Mit online visitkort…
Header

Glade Gyngebilleder og Rotterdam Besøg

April 17th, 2013 | Posted by Heidi in Baby - (Comments Off on Glade Gyngebilleder og Rotterdam Besøg)

I dag har vi fejret forårets 20 grader (og at far var tidligt hjemme) med en tur på legepladsen. Vi har fundet en supergod babygynge lige om hjørnet så den besøger vi ofte og Ida synes den bliver sjovere og sjovere.

Ida gynger og griner højlydt

Ida gynger og griner højlydt

Glade Lilletutten

Glade Lilletutten

"Det skal være vildere Far!"

“Det skal være vildere Far!”

Man skal altså holde godt fast på sådan en gynge!

Man skal altså holde godt fast på sådan en gynge!

Phew, så har man lige brug for et hvil bagefter

Phew, så har man lige brug for et hvil bagefter

På vejen hjem fandt vi også lidt forår med blomstrende kirsebærtræer (eller noget).

Forår!

Forår!

Chilleren Far og baby

Chilleren Far og baby

Afslappet baby

Afslappet baby

Besøg i Rotterdam / Poortugaal

I går tog mor og Ida en smuttur til Rotterdam for at nå at besøge mors kollega Henriette og hendes døtre Elisabeth og Juliane. Henriette & Co. skal tilbage til Danmark efter denne uge så det var sidste udkald for at komme ned og hilse på dem og se deres hus i Rotterdam.

Pigerne var, som de andre gange vi har ses, vilde med Ida og sørgede for at hun hele tiden havde noget at lege med og var godt underholdt. Pigerne synes også det var topstrengt at Ida skulle have så lang en lur, men det har man nu engang brug for når man er en baby 🙂

Der blev sørget godt for os og vi fik både hjemmebagte kanelsnegle og chokoladekage samt god dansk frokost med rugbrød, frikadeller og spegepølse. Det var et hit!

Tiden gik hurtigt og snart måtte vi mod toget igen da vi havde en 2-timers rejse foran os.

Ida må være på top-10 listen over nemme babyer, for lige meget om man skipper hendes lur og rykker lidt rundt på måltiderne er hun en lille smilende bebs som storcharmer de folk vi kommer forbi – selv efter 1 time i tog. Ida er VIRKELIG nysgerrig og læner sig gerne ind over naboerne i toget for at se med på deres telefoner.

Nysgerrigpind!

Nysgerrigpind!

Ida har været med mor på altanen. Det er første gang hun har disse strømpebukser på, hvilket ikke just fremgår af farven

Ida har været med mor på altanen. Det er første gang hun har disse strømpebukser på, hvilket ikke just fremgår af farven

I dag har vi været en smuttur i Ikea mens der var rengøring og igen var Ida nem og glad at have med rundt. Hvis blot hun ville sove noget bedre om natten kunne vi slet ikke klage over noget!

Mor og Ida på tur (billede fra sidste weekend med koldt vejr)

Mor og Ida på tur (billede fra sidste weekend med koldt vejr)

Kiropraktor visit #2

I morgen er det igen tid til et besøg hos kiropraktoren for Ida. Vi håber humøret er lidt højere denne gang og at det efterhånden kommer til at hjælpe på maven.

  • Bliv opdateret
  • Facebook
  • Google+
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube
  • Last.fm