørdag aften.

Amsterdam + efterår = regnvejr. Den ligning viste sig sidst Morfar og Bedste Grete var på besøg, og den holdt også stik denne gang. Fredag og søndag regnede det. Hele dagen. Meget. Lørdag regnede det heldigvis kun om aftenen da vi alligevel var på vej hjem. Søndag blev Morfar og Bedste Grete overmandet af regnen da de var checket ud fra hotellet. De måtte derfor en tur i tørretumbleren og opvarmes med rigelige mængder kaffe før de kunne køre herfra søndag eftermiddag.

Ida nød – som altid – den ekstra opmærksomhed fra bedsterne og de ekstra arme.

Tak for besøget Morfar og Grete!

Gran Canaria

For at få udnyttet fars sidste ferie har vi bestilt en uge på Gran Canaria… lige om lidt faktisk! Om 11 dage drøner vi afsted mod Playa del Inglés, hvor vi skal bade, hygge, lege og bade lidt mere i 25 grader i en hel uge. Det bli’r SÅ skønt og Mor og Far glæder sig til at kunne lege med Ida i poolen hver dag. Vi når lige at runde Amsterdam før vi flyver retur til Danmark, hvor vi skal op og hilse på Minitutten og forhåbentlig finder vi så ud af om det er en med-eller-med-uden-tap baby vi venter os.

Så når Ida også lige at få flyvetur #23, 24, 25 og 26 i hus før hun bliver 15 måneder.

Hotellet, som venter på os!
Hotellet, som venter på os!

Sproghjørnet

Vi snakker

Ida pludrer på livet løs og efterligner os når vi siger ord eller lyde. Især dyrelyde (som alt andet med dyr) er hun helt tosset med! Man kan nu spørge Ida: “Hvad siger hunden?” og får så ofte svaret “vov vov” eller “Hvad siger rapanden?” med svaret “vap vap”. Nogle gange kommer der ikke noget svar, nogle gange er svaret helt uforståeligt og nogen gange er svaret på alt bare “gok gok gok”. Vi hæfter os dog ved de gange, hvor Ida svarer korrekt og fejrer de mange små sejre, og roser hende så hun bliver helt stolt.

Vi leger

Idas favoritbeskæftigelse er stadig at læse bøger. Allerhelst siddende hos mor eller far.

Ida og far læser bog og ser tv
Ida og far læser bog og ser tv

Det er som regel bøger om dyr eller pegebøger med de første ord. Hver gang Ida ser en traktor og vi spørger, hvad det er kvitterer hun med sin lille ‘Traktor Tom dans’ som hun altid danser når titelmelodien afspilles i serien.

Det har regnet stort set uafbrudt siden vi kom tilbage til Amsterdam søndag eftermiddag, men i får formiddags var der faktisk en smule sol så da skyndte Ida og mor sig ind til byen for at komme lidt ud.

Regnvejr i Amsterdam :(
Regnvejr i Amsterdam 🙁

Mor havde også et andet ærinde med turen – nemlig at finde en legetøjs traktor til Ida.

Ida med Traktor Tom
Ida med Traktor Tom

Da mor gav Ida traktoren gav hun sig straks til at lege med den. Efter et par minutter stoppede hun, kiggede op på mor og kom så hen og gav mor et kæmpe knus for derefter at returnere til legen. Det tog mor (med smeltet hjerte!) som et tak!

Vi sover

Ida er heldigvis helt på dupperne igen og tilbage i vanligt godt humør efter DK-turen. Til alles store fornøjelse har Ida sovet rigtig fint hele ugen – og i nat helt uden opvågninger. Også middagsluren foregår uden brok og varer som regel 1½-2 timer.

Trætte Tutten napper
Trætte Tutten napper

Vi er flotte

Farmor har været i gang med strikkepindene igen. Nu kører vi på anden sæson med uldstrik og det er sjovt at se, hvor stor forskel der er i størrelserne fra sidste vinters tøj og frem til nu.

Ida poserer i strikvest og uldsokker
Ida poserer i strikvest og matchende uldsokker

…..men man kan ikke sidde stille for længe af gangen!

Skal jeg lige hjælpe dig mor?!
Skal jeg lige hjælpe dig mor?!

Danmarksturné

En Hård Flyvetur

Endnu en Danmarksturné er afsluttet. Denne gang dog en mere anstrengt en af slagsen, da Ida ikke var helt tilfreds med at være væk hjemmefra i så lang tid (1½ uge). Flyveturen mod DK var hård da Ida ville udforske ALT i flyet og ikke gad siddet stille et sekund så mor blev virkelig sat på prøve.

Der var heldigvis ingen problemer med ørene, men mor kæmpede en hård kamp for at undgå spildt juice udover det hele da den beholder hun havde medbragt til Ida ikke var særlig fly- og børnevenlig. På turen hjem brugte vi Idas nye drikkedunk med saftevand i og det fik rigtig fint, så det er helt sikkert det vi gør fremadrettet.

Ida er blevet sej til at drikke med sugerør
Ida er blevet sej til at drikke med sugerør

Ida opførte sig dog eksemplarisk på turen mod Amsterdam, hvor hun sad så fint hos mor og spiste snacks, læste bøger og hyggede.

Hos Mormor

Mormor hentede os i lufthavnen fredag aften og så stod den ellers på hygge frem til onsdag, hvor vi holdt skiftedag og rykkede videre til Farmor og Farfar. Vi nåede en tur i Folkebladstoget i Viborg, svømmehal, shopping-tur med nye rigtige sko til Ida, besøg hos Olde Anne i Ørum og meget mere.

Mormor og Ida i Folkebladstoget
Mormor og Ida i Folkebladstoget
Idas nye Ecco sko - str. 20
Idas nye Ecco sko – str. 20

På tur med Morfar og Bedste Grete

Tirsdag var vi hos Morfar og Bedste Grete hele dagen. Det var helt tydeligt at Ida godt kunne huske stedet og det første hun gjorde da hun kom op i højstolen ved spisebordet var at kigge efter om der sad katte udenfor vinduet som der plejer.

Billede af misserne fra i vinters
Billede af misserne fra i vinters

Ida var også ude og jagte misserne, men de er altså stadig for hurtige til Ida. Dog kan man af og til få lov at kæle lidt med en af dem når de får mad.

Morfar og Grete havde også fundet Mor og Onkel Renés gamle traktor frem samt en nyindkøbt, brugt trehjulet cykel og begge dele var et sikkert hit hos Tutten, selvom benene var lidt korte endnu.

Morfar og ida leger med Traktor Tom
Morfar og Ida leger med Traktor Tom

Morfar og Grete havde planlagt et surprise visit til en dyrepark (Dyrebakken) lidt udenfor Bjerringbro så her var vi også et par timer og fik en guidet tur af manden som ejede stedet. Ida synes det var rigtig spændende at se alle dyrene blive fodret og få lov at komme helt tæt på både grise, vaskebjørne, duer og ikke mindst missekatter som ikke havde noget imod at blive revet i pelsen og krammet ret hårdt.

Manden fortæller hvilke dyr spiser hvad
Manden fortæller hvilke dyr spiser hvad
Masser af dyr var der!
Masser af dyr var der!
Morfar og Ida hilser på et æsel
Morfar og Ida hilser på et æsel
Ida eeeelsker bare dyr!
Ida eeeelsker bare dyr!
Ida fortæller Morfar røverhistorier
Ida fortæller Morfar røverhistorier

Ida ud som et lys på vej hjem fra Dyrebakken og sov en time videre på Morfar og Gretes sofa da vi kom hjem, og så var hun ellers klar til at komme ud og besigtige gården og misserne igen. Mens Morfar var i gang med at bage vafler gik Mor og Ida med bedste Grete ud for at kigge efter kirsebær – det var sent på sæsonen, men der var stadig et par håndfulde at finde – og de var rigtig søde og smagte SÅ godt. Ida havde ikke tålmodighed til at mor skulle pille stenene ud, så det endte med at Ida fik spist en del kirsebær med sten – vi har ikke set dem komme ud igen, men mon ikke 🙂

Besøg hos Farmor og Farfar

Onsdag kørte Mormor os ud til Farmor og Farfar. Her var vi fra onsdag-søndag før vi fløj retur til Amsterdam.

Torsdag var vi en smuttur i Århus med Farmor, hvor shoppede lidt. Mor ville gerne finde en efterårs-/vinterjakke til Ida da det af og til blæser meget så striktrøjerne ikke er helt varme nok. Mor havde dog ikke kunnet finde noget i Amsterdam. Farmor, Mor og Ida var i alverdens fine butikker i Århus, men udvalget var ret begrænset og de få jakker som passede til Mors kriterier og smag koster mellem 800-1000 kr. og det synes mor er ALT for mange penge for en jakke som alligevel kun passer et par måneder. Farmor foreslog at vi slog et smut forbi H&M på vejen tilbage til bilen og heldigvis for det, for der fandt vi denne fine jakke til bare 179 kr.!

Idas nye jakke
Idas nye jakke

Jakken går ned omkring rumpen og har en god stor krave så det ikke er nødvendig med halstørklæde.

Mor er ikke sikker på jakken er helt varm nok når det bliver rigtig koldt, men så må vi på tur igen. Mor håber også vi kan bruge voksiposen lige så meget som sidste vinter, for den er lækker varm og Ida behøver ikke pakkes alt for meget ind når hun skal ud og sove.

Fredag og lørdag aften var Mor ude og havde overladt Ida til Farmor og Farfar. Fredag stod den på planlægning af New York tur med de tre veninder mor skal afsted med, og lørdag var mor til 2×30 års fødselsdag i Århus.

Ida læser Asterix for Farmor
Ida læser Asterix for Farmor
Store pigen leger med magneter
Store pigen leger med magneter

Lørdag eftermiddag nød vi det sidste snus af sommer og kørte en tur på Ajstrup Strand – 15 minutter fra Farmor og Farfar. Vejret var helt perfekt – ikke en vind og masser af sol.

Ida var lidt betuttet over sandet i starten, men snart fik hun smag for det og tonsede rundt i bare tæer og hyggede sig. Det kostede da også et bad da vi kom hjem, for Ida havde en fest med at putte sand i håret, munden og alle andre steder.

Ida, Farmor og Farfar leger i sandet
Ida, Farmor og Farfar leger i sandet
Bygger sandslot
Bygger sandslot
Dejligt med sand imellem de små tæer
Dejligt med sand imellem de små tæer
Ida leger på stranden
Ida leger på stranden
Farfar leger på stranden
Farfar leger på stranden
Farfar og  Ida på eventyr
Farfar og Ida på eventyr
Ida tager lige et moment og spejder ud over havet
Ida tager lige et moment og spejder ud over havet
Ida skulle liiiige ned og mærke vandet - Farmor fik også dyppet skoene
Ida skulle liiiige ned og mærke vandet – Farmor fik også dyppet skoene

Hjemme igen

Søndag middag landede vi i Amsterdam. Far havde besøg af Rasmus og Thomas fra Søndagsklubben så dem nåede vi også at hilse på, og lege lidt med. Ida synes Thomas skulle have alt legetøjet og alle Idas bøger, så han var travlt beskæftiget.

Far havde holdt liv i altanen mens mor var væk, så søndag kunne vi plukke de første tomater, som dog stadig står i vindueskarmen for at blive helt modne.

Hjemmedyrkede tomater på vej!
Hjemmedyrkede tomater på vej!

Ude godt hjemme bedst

Hjemturen i flyet gik heldigvis rigtig godt, men mor tror nu stadig det er sidste gang hun tager så mange dage alene afsted med Ida – i hvert fald indtil Ida er noget større. Ida har sovet VIRKELIG dårligt alle nætter med mange opvågninger og meget gråd. Mor kan se, at der er en ny tand på vej (igen!), men mor er overbevist om, at gråden skyldes hjemve og utryghed. Ida har været helt ved siden af sig selv og har slet ikke været sit sædvanlige glade jeg, så fremover tager vi på kortere ture så Ida ikke skal sove så mange nætter uden sin egen seng. Det er hun vist ved at være for stor til.

Heldigvis har Ida været glad og tilfreds siden vi trådte ind af døren i Amsterdam igen. Hun har sovet igennem begge nætter kun med en enkelt opvågning, og mor har ligeledes fået sovet efter de mange dårlige nætter i DK.

Dejligt at være hjemme igen!
Dejligt at være hjemme igen!

På tur i Haag og Delft

Så er vi vendt hjem efter endnu en udflugt. Denne gang i henholdsvis Haag (på hollandsk Den Haag) og Delft.

Det er to mindre byer, så vi kunne sagtens nå at se det mindste på 1 dag hvert sted.

Turen er forkortet og sammenfattet med et billedgalleri.

Den Haag

Turen fra Amsterdam til Den Haag tog ca. en time fra dør til dør med metro og tog.

Far og Ida hygger med Pixier mens vi venter på toget
Far og Ida hygger med Pixier mens vi venter på toget
Passage i Den Haag
Passage i Den Haag
Binnenhof set indefra (menneskerettigheds domstol og hollandsk regering)
Binnenhof set indefra (menneskerettigheds domstol og hollandsk regering)
Den Haag i en nøddeskal - gammelt og nyt i et samsurium!
Den Haag i en nøddeskal – gammelt og nyt i et samsurium!
Dronning Beatrix' arbejdsplads
Dronning Beatrix’ arbejdsplads
Ida med sin helt egen kæmpestore croissant
Ida med sin helt egen kæmpestore croissant – tak cafe-dame!
Far og Ida promenerer
Far og Ida promenerer
Haagse Toren (Den Haags højeste bygning)
Haagse Toren (Den Haags højeste bygning)
Ida hygger i sengen med pixier mens mor og far pakker
Ida hygger i sengen med pixier mens mor og far pakker
Udsigt fra vores hotel
Udsigt fra vores hotel
Far og Ida i Haagse Bos (Haag skov)
Far og Ida i Haagse Bos (Haag skov)
Her bor Dronning Beatrix og snart den nye konge og dronning
Her bor Dronning Beatrix og snart den nye konge og dronning
Mor og Ida foran paladset
Mor og Ida foran paladset
Andemads-fyldt-voldgrav og hegn rundt om dronningens grund
Andemads-fyldt-voldgrav og hegn rundt om dronningens grund
Velkommen i skoven!
Velkommen i skoven!
Mor og Far foran hotellet
Mor og Far foran hotellet

Delft

Fra Den Haag til Delft er der blot små 10 km så den tur klarede vi med toget på 10 min, og fik dermed også krydset Delft af fra to-do listen.

I Delft blev vi mødt af byggerod
I Delft blev vi mødt af byggerod
Delfts kanaler var temmelig fyldte med åkander og andre planter
Delfts kanaler var temmelig fyldte med åkander og andre planter
Øl-festival i Delft
Øl-festival i Delft
Det blå porcelæn, som kendetegner Delft
Det blå porcelæn, som kendetegner Delft
Markt i Delft
Markt i Delft
Byport i Delft
Byport i Delft
Byport igen..
Byport igen..
Den lille familie holder picnic på en bænk i Delft
Den lille familie holder picnic på en bænk i Delft
Cykelløb i Delft
Cykelløb i Delft
Hjemturen nydes med pixier....igen
Hjemturen nydes med pixier….igen

Ude godt, hjemme bedst

Selvom det er skønt at være på tur er det nu endnu skønnere at være tilbage igen. Nu er vi så småt begyndt at tælle ned til næste DK-tur på fredag, hvor vi skal hjem til Mormor og derfra videre til Farmor og Farfar. Så er der arrangeret aftaler med alle bedsterne og hvis vejret er til det skal vi på en masse ture!

Oud Hollandse Spelletjes – Summer Games!

Summer Games

I går var der gadefest på vores vej, som består af 4 bygninger. Temaet var Summer Games med gamle hollandske lege.

Vores nabo fangede Mor og Ida på vej ud af elevatoren en dag og opfordrede os til at melde os til så vi kunne møde alle de andre naboer, og det synes Mor lød som en god idé og meldte os til med det samme.

"Gamle hollandske lege"
“Gamle hollandske lege”

Arrangementet startede kl 16 og vi skulle ikke medbringe noget da mad, drikke und alles var inkluderet i de 20€ vi på forhånd havde betalt. Vi blev inddelt på forskellige hold og så kunne legene ellers begynde.

Gang i gaden!
Gang i gaden!

Legene bestod bl.a. af sækkeløb med 2 personer i hver sæk og skigang med fire personer spændt fast på to brædder. Der var også en leg, hvor to personer skulle hoppe på en aflang hoppebold / bananfætter fra en ende af en bane til den anden og tilbage igen. Det var ABSURT hårdt og mor præsterede da også at få slidt hul på knoerne på begge hænder i bar ivrighed efter at komme først (hvilket vi selvfølgelig gjorde)!

Stakkels hudløse knoer
Stakkels hudløse knoer

Vi sluttede af med en leg hvor vi på tid skulle få et søm, som var spændt fast i et bælte om livet, ned i en ølflaske uden at bruge hænderne. Derefter skulle man løbe op i den anden ende og gøre det samme når ens makker havde fået sit søm i. Af uransagelige årsager var Mor og Far helt suveræne til denne kunstart trods det at vi ikke havde prøvet det før, og naboerne mente det måtte være noget man gjorde meget i i Danmark og at vi bestemt måtte være rigtige hollændere nu.

Få-sømmet-i-flasken-leg
Få-sømmet-i-flasken-leg

Desværre var det fars hold, som vandt mens mors hold blev nummer 3, så Far fik både guldmedalje og mini-pokal med hjem.

Vinderholdet
Vinderholdet

Efter legene var overstået blev der serveret typisk hollandsk mad – hotdogs, sild, sennepssuppe, frikandeller (frikadeller) og meget andet. Mor blev positivt overrasket over sennepssuppen.

Efter aftensmaden blev der sat gang i en æbleskive-agtig pande og så blev der lavet ‘poffertjes’, som er en blanding af pandekager og æbleskiver, der serveres med smør og flormelis. Det synes Ida var lækkert, lækkert, lækkert!

Poffertjes
Poffertjes

Som prikken over I’et kom den sejeste lille Fiat 900 isbod pludselig rullende ind på pladsen og begyndte at servere is til hele banden. Det synes Ida også var en god deal og hun var da også temmelig klistret da hun blev lagt i seng senere 🙂

Isbilen!
Isbilen!

Efter 4½ time med lege, masser af mennesker, masser af musik og leg med andre børn blev Ida lagt i seng og faldt i søvn med det samme – uden flaske 🙂

Ida havde også en skøn dag hvor hun røg rundt i mange favne når mor og far dystede og særligt to søstre på ca. 12 og 14 år tog sig kærligt af Ida og løftede rundt på hende det meste af dagen. De tilbød da også at de gerne ville babysitte en dag hvis vi fik brug for det, for det var de vant til at gøre for nogle af de andre beboere. Det synes Mor og Far lød som en god idé.

Idas nye babysitter veninde
Idas nye babysitter veninde
Ida leger med bilen...
Ida leger med bilen…
Nabodreng kommer forbi...
Nabodreng kommer forbi…
Nabodreng stjæler bilen...
Nabodreng stjæler bilen…

Hjælpe-til-Tutten

Borddækning

Siden Idas 1 års fødselsdag er det som om Ida har besluttet sig for, at nu er hun stor. Man har tydeligt kunne mærke at Ida kan rumme mere mentalt når hun leger og Mor er begyndt at inddrage Ida i borddækning og andre praktiske ting så Ida kan føle at hun gør nytte – og selvfølgelig også så hun kan øve sig. Eneste problem er at når man selv vejer 9,5 kg er en liter mælk på 1 kg altså tung at løfte op på et bord, som er højere end en selv. Men man prøver alt hvad man kan!

Man kan også hjælpe mor med at pakke varer ud efter indkøb og sætte i køleskabet, men man bliver lynhurtigt distraheret af alle de andre spændende sager, der er at finde derinde!

Når man er stor går man med taske og taler i mobiltelefon
Når man er stor går man med taske og taler i mobiltelefon

Ida er også begyndt at kunne udtænke en større plan og selv udføre den. F.eks. at hente tandbørstekruset, tage tandpastaen og (næsten) putte tandpasta på for så at børste sine egne eller dukkens tænder.

Spiser Selv

Ida har også selv fået lov at spise morgenmad de sidste dage. Menuen har stået på yoghurt og cornflakes drys (som man synes knaser dejligt!).

Det kræver stor koncentration!
Det kræver stor koncentration!

Vi har også fanget Ida i action med skeen på video – det er dog grøntsagsmos hun spiser her.

Vi har efterhånden erfaret at det letter rengøringen med et hagesmække-bodysuit med ærmer og griber i – og så er det lidt nemmere at spise med for Ida end den hårdere plastikhagesmæk vi bruger til dagligt – den kan nemlig godt drille lidt når skeen skal op til munden.

Søvnrytme

I ugens løb har vi forsøgt at køre Ida tilbage til den gamle søvnrytme, hvor hun sover står op omkring kl 7-7.30 og sover lur fra 9.30/10-11.00 og igen fra 14/15-16.00. Ida har været MEGET pjevset den sidste måned, hvor vi har forsøgt at gå over til en enkelt lur midt på dagen, men mor har konkluderet at det er for tidligt for Ida at skippe formiddagsluren, da Ida så bliver meget uselvstændig og kun vil løftes rundt af mor, hvilket er alt for hårdt for mor en hel dag.

Trættetutten
Trættetutten

I denne uge har vi derfor taget nogle rolige dage, hvor vi har kunnet køre ind i den gamle rytme igen. Der har dog været dage, hvor Ida bestemt ikke ville sove kl. 10. eller 11. og så har hun kun fået en lur den dag, men stadig været meget pjevset. Iiiih, hvor er det svært både at være stor og lille!

Ida har ellers sovet igennem mange af de nætter hvor hun kun har fået en lur om dagen, men mor vil hellere op og give Ida sin sut 2-3 gange pr nat end at slæbe rundt på en småtur Ida hele dagen lang.

Oveni mellemstadiet på søvn er Ida ved at få i hvert fald 4 tænder på en gang, hvoraf to er kindtænder og gør rigtig ondt. Når de alle sammen er igennem må vi være på omkring 10 tænder og så er vi da heldigvis halvvejs med det pjat!

Legestue og Zoo

Udover at sove har vi dog også haft tid til at være i legestue og i Zoo her i Amsterdam. Zoo var endnu engang lidt en skuffelse – når man er vant til flotte, flotte Københavns Zoo er det altså svært at nøjes med en rodet, lille og middelmådig Zoo hernede. Vi glæder os til snart at komme tilbage til vores egen Zoo! Dagen var dog hyggelig alligevel, vi fulgtes med Mors tyske veninde og hendes søn Benjamin, som er 3 uger yngre end Ida.

Det var også Benjamin og hans mor vi var i legestue med. Legestuen er international og åben 2×2 timer hver dag hvor alle er velkomne. Til den session vi deltog i var temaet ‘Natural Parenting’ og her fandt mor ud af, at hun ikke er helt så openminded som hun troede. Mor blev i hvert fald lettere foraget og lidt dårligt tilpas da det gik op for hende, at ‘Natural Parenting’ indeholder amning af ældre børn. Mor troede egentlig hun var ok med den slags, men da der pludselig løb flere børn på 3 og 4 år rundt og selv åbnede for deres mødres trøjer og hev babserne ud for at få en tår, blev mor sgu lidt dårligt tilpas og måtte erkende at hun nok ikke var large med den slags som hun troede…

Danmarksturné i billeder

Udover at fejre Idas fødselsdag (som dog var højdepunktet!) fik vi også nået en del andre ting i løbet af ugen i Danmark, hvor vi nød Fars sidste ferieuge. Vi nøjes dog med et par billeder og kortere billedtekster frem for en meget lang tekst om den skønne uge i DK.

Kort opsummeret nåede vi dog:

  • Mindst 100 kaffeselskaber i Idas nye legekøkken
  • Bryllup i Rørvig
  • Svømmehal i Viborg
  • Sejltur på Søndersø og Nørresø i Viborg
  • Hobro Mini Zoo
  • Besøg hos Olde Anne
  • Randers Regnskov
  • (Mor benyttede at Ida var mandsopdækket hos Farmor og Farfar til at tage en café-tur med 3 gode venner i Århus)
  • Fødselsdag(-sforberedelser) for Ida
  • (Far nupsede lige endnu et bryllup lørdag aften før vi fløj tilbage søndag!)
  • …og en masse hygge med hele familien!

Hobro Mini Zoo

Et ok sted til børn under skolealderen. Masser af klappedyr og en fin legeplads.

Ida og Mormor hygger med en vovse
Ida og Mormor hygger med en vovse
Ida og Mormor gør klar til rutschetur
Ida og Mormor gør klar til rutschetur
...Halvvejs nede, det går vist lidt stærkere end Mormor havde forventet!
…Halvvejs nede, det går vist lidt stærkere end Mormor havde forventet!
Så ramte vi jorden efter nogle heftige sekunder!
Så ramte vi jorden efter nogle heftige sekunder!
Ida eeelsker bare at gynge!
Ida eeelsker bare at gynge!

Besøg hos Olde Anne

Det blev også til en hyggestund hos Olde Anne, som var meget imponeret over Idas hurtige små skridt rundt i stuen.

En på 1 år og en på 91 år!
En på 1 år og en på 91 år!
Eftertænksom Tut!
Eftertænksom Tut!

Tilbage i Amsterdam

Ida maler med farvekridt
Ida maler med farvekridt
Idas flotte tegning
Idas flotte tegning
Idas debut med youghurt og egen ske og tallerken
Idas debut med youghurt og egen ske og tallerken
Godt man kun havde ble på, for det blev meget værre end det her!
Godt man kun havde ble på, for det blev meget værre end det her!
De første tomater på vej på altanen!
De første tomater på vej på altanen!
Der slappes af med Traktor Tom
Der slappes af med Traktor Tom

That’s all folks!

 

Ida 1 år!

I lørdags var en stor dag, hvor vi kunne fejre Idas første fødselsdag.

Fødselartutten!
Fødselartutten!

Idas vægt stagnerer stadig omkring de 9,5 kg. Ida er vokset 1 cm på den sidste måned så hun nu måler 76,5 cm. Mor har mistet overblikket over alle Idas bisser, for det ser ud som om der er rigtig mange nye på vej lige under de røde, hævede gummer og Ida er temmelig pjevset. Sidst Mor fik lov at tælle kunne vi dog se 4 i overmunden, 3 i undermunden og 1 kindtand halvvejs igennem.

Dagen

Vi startede dagen med at synge fødselsdagssang for Ida mens hun stadig sad i sengen. Ida synes dog det var pænt mærkeligt at Mor og Far, Farmor og Farfar skulle stå der i mørket og synge og Ida ville egentlig bare gerne op og have noget morgenmad. Så det kom hun. Først skulle flaget dog lige hejses.

Den lille familie ser på at Farfar sætter flag op
Den lille familie ser på at Farfar sætter flag op
Farfar hejste flaget for Ida
Farfar hejste flaget for Ida
Ida hjalp også selv med at pynte op med flag i haven
Ida hjalp også selv med at pynte op med flag i haven
Så blev der åbnet gaver - denne her er fra Kornelia og hendes forældre
Så blev der åbnet gaver – denne her er fra Kornelia og hendes forældre

Gæster og Gaver

Vi fejrede Idas fødselsdag i Malling hos Farfar og Farmor sammen med alle bedsterne og 2/3 older.

Fødselsdagshygge!
Fødselsdagshygge!

Far og Mor havde inviteret til grill-frokost og derpå kaffe-og-kage. Far styrede grillen med hård hånd og med assistance fra Farfar, mens Mor og Farmor stod for lagkage, boller og kaffe delen.

Idas første lagkage!
Idas første lagkage!

Mor lavede lagkagen med en ambition om at Ida skulle kunne lide den så den blev smækfyldt med friske jordbær, hindbær og blåbær, og Ida synes den smagte skønt og var dejlig grattet at lege med. Mor havde været på jagt efter et 1tal til kagen og efter besøg i mange butikker lykkedes det at finde det. Butikken havde ovenikøbet også bogstaver til kagen men i mangel af et A blev det til Tut i stedet for Ida.

"Uuuuhm, lagkage er topnice!"
“Uuuuhm, lagkage er topnice!”

Mor og Far havde bedt gæsterne om bare at give Ida en lillebitte gave og så hellere give et lille bidrag til Idas opsparing. Ida har masser af legetøj og synes egentlig indpakningen er ligeså sjov som selve gaven, så i stedet for et gavebad fik Ida små gaver samt en masse, masse penge til opsparingen som hun kan bruge når hun bliver stor og rent faktisk mangler noget! I lørdags fik Ida således en masse pixibøger, en pixibogsholder og nogle sæbebobler, og det faldt i god jord hos fødselaren som ELSKER pixibøger! Far og Mor var også glade for så var gaverne meget lettere at få i kufferten hjem til Amsterdam.

Ida har dog også fået nogle rigtige gaver i Amsterdam.

Dukkevognen fra Mormor
Dukkevognen fra Mormor
Dukken fra Oldemor Tove
Dukken fra Oldemor Tove
Bondegården fra Mor og Far
Bondegården fra Mor og Far

Ida har også fået et fint legekøkken i træ af Farmor og Farfar, det får dog lov at blive boende i Malling indtil vi vender tilbage til lejligheden på Frederiksberg. Vi har dog allerede holdt mange the-selskaber i det nye køkken, som Ida synes er SÅ hyggeligt at lave mad i.

Legekøkkenet fra Farmor og Farfar
Legekøkkenet fra Farmor og Farfar

Ida havde en skøn dag og nød al opmærksomheden. Ida synes dog også det var en smule overvældende så Mor og Far konkluderede at det havde været helt perfekt med et fødselsdagsselskab på 10 personer så det foregik på Idas præmisser.

Ida modtog også gaver fra Fars moster Bitte og onkel Erik samt Sabrina, Ole og Kornelia på dagen, og Mor og Far er så glade for at de også havde tænkt på Lilletutten.

Da vi returnerede til Amsterdam lå der også en lille hilsen fra Idas veninde Liv og hendes forældre og ventede på os i postkassen.

Tak for gaver, besøg og ikke mindst hilsnerne allesammen!

Status anno 1 år

Mor har modtaget et nyhedsbrev med en liste over hvad man bør kunne eller snart kunne når man er 1 år.

Vi gør status:

Nogle vigtige milepæle for dit barn på 1 år er:

Grovmotorik:

  • Dit barn vil nu eller snart kunne gå uden støtte – Det har Ida HELT styr på, Ida tog sine første skridt lige før hun blev 11 måneder.
  • Dit barn vil snart kunne kravle på trapper – Vi har ingen trapper at kravle på herhjemme, men både i Farmor og Farfars campingvogn, samt på Mormors trappe er Ida ivrig og har teknikken til at kunne kravle op. Ned skal hun dog hjælpes med for ikke at slå sig.

Finmotorik:

  • Dit barn anvender nu pincetgreb (griber ting mellem tommel- og pegefinger) – Det har Ida gjort siden hun var 8 måneder gammel og sidst blev tjekket af sundhedsplejersken.
  • Dit barn vil snart kunne stable to klodser – Vi har endnu ikke testet med klodser, men Ida stablede til gengæld høje tårne af Mormors konservesdåser.

Sprogudvikling:

  • Dit barn kan sige ’mor’ og ’far’ – Der er vist et stykke vej endnu!
  • Dit barn begynder snart at kunne sige enkelte ord – Ida kan sige Hej, Tak, Ja og [N]ej.

Social udvikling:

  • Dit barn drikker selv af kop – Ida vil rigtig gerne og kan også, men spilder en del, så vi praktiserer det primært når vi er udendørs hvor der ikke skal tørres så meget op.
  • Dit barn begynder snart at pege på ting – Det kan vi vist takke Farfar og kulturturene rundt i stuen for 🙂 Ida og Farfar går altid mange ture og kigger på kunst, plakater, fotos og andet på væggene. Ida og Farfar peger og Farfar forklarer imens Ida siger ‘Det’. Ida tog sågar Olde Ellen med på tur og pegede rundt på alle billederne og fortalte vidt og bredt med pludren og ‘Det’!

Ida er vist godkendt 🙂

MinTicker.dk Ticker

Tak, tak, tak!

Damevisit

Fra torsdag til søndag havde vi besøg af Julie (mors folkeskoleveninde) og Marie ( Julies uni-studieveninde). Vejret var perfekt og der var lagt op til ren hygge.

Smukke damer i Amsterdam
Smukke damer i Amsterdam

Fredag morgen tog vi i Vondelpark, hvor vi hyggede med lidt sopning, sol og  sæbebobler.

Damer i Vondelpark
Damer i Vondelpark

Derefter gik vi ind til byen hvor vi spiste frokost, mens Ida tog en lur i klapvognen. Vi nåede lige at konstatere før vi forlod frokostrestauranten, at klapvognen nok snart ville punktere da slangen bulede ud igennem dækket, og 30 meter senere var hjulet helt flat. Øv. (Bonusinfo: Mor halverede sin dæk-og-slange-udskiftnings-tid så det denne gang kun tog 30 min.)

Julie og Ida hygger
Julie og Ida hygger

Heldigvis havde mor to stærke hjælpere med, så Julie og Marie skiftedes til at bære Ida så mor kunne løfte og skubbe klapvognen. Vi satte retning mod den nærmeste sporvogn, men nåede lige forbi en lækker, lækker kagebiks først. Det fortrød vi ikke 🙂 Resten af fredag gik med rødvin, madlavning og hygge hjemme.

Lørdag var far far så mor havde babyfri og de tre damer tog på shopping i Zaandam, en forstad lidt nord for Amsterdam, hvor der er knap så mange turister. Her brugte vi et par timer før vi satte retning mod Amsterdam igen. Mor havde lovet gæsterne pandekager, og de blev indtaget på Smits Koffiehuis. Vi nåede dog kun halvt igennem dem før vi måtte kapitulere. De var gigantiske.

Julie i sin nyindkøbte tigerdragt
Julie i sin nyindkøbte tigerdragt
Trætte damer, som har spist alt for mange pandekager
Trætte damer, som har spist alt for mange pandekager
Trætte Heidi
Trætte Heidi
Trætte Jules
Trætte Jules
Trætte Mary
Trætte Mary

Efter pandekage-mave-klapning trillede vi ned og fandt os en kanalrundfart så vi kunne slå mave en times tid. Det var som altid hyggeligt.

Da vi returnerede til centrum slog vi et smut forbi Red Light District, hvor Marie ikke havde været før, trods det at hun var i Amsterdam sidste forår. Vi tog en hurtig runde i kvarteret, blot for at konstatere at de prostituerede åbenbart også holder fri af og til, for da vi var der kl 17 var vinduerne stort set tomme.

Lørdag aften var dedikeret til bytur. Vi startede ud med et spil Bezzerwizzer og et par drinks og tog derefter ind på Rembrandtplein, hvor vi rundede et par værtshuse og et par dansegulve. Mor vender sig altså aldrig til at man skal betale for at gå på toilet på en bar eller et diskotek, hvor man allerede har betalt for sine drinks :s Til gengæld er der rene toiletter, og det er dejligt!

Vi vendte snuden hjemad ved 4tiden og lå fint i vores senge 4.30. 7.30 stod Ida op, og selv om Far forsøgte at trække tiden lidt med at give Ida et morgenbad holdt det ikke længe, så vi fik kun et par timers søvn før vi var på igen. Helt om natten, helt om dagen! Vi var heldigvis alle tre temmelig friske alt taget i betragtning, så dagen gik med frokost på café og med hygge på tæppe i skyggen. Søndag aften fulgte mor og Ida damerne til toget efter en skøn weekend, med masser af tøsehygge.

Tak for besøget damer!
Tak for besøget damer!

Tak!

Ida er begyndt at sige ‘Tak’. Hun udtaler det uden T og med et meget dybt A, og det lyder så fint. Mor og Far er meget opmærksomme på at sige ‘Værsgod’ og ‘Tak’ når vi giver Ida noget, og det har båret frugt. Det er dog langt fra hver gang Ida siger tak, men det er en god start.

Ny tand

Mor opdagede i går, at der var dukket en ny tand frem fra den ene dag til den anden. Det er tand nummer 7, som nu er brudt igennem i overmunden, og som formentlig i kombination med hedebølgen hernede, har givet udslag i, at Ida har været pjevset og meget uselvstændig de sidste dage.

I dag har humøret heldigvis været bedre, og Ida har leget lidt alene så mor har kunnet få ordnet lidt hjemme.

I dag testede mor også for første gang en str 92 på Ida. Resultatet ses herunder. Str. 86 er perfekt. Str. 92 er stadig noget stor, men ikke så meget som forventet. Mors store pige!

Ida i str 92. Lidt stor, men ikke meget
Ida i str 92. Lidt stor, men ikke meget

Idas Ny-etablerede Sovehjerte

Ida er – omsider! – begyndt at sove igennem om natten. I nat sov hun sågar fra kl 20 og helt til kl 8, uden at vågne en eneste gang. Det var ren luksus!

Efter vi de sidste uger har forsøgt at ændre på Idas søvnrytme så hun kun sover en lur fra omkring kl 13-15 er Ida begyndt at være nem at lægge om aftenene, og endnu vigtigere – hun sover meget bedre om natten. Enkelte nætter vågner Ida 1-3 gange og skal have sutten, men som regel fisker hun den selv om natten. Mor kan konkludere at Ida selv har hapset sutten, fordi vi har 5 sutter i sengen så de er nemme og fange, og det er ikke altid den samme Ida har i munden om natten når mor er inde og kigge til hende som hun havde da hun blev puttet.

Efter en 20-8 lur kan man liiiige holde til en tur med dukkelise i dukkevognen
Efter en 20-8 lur kan man liiiige holde til en tur med dukkelise i dukkevognen

Keep it up Tutte!

Hjem til DK

I morgen springer vi på flyet hjem til Danmark. Det bliver Idas 15. flyvetur og denne gang har vi besluttet at forsøge at underholde hende med vores Tab (Samsungs version af en iPad) så den er klargjort med film og spil til turen.

Vi skal hjem og deltage i et bryllup på Nordsjælland, og vi har allieret os med Farmor og Farfar som taxi fra lufthavnen, babysittere lørdag – søndag samt som biludlejlningsfirma. Til gengæld får de: Ida – og så er alle glade 🙂

Om en god uges tid (d. 3.) runder Ida sin første fødselsdag. Den har vi besluttet at fejre med bedsterne og olderne i Malling hos Farmor og Farfar. Vi krydser fingre for godt vejr, så vi kan være i haven og hygge.

Skønne lille fødselsdagstut!
Skønne lille fødselsdagstut!