Hvorfor stå når man kan gå…

Hvorfor stå når man kan gå…

Selvom det blot var i går Ida fandt ud af at rejse sig op har hun helt styr på teknikken (det hjælper lidt at mor har givet hende skridsikre strømper på). Derfor kan man jo ligeså godt begynde at trippe lidt rundt så man kan udforske endnu mere.

"Kan jeg mon komme op her?"
“Kan jeg mon komme op her?”
"Mor hjælper du lige?"
“Mor hjælper du lige?”
"Uuuh, mors telefon - den vil jeg godt ha' fat it"
“Uuuh, mors telefon – den vil jeg godt ha’ fat it”
"Duuuu moar....."
“Duuuu moar…..”

Mor har måtte sande at man ikke kan have noget i Ida-højde i fred længere, så vindueskarmen er nu dedikeret til Idas legetøj så der er lidt motivation til at rejse sig og bevæge sig rundt. Og det har allerede givet pote. Ida har her til formiddag trippet lidt frem og tilbage for at nå de forskellige ting. Hun har langt fra styr på at komme ned og sidde igen, men heldigvis er tyngdekraften en sikker hjælper. Godt man er godt polstret og har ble på!

Det er altså kun knap 3 uger siden Ida lærte at kravle og nu er hun i den grad alle steder. I den forbindelse er hun dog også blevet endnu mere opmærksom på at der altså stadig er ting hun ikke kan så hun er blevet super hysterisk (nogen vil mene hun ligner sin mor da hun var barn……) og skriger og græder i vildensky hvis hun ikke får mors telefon, fjernbetjeningen, den varme gryde eller andre ting hun helst ikke skal i nærheden af. Mor ved ikke lige helt hvordan man takler en hys baby bedst, men mor tænker det er bedst ikke at give Ida for meget opmærksomhed når hun er sådan. Så mor går ind i et andet rum og lader Ida sidde og skrige for sig selv indtil hun finder ud af det ikke hjælper. Der går ikke mange sekunder fra mor har forladt rummet og til man kan høre Ida bliver helt stille og kravler afsted for at finde ud af hvor mor blev af. Tænk hvis hun nu var blevet rigtigt væk!

Ida står og leger ved radiatoren
Ida står og leger ved radiatoren
Fint man også lige kan nyde udsigten selv nu
Fint man også lige kan nyde udsigten selv nu

Idas mad

Efter Ida er blevet sat på diæt nærmest udelukkende bestående af grøntsager har mor været i gang med kogeriet. På vejen hjem fra kiropraktoren i går svingede vi forbi den lokale grønthandler og købte stort ind af nogle alle de ting som Ida må få. Mor har derfor været i gang med at koge mos af squash, sweet potatos, broccoli og svesker og frosset det hele ned i små bøtter så Ida kan få en masse forskelligt i løbet af dagen uden vi skal have hele køkkenet i gang hver gang.

Ida fik squashmos til morgenmad og spiste det med stor fornøjelse, selvom mor synes det var lidt en underlig morgenmad…

Frisklavet broccoli- og sveskemos
Frisklavet broccoli- og sveskemos

Mor har haft gang i den store oversætter og lavet en dansk udgave af madoversigten fra Dr. Laurens bog så man nemt lige kan kigge over på køleskabet og se hvad Ida egentlig må få. Oversigten er opdelt øverst (med gråt) efter 6-9 måneder. Nedenunder med hvidt 9-12 måneder. Med gråt igen 12-18 måneder og nederst med hvidt 18 måneder+. Ida er heldigvis kun 2 uger fra at være 9 måneder så mor fortsætter altså med at give Ida nogle af de ting hun egentlig kun må få fra 9 måneder af.

Idas madplan over hvad hun må få
Idas madplan over hvad hun må få hvornår

Mor synes nu det var dejlig let da man kunne give Ida en rugbrød, men det er desværre alt for hårdt for Idas mave så lige nu står den kun på frugt og grønt.

Mor har også købt noget probiotika (mælkesyrebakterier) som skulle være godt til babyer med forstoppelse. Ida har fået første dosis i dag så mor håber også at det kan hjælpe lidt på mavsen.