Sludretutterne

Maya hos Doktor Keld

I dag har vi været på Odense Universitets Hospital (OUH), hvor Mayas arm skulle undersøges af Doktor Keld, som er den danske specialist indenfor den skade på armen som Maya fik under fødslen da hun sad fast (Duchenne Erbs Parese).

Vi skulle være i Odense kl 11, så vi var tidligt oppe for at få pakket og klargjort hele banden, så vi først kunne drøne Ida i vuggeren og derefter videre til Fyn.

Drinks til turen skal der til
Drinks til turen skal der til
...og så en lur
…og så en lur

Keld undersøgte Mayas arm og kunne konkludere, at hun har fået en mellemsvær skade. Han beskrev det som en type skade, hvor den letteste skade svarer til ‘en lammer’, som hurtigt kommer sig 100% igen, og den sværeste skade svarer til en død arm, helt uden bevægelighed. Keld manglede at se Maya bruge hendes biceps for at kunne træffe en beslutning om det endelige forløb. Keld mente han mærkede hende bruge den en smule, men for at være sikker skal vi komme igen om ca. 2 måneder så han kan undersøge hende igen og beslutte det fremtidige forløb derfra.

Såfremt Keld ikke kan mærke, at Maya bruger sin biceps næste gang vi kommer skal hendes nervefunktion i armen måles ved at sætte nogle elektroder på armen, der måler gennemstrømningen fra nakke ud til hånden. Hvis der ikke er bicepsfunktion vil Maya ikke selv kunne komme til at bøje sin albue, og i såfald vil hun hurtigst muligt skulle have transplanteret nerver (formentlig fra låret) til armen så hun kan komme til at bruge armen bedre.

Det eneste Keld med sikkerhed kunne fortælle os var at Mayas arm ikke ville blive dårligere end den var på nuværende tidspunkt. Nerver kan vokse sammen af sig selv og hvor godt det lykkes er afhængigt af om de blot er forstrukne, om nervehinden (som omkrandser nerven) er intakt så de nemmere kan finde sammen igen, eller om nerverne er revet helt over. Det er dog nu vi skal se store fremskridt da sandsynligheden for fremgang bliver mindre jo længere tid der går. Jo flere uger der går uden fremskridt, jo mindre sandsynlighed er der for at det kommer.

Vi håber selvfølgelig på det bedste træner så meget vi kan med Maya for at undgå at hendes led bliver stramme, så hun får sværere ved at bruge sine muskler.

Maya pludrer

Maya er begyndt at pludre. Hun lyser op når hun får øje på et kendt ansigt og hun kan næsten altid lokkes til at snakke lidt. Mor synes det er sååååå hyggeligt når Maya pludrer, og Mor og Maya får sig nogle gode lange snakke, primært bestående af vokaler.

Maya fortæller røvere
Maya fortæller røvere
1 stk. undrende Maya
1 stk. undrende Maya

Vi træner også Maya i at ligge på maven, selvom hun mildest talt ikke er tosset med det. Med mindre Maya lige har fået mad er det næsten stensikkert at hun bryder ud i gråd i det øjeblik hun bliver lagt på maven. Maya er bare gladest når hun spiser eller lige har spist 🙂

Vi øver og øver i at ligge på maven
Vi øver og øver i at ligge på maven
...men det er altså bare benhårdt - og især når man har en dum arm, som ikke hjælper.
…men det er altså bare benhårdt – og især når man har en dum arm, som ikke hjælper.

Vi hæfter os dog ved at både fyssen og sundhedsplejersken mente hun var ok med i betragtning af den skadede arm.

Ida, Marius og den lille forskel

I dag kom Ida hjem med en seddel fra vuggestuen. Mor ved ikke om det er til at læse sedlen så hun har skrevet den nedenfor.

Det fine brev med samtalen fra vuggestuen
Det fine brev med samtalen fra vuggestuen

” Onsdag 11/6 – 14

Ida, Marius og den lille forskel

Klokken er ca. kvart i tolv, og børnene gøres klar til middagsluren.

Ida, snart 2 år, sidder på toilettet uden tøj på.

Marius, 2½ år, kommer på badeværelset og begynder at få sit tøj af. Hans øjne fanger noget, der ser helt forkert ud: “Ida har ikke nogen tissemand’

Pædagogen Henriette: ‘Ida er en pige, Ida har en tissekone’

Marius har fået sin ble af, og skal på det andet toilet på badeværelset. Han stopper midt i en bevægelse, kigger igen på Ida og så på Henriette: ‘Er den faldet af?’

Henriette: ‘Nej Marius, den er ikke faldet af. Ida ser ud helt som hun skal.’

Marius går hen til det andet toilet, kigger undersøgende ned i vandet og kigger så spørgende op på Henriette: ‘Er den ikke faldet af?’

Henriette: ‘Nej den er ikke faldet af. Ida ser helt rigtig ud.’

Marius accepterer Henriettes forklaring, og sætter sig. “

Børn er FANTASTISKE 🙂

‘Ia prov’

Ida er ved at være en stor pige og hun kan selv rigtig mange ting og tror hun kan endnu flere. Idas fortrukne sætning fortiden er ‘Ia prov’ som betyder at Ida gerne vil prøve et eller andet. Det kan være Mors telefon, et par sko i en butik eller stavblenderen. Ida skal prøve alting. Ida vil nu selv tage sin mad over på sin tallerken, hun vil også selv hælde drikke op i glasset og Ida vil i det hele taget alting selv!

Ida er en pige med en stor vilje og et endnu større temperament. Mor undres over hvor pigebarnet får det fra…

'Ia prov (Ida prøve)'
‘Ia prov (Ida prøve)’
Ida skulle pludselig have sine gummistøvler og regntøj på... selvom der var 26 grader i lejligheden
Ida skulle pludselig have sine gummistøvler og regntøj på… selvom der var 26 grader i lejligheden

Ligesom hos Maya står munden ikke stille lang tid af gang hos Ida, og hun bliver da også bedre og bedre til at tale hver eneste dag.

'Ia åh Mimi (Ida og Minnie)'
‘Ia åh Mimi (Ida og Minnie)’
Yndlings Jane, Yndlings Ida, Yndlings Maya
Yndlings Jane, Yndlings Ida, Yndlings Maya
Man skal være lynenes hurtig ellers er Ida videre...
Man skal være lynenes hurtig ellers er Ida videre…

Hverdagshygge og Familie-idyller

Hverdagen er ved at have sænket sig over os. Det er efterhånden blevet fast rutine, at Far står op med Ida om morgenen og giver hende morgenmad og afleverer hende i vuggestuen inden Far triller videre på job. Ida kommer dog som regel ind og siger farvel til Mor og Maya inden Far og Ida kører og så står Mor som regel op alligevel. Dagene er for tiden fyldt op med fysioterapeut- og kiropraktoraftaler, 5-ugers undersøgelse hos lægen, besøg hos sundhedsplejersken og mødregruppe-aftaler, så der er ikke mange frie stunder til bare at slappe af og nyde barslen og Maya.

Mor nyder stilheden mens Maya tager sin første lur i strækviklen
Mor nyder stilheden mens Maya tager sin første lur i strækviklen

To dage om ugen henter ‘Jæj’ (Jane) Ida i vuggestuen og tager på tur med hende, hvis vejret er til det. I går var vejret ikke til det men de tog alligevel på tur og så fik Ida testet sit nye regntøj af 🙂

Ida tester sit nye regntøj
Ida tester sit nye regntøj

Når Jane og Ida er tilbage fra deres færden går Jane i køkkenet og kreerer skønne og sunde måltider som hun serverer for os før hun igen smutter hjem. Jane er en kæmpe hjælp – altid glad og smilende – og med det overskud vi selv mangler for tiden. Hun er guld værd for Mor og Far – og vigtigst af alt er Ida rigtig glad for hende og nævner hende troligt som en del af familien når vi synger om Mor, Far, Ida, Maya, alle bedsterne – og ‘Jæj’.

Maya har endnu ikke fundet sin rytme, men Mor tænker det kommer så småt nu, hvor flaskerne helt er droppet (siden i torsdags!) og der ikke er så store udsving i hvor længe der går imellem at Maya er sulten. Maya bliver ammet ca. 9 gange om dagen – omtrent hver 2.-3. time, bliver skiftet og sover så alt mellem ½ og 2 timer, med undtagelse af om natten, hvor hun sover nogle lidt længere stræk – formentlig fordi hun ligger helt tæt op af Mor og er tryg.

Maya er – modsat Ida da hun var baby – heldigvis god til at sove i klapvognen. For det meste lægger hun sig til at sove så snart hun pakkes i liften og vi er på vej ned af trappen.

Siden vi gik væk fra flaskerne har Maya døjet med mavekneb faktisk hver dag ca ½-1 time. Mor har prøvet med skiftende ammestillinger og har forsøgt at bøvse Maya virkelig godt af – vi har cyklet med benene og hun har fået sukkervand og noget ‘prutte-mikstur’ fra Holland, men alt sammen uden held. Mor er nu så småt ved at kigge hendes kost igennem og i dag er således ‘koffein-fri-dag’. Mor kan dog ikke rigtig se noget mønster i hvornår prutte-timen kommer, men tænker vi må forsøge os lidt frem, selvom det er rigtig hårdt at opleve Maya have så ondt og være så ked af det. En ting er dog sikkert – Maya døjer ikke med forstoppelse! Tværtimod fylder hun minimum een ble pr måltid, så vi bærer mange bleposer ned hver dag 🙂

Herunder ses et par glimt fra vores hverdag:

Ude på ballade!
Ude på ballade!
Tuttebassen med Minnie-trøjen og det lyserøde lyn
Tuttebassen med Minnie-trøjen og det lyserøde lyn
Lillesøster er bare yndlings at putte med!
Lillesøster er bare yndlings at putte med!
Maya er allerede efter bare 5 uger en ordentlig krabat
Maya er allerede efter bare 5 uger en ordentlig krabat
Maya drømmer søde drømme
Maya drømmer søde drømme
Ida synes altså også Mor skulle være med
Ida synes altså også Mor skulle være med
Ida hjælper Mor med at bade Maya
Ida hjælper Mor med at bade Maya
Ida er alletiders bade-hjælper
Ida er alletiders bade-hjælper
Hey, det her bad er da ikke så tosset!
Hey, det her bad er da ikke så tosset!

5-ugers undersøgelse og Kiropraktorvisit

I dag har vi været til 5-ugers tjek hos lægen. Alt så fint ud – dog meldte vægten 400 gram mindre end hvad sundhedsplejerskens sagde i torsdags, men Mor er nu ret overbevist om, at det skyldes, at det er en anden vægt og ikke fordi Maya rent faktisk har tabt sig så meget. På torsdag skal Maya kontrolvejes igen hos sundhedsplejersken så der regner Mor med, at vi får et lidt mere korrekt billede.

Lægen mente dog stadig, at 5,2 kg (som hendes vægt viste i dag) var en rigtig fin vægt for en ung dame på 5½ uge. Lægen synes det var voldsomt, at Maya var 58 cm lang indtil Mor fortalte, at Maya målte 54 cm ved fødslen – så var lægen mere rolig. Mor kan dog se, at Ida også målte 58 cm ved sit 5-ugers tjek og tænker at det så ikke kan være sååå usædvanligt.

Lægen spurgte også meget indtil hvordan det generelt gik med os efter den voldsomme fødsel. Hun ville være sikker på at Mor fik hvilet sig så hun kunne komme til hægterne igen – både fysisk og mentalt, og hun var glad for at høre at vi havde Jane til at hjælpe et par gange om ugen og at vi var så heldige at være velsignede med gode bedsteforældre, som gerne kommer nogle dage og hjælper til.

Efter lægebesøget fortsatte Mor og Maya til kiropraktoren, hvor Maya skulle tjekkes igennem efter torsdagens voldsomme justering. Maya var helt rolig og afslappet og kiropraktoren synes det så rigtig fint ud. Kiropraktoren trykkede Maya lidt på ryggen ligesom torsdag og justerede også nakken kort, og mente derefter ikke der var mere at komme efter. Maya var en smule utilfreds under selve justeringen, men allerede da Mor tog hende op igen efterfølgende var der ikke mere brok og da Mor stod hos sekretæren for at betale sov Maya roligt igen.

Baby-bonding

I går var Mor og Maya i Ringsted og besøge Sabrina og Ellinora. Maya er 11 dage ældre, men allerede 1 kg tungere og rundere 🙂

Maya til venstre og Ellinora til højre
Maya til venstre og Ellinora til højre

Mor og Sabrina havde et par skønne timer med frokost, sladder og dikke-dikke før Mor og Maya igen satte kursen hjemad.

Hos sundhedsplejersken og en ny hverdag starter

Hos Sundhedsplejersken

I går var Mor og Maya forbi sundhedsplejersken da vi havde tiltrængt rengøring i hjemmet imens 🙂

Maya blev målt og vejet, og Mor og sundhedsplejersken talte om Mayas trivsel

Specs:
Højde: 57,5 cm
Vægt: 4,96 kg

Vægten er ret gennemsnitlig for Mayas alder, mens hun ligger et stykke over den øverste kurve for højden 🙂 Mor synes nu ellers Maya er ved at blive lidt tyk, men det er primært på hage(r)n(e) og på lårene, der så småt er ved at danne elastikker. Ida har altid været en lille spinkel starut så Mor synes det er helt underligt med sådan en tyk basse – det skal da også siges at Maya ikke laver meget andet end at sove og spise.

"Hva' Mor! Siger du jeg har fået dobbelthager?!"
“Hva’ Mor! Siger du jeg har fået dobbelthager?!”

Udover dobbelthagen kæmper Maya også med hormonknopper og hårtab for tiden. Hun er i det hele taget en flot lille fis for tiden – heldigt man som forældre er temmelig blinde overfor den slags 🙂

Maya er ramt af hormonknopper og ligner en teenager
Maya er ramt af hormonknopper og ligner en teenager

Maya er et meget varmt barn så Mor har måtte finde de kortærmede bodystockings frem så hun ikke bliver så varm. Om natten sover Maya blot med en bodystocking og et tyndt tæppe – hvis Mor får puttet sig for tæt på Maya med dynen er Maya drivvåd når vi vågner igen. Med Ida var det helt anderledes. Ida var en lille frossenpind, som altid skulle pakkes ind og som blev marmoreret og kold så snart hun fik tøjet af.

Amning

Amningen går stadig noget op og ned så efter aftale med sundhedsplejersken supplerer Mor nu med modermælkserstatning efter de fleste måltider så Maya kan sove en god lur, og Mor (og Mors babser) kan få en pause engang imellem. Sundhedsplejersken var nervøs for at Mor ville blive kørt helt ned ellers når hun også har en storesøster Ida at tage sig af om eftermiddagen, så Mor måtte bøje sig og give Maya mere modermælkserstatning, selvom Mor nu nærmest bare venter på at amningen stille og roligt dør ud.

Et stk. Maya slået ud efter amning
Et stk. Maya slået ud efter amning

Maya er ellers rigtig glad for at blive ammet, og nætterne fungerer meget fint med, at Mor ammer Maya liggende så vi begge blot kan falde i søvn undervejs.

En træt lille My
En træt lille My

Potte-tutten

Ida har igen været på potten og leveret en lille pøl tis. Ida var ikke helt så utryg ved situationen denne gang, men fokuserede mere på at hun nu skulle putte papiret i toilettet og op og trykke på ‘skyl’-knappen.

Mor har købt nogle små klistermærker som hun påtænker skal være ’tisse-mærker’ sådan at Ida får et lille klistermærke hver gang hun har tisset i potten så hun motiveres til at blive ved med at synes det er sjovt. Mor mangler blot lige at finde ud af hvad klistermærkerne skal sættes op på.

Barnedåb

Mor og Far har kigget datoer til Mayas barnedåb og er blevet enige om at holde det den 3. august 2014, hvis vi kan finde en præst, der har tid og lyst den dag. Det er samme dag som Ida fylder 2 år, så vi tænker at slå de to begivenheder sammen til en fest, da mange af gæsterne vil være gengangere. Mor og Far tænker at Ida vil synes det er en vældig fest med alle de mennesker, og Maya er helt sikkert lige glad med om Ida får noget af opmærksomheden på denne dag 🙂

Onkel René har, ligesom med Ida, takket ja til at være gudfar, men det er også så langt vi er nået i planlægningen. Tingene går ikke så stærkt herhjemme for tiden 🙂

Hyggetid og Hverdag

I dag var første rigtige hverdag, hvor far afleverede Ida i vuggeren i morges og Mor og Maya hentede Ida i eftermiddags. Mandag og tirsdag har vi nydt godt af Janes hjælp både til hentning, zoo-besøg og madlavning, og i går hentede Far Ida så vi havde et par ekstra hænder.

Ida nyder en is i Zoo sammen med Jane
Ida nyder en is i Zoo sammen med Jane
Vi sender en kærlig tanke til Jane, som har sørget for maden hele ugen indtil videre. Tak :)
Vi sender en kærlig tanke til Jane, som har sørget for maden hele ugen indtil videre. Tak 🙂

I dag var det så Mors tur og det gik heldigvis rigtig fint. Maya sov hele vejen til og fra vuggestuen og Ida var i højt humør da Mor hentede hende. Da vi kom hjem legede vi i haven mens Maya sov og efter at have fodret Maya af lidt senere gik vi alle tre ned i gården igen. Maya tog – en anelse ufrivilligt – endnu en skraber og Mor og Ida hyggede i telt og på trampolinen.

Ida og Mor hyggede i gården i mens Maya tog en lur
Ida og Mor hyggede i gården i mens Maya tog en lur

I weekenden lykkedes det sågar også at få begge tutter til at nappe side om side samtidig til Mor og Fars fornøjelse.

To sovende børn på een gang! Succes!
To sovende børn på een gang! Succes!
Det skal nydes!
Det skal nydes!

Kom nu ud Lillesøster, vi er klar!

Termin

I morgen rammer vi terminsdatoen – 25. marts. 2014. Der er dog ingen tegn på at Lillesøster er på vej ud. På onsdag skal Mor til akupunktør igen – denne gang med henblik på at sætte lidt gang i fødslen…. meeeen lad os nu se 🙂 Torsdag har Mor en aftale hos jordemoderen til at lave status på om Lillesøster snart vil ud – og om hun vender rigtigt.

Vi venter i spænding 🙂

Projekt pigeværelse: Done!

Lillesøster kan dog godt se at smutte sydpå. Nu er vi nemlig helt klar. I weekenden satte Mor Far og Farfar i arbejde så pigeværelset nu er helt færdigt (…hvis det kan blive det 🙂 ). Og det er blevet SÅ fint – se selv her!

Puslepladsen er klar til både Lillesøster og Ida
Puslepladsen er klar til både Lillesøster og Ida

Om et par måneder når Lillesøster og Mor er klar til det er det meningen at puslebordet bliver rykket hen ved siden af Idas seng og så skal Lillesøsters seng stå der hvor puslebordet står i øjeblikket.

Værelset set fra puslepladsen
Værelset set fra puslepladsen
Idas corner
Ida’s corner
Mor har syet en stor pude til Idas seng i stedet for sengeranden
Mor har syet en stor pude til Idas seng i stedet for sengeranden

Efter Idas indkøringsperiode i vuggestuen, hvor hun har haft problemer med at falde i søvn, har vi fjernet hendes sengerand fra sengen så hun kan se ud. I stedet har Mor syet en stor pude, der passer i sengen så Ida stadig har et par bløde hjørner at krybe op i i løbet af natten. På sigt når Ida ikke længere vil finde sig i at sove i tremmeseng er det planen, at vi fjerner gitteret så hun selv kan gå i og ud af sengen, og så kan pude også fungere som ryglæn når der skal læses godnathistorier.

Ida har fået sin egen zoo i ae-højde
Ida har fået sin egen zoo i ae-højde

Ida er stadig tosset med dyr og især ‘graffer’ (giraffer) er i høj kurs! Ida har igen i dag været med Jane i zoo. Det er et stort hit lige meget, hvor ofte Ida er forbi. Fra d. 1. april udvider zoo åbningstiden frem til kl 17 mod kl 16 i dag, så Ida og Jane kommer til at kunne nå lidt længere rundt end på den time de omtrent når efter vuggestuen i dag.

De nye bogkasser, som Mor har tapetseret, er blevet hængt op
De nye bogkasser, som Mor har tapetseret, er blevet hængt op

Far og Farfar blev sat i fuld sving med at skrue bogkasserne fast på væggen efter nøje instrukser fra Mor – og de to håndværkere klarede det super godt! Mor er MEGET tilfreds med indsatsen og ikke mindst resultatet 🙂 Bogkasserne har kostet ca. 330 kr. + lidt lim og papir, som Mor havde i forvejen, så det er en billig løsning, der nemt kan bygges videre på, hvis vi synes vi får brug for mere plads til Lillesøsters ting 😉

Det eneste hængeparti vi nu har på pigeværelset er at få sat et gardin op. Der er ganske vist et rullegardin med mørklægning i, men da det ikke slutter tæt til vinduet er der meget lyst inde hos Ida tidligt om morgenen, hvilket har resulteret i, at hun er stået op kl 6 om morgenen den sidste uge. I går lavede Mor og Far en midlertidig lappeløsning og den virkede heldigvis efter hensigten for Ida sov helt til kl 7.15 i morges! 🙂 Luksus…

Det nye gardin er bestilt efter mål hos en stof-butik, men det har en leveringstid på 3-4 uger, så vi må leve med lappeløsningen lidt endnu – og ellers ser vi blot frem til skiftet til sommertid på søndag så vi vinder en time igen 🙂

Pre-Barsels-Besøg

Lidt spontant aftalte vi i sidste uge et besøg af Farmor og Farfar i weekenden. De dukkede op lørdag formiddag og smuttede igen søndag eftermiddag. Det var SÅ hyggeligt og de havde bilen fyldt op med små gaver til os alle – vi nævner i flæng: En ny strikket kjole til Ida, et strikket tæppe til dukke-Sally, nye suttesnore til Lillesøster, 2 bøtter med vanillekranse, hjemmesyltede rødbeder mv. Som tak satte vi Farmor til at underholde Ida og Farfar blev sat i sving sammen med Far. Udover pigeværelset var der nemlig også et par andre projekter i lejligheden der skulle fikses, så der var nok at se til og tiden blev brugt flittigt!

Tiden gik lynhurtigt, så vi er glade for at vi snart ser Farmor og Farfar igen…. hvis hende Lillesøster da ellers har tænkt sig at komme ud en dag!

I næste weekend kommer Mormor på besøg fra fredag til søndag så her står den igen på aflastning, leg og hygge for hele familien. Skønt!

Intet nyt…

Intet nyt er godt nyt… eller… nå… men, status Lillesøster er i hvert fald uændret. Mor tror Lillesøster er fast besluttet på at være april-barn ligesom Mormor, og ikke marts-barn som Farmor og Farfar. Og netop i dag er det faktisk Farfars fødselsdag!

Hurraaaaa Farfar!
Hurraaaaa Farfar!

Akupunktur

I dag har Mor været til ‘modning’ hos en akupunktør for at hjælpe kroppen lidt i gang. Eileen, som akupunktøren hedder, er en af Farmors veninder og Farmor har også selv fået akupunktur af hende mens de begge boede i Oman.

Eileen er uddannet jordemoder og akupunktør så hun kendte aaaalt til unge damer, som er højgravide, gerne vil have baby ud og som har ondt alverdens steder på grund af graviditeten.

Formålet med dagens aftale var dog ikke at skubbe baby ud, men blot at aktivere kroppen så den så småt kan begyndt at overveje at smide sin lejer ud – gerne i næste uge som aftalt 🙂 Mor vil helst undgå at skulle sættes i gang medicinsk igen da det kan gøre fødslen både længere og hårdere, så derfor prøver tænker hun, at det er et forsøg værd med de mere naturlige metoder. Mor har fået en ny aftale hos Eileen på onsdag og Mor har også en aftale med Sabrina om at hun kan forsøge at udøve Zone-terapi-mirakler på Mor d. 31. hvis Lillesøster stadig hænger i derinde.

Hygge på soaen for de tre tøser mens vi venter!
Hygge på soaen for de tre tøser mens vi venter!

Mor har aldrig prøvet at få akupunktur før, så hun var lidt spændt på hvordan det ville være. Smertemæssigt var der intet i selve det at få nålene sat i. Kun lige da Eileen satte en i ved Mors haleben, som er temmelig ømt. Eileen gav også Mor noget massage på ryggen og lænden og det gik ret hurtigt op for Mor at hun havde ondt andre steder end i halebenet, men smerten fra halebenet overskygger åbenbart de andre smerter, så Mor ikke tænker over det. Eileen mente da også at Mors smertetærskel var temmelig høj når hun kunne mærke hvor spændt kroppen var flere steder, og Mor stadig ikke rigtig brokkede sig.

Udover nålene har Mor fået sat 5-6 små kugle-plastre fast i ørene på de steder har forbindelse til bækken og halebensområdet så det er meningen at Mor skal trykke på de små kugler nogle gange i løbet af dagen for at aktivere kroppen til at bearbejde smerterne i områderne. Mor synes det er lidt noget spacy noget, men synes alligevel også det er ret fascinerende at kroppen er opbygget på denne måde.

Eileen mærkede og lyttede også på maven og hun synes også det var svært at vurdere om Lillesøster har hovedet eller rumpen nedad, men hun troede nu også at Lillesøster lå som hun skulle, men at hun havde nogle ret faste baller fordi numsen er ligeså hård som hovedet når man trykker på begge områder på en gang.

‘Modningen’ i dag har ikke haft til hensigt at sætte fødslen i gang, så Mor forventer ikke, at der sker noget de næste par dage. Dermed også sagt, at vi nok skal holde Jer utålmodige sjæle opdateret derude så snart der er optræk til noget.

Ventetid

Ventetiden bruger vi nu så konstruktivt som muligt. Mor er gået i gang med at få skibet de første bryllupsinvitationer afsted, efterhånden som hun får dem færdigproduceret, Mor har også været på shopping efter nye sko til Ida så hun ikke skal gå foråret i møde med klemte fusser. Ida synes selv de er SÅ seje med de pink snørebånd og man vil gerne have dem på indenfor også.

Idas nye forårssko
Idas nye forårssko

Mor får også fikset et par projekter i lejligheden – blandt andet har hun fået tapetseret bogkasser til Ida og Lillesøsters værelse som Far og Farfar kan få lov at sætte op i weekenden så pigeværelset efterhånden er helt hyggeligt. Mor glæder sig til at få hængt bogkasser og billeder op derinde så det snart kan blive færdigt og fint.

Mor har tapetseret bogkasser ind til pigeværelset
Mor har tapetseret bogkasser ind til pigeværelset

Forældresamtale i Vuggestuen

I eftermiddag har vi været til forældresamtale i vuggestuen. Vi havde egentlig aftalt med Jane, at hun skulle passe Ida imens, men Jane var blevet syg så det endte med at vi tog Ida med til samtalen så både Mor og Far kunne deltage.

Pædagogerne havde primært positive ting at sige om Ida – glad, dygtig og velfungerende var nøgleordene. Dog synes de hun har en meget gennemtrængende stemme og snakker meget når hun skal falde i søvn og vågne igen, så de må tysse lidt på hende og være hurtige til at hente hende ind så hun ikke vækker alle de andre 🙂

Vi fik også en god snak om indkøringsperioden og Mor og Far fik stillet et par spørgsmål til ‘normen’ i vuggestuen – f.eks. hvornår man forlader et måltid, da Ida er begyndt at skubbe sig væk og gå midt i maden – og vi kunne hurtigt konkludere, at den slags ikke er noget hun har lært eller gør i vuggestuen, så det må være ren grænse-prøvning herhjemme fra Lilletutten 🙂

Ida er fanget et kort øjeblik ved spisebordet før hun stikker af for at lege
Ida er fanget et kort øjeblik ved spisebordet før hun stikker af for at lege

‘Syyyyy’

Date-night

Trods mellemørebetændelse tog Mor og Far afsted på aftale date-night i går med lækker mad på Madklubben og derefter film i biografen. Selvfølgelig foregik det hele aftenen med mobilen lige ved hånden så Jane kunne ringe eller skrive, hvis Ida blev ked af det eller dårligere.

Far er helt klar til bio tur med 0,8 liter cola og 5,6 liter popcorn (+ en slikpose i lommen)
Far er helt klar til bio tur med 0,8 liter cola og 5,6 liter popcorn (+ en slikpose i lommen)

Ida havde dog været SÅ nem hele aftenen. Hun havde slet ikke været ked af det og havde bare siddet og puttet sig ind til Jane i sofaen mens de så Disney Show. Ida havde været helt udkørt kl 19.30 så der havde Jane puttet hende og Ida var faldet i søvn på 2 min.

‘Syyyyyy’

I dag er temperaturen stadig på 39, Ida er stadig slukøret og har ondt i øret, men er i stand til at grine af TV’et og i stand til at lave numre og være sur når man ikke får lov til alt selvom man er ‘syyyyyy’ 🙂

Ida måler lige sin temperatur. 39 siger termometret
Ida måler lige sin temperatur. 39 siger termometret
Ninus' temperatur skal også måles. Ida måler og aflæser og siger efterfølgende 'syyyyy'
Ninus’ temperatur skal også måles. Ida måler og aflæser og siger efterfølgende ‘syyyyy’

(Og ja, det er Lillesøster, som hilser på i venstre side af skærmen 🙂 )

Bak-tutten

Sygdomstutten

Hold nu op for en omgang baktusser Ida har fået tiltrukket sig. Siden natten til fredag i sidste uge har vi været ramt af: Snot, hoste, opkast, nye tænder, ondt i ørerne, feber og nu lidt diarré oveni (5 ud af 10 børn på Idas stue er ramt af mavetamtam pt 🙁 )

På den ene side er det fint at få det hele overstået før Lillesøster kommer ud – omvendt synes Mor det er ved at være lige rigeligt på een gang, Ida har da også kun været i vuggestuen mandag siden i torsdags.

I går blev Ida ellers afleveret i vuggestuen 8.30 i højt humør, men Mor nåede kun lige at handle ind i netto og få pakket varerne ud før der blev ringet fra Eventyrhaven, at Ida havde 37,8 i feber og var en slatten pige, som gerne ville hentes. Så måtte mor afsted igen og droppe resten af dagens planer. Idas humør har heldigvis været højt det meste af ugen trods skravleriet og med det gode vejr har vi sagtens kunnet få tiden til at gå med tur i Zoo, på besøg hos Onkel René, som har ferie, indkøb, leg i gården og ikke mindst en tur på børnebiblioteket, hvilket Ida var HELT tosset med. På biblioteket er der både puslespil, legetøj og selvfølgelig masser af bøger, så Ida var godt underholdt i de 2 timer vi nåede at være der før vi igen drog hjemad. Herunder ses hun i fuld gang med lege med røvere og soldater på en borg på biblioteket.

Ida i fuld gang med at lege med den store borg
Ida i fuld gang med at lege med den store borg

Ida var til tjek hos doktoren i tirsdags, da Mor synes hun har hostet længe og gerne ville være sikker på, at der ikke sad noget på lungerne. Lægen konstaterede heldigvis, at lungerne var fine. Resten af kroppen blev også tjekket da Ida ikke rigtig har haft nogen appetit og ikke har villet drikke så meget, men der var heldigvis ikke noget at se. Lægen sagde dog, at vi måtte lokke hende med noget juice og saftevand for at få noget mere væske i hende, så det var vi gjort til Idas fornøjelse 🙂

Jane og Ida var i Zoo i går så der stadig skete lidt selvom man ikke var helt på toppen
Jane og Ida var i Zoo i går så der stadig skete lidt selvom man ikke var helt på toppen

Lægen påpegede desuden, at Idas venstre øre var temmelig rødt og Ida har da også taget sig en del til øret. Der er dog ikke noget væske at se ude fra og lægen sagde også, at der heller ikke var tegn på væske i øregangen. Dog forklarer det hvorfor Ida har været noget utilpas og ked af det ind imellem. Så længe Ida ikke får feber over 39 grader skal vi dog ikke gøre andet end at give hende lidt panodil, hvis hun virker til at have ondt.

I skrivende stund er Idas temperatur igen oppe på 38 grader og hun er lidt slatten. Det lugter lidt af endnu en dag hjemme i morgen.

Stakkels Lilletut.

Jordemoderbesøg

Børnene skal have været feberfri i 24 timer før de må afleveres i vuggestuen så Ida måtte også blive hjemme hos Mor i dag torsdag, hvor Mor havde et jordemoderbesøg. Mor havde dog på forhånd allieret sig med Onkel René, så Ida kunne lege lidt med ham imens Mor var inde hos jordemoderen.

Både Mor og René var lidt spændte på hvad Ida ville sige til det, men udstyret med papir, farveblyanter, Rasmus Klump film på Tab’en og vindruer gik det dog uden problemer. Ida havde lige haft Onkel René med ude og gå en tur rundt i venteværelset for at se om hun kunne finde Mor, men da hun blot kunne konstatere, at Mor var væk var Ida og Onkel gået tilbage og havde tegnet videre. Ingen brok, bare lidt undren 🙂

Jordemoderen havde, ligesom sidste gang, en jordemoderstuderende med, som fik lov at måle og mærke på Mor før den ‘rigtige’ jordemoder gik i gang. Begge jordemødre havde dog meget svært ved at finde ud af hvordan Lillesøster vendte – om hun havde hovedet op eller nedad. Det krævede da også en indvendig undersøgelse af Mor før jordemoderen kunne konstatere, at hun var RET sikker på det var Lillesøsters hoved hun lige havde prikket til. Jordemoderen fortalte desuden, at livmoderhalsen var blød, men stadig var ca. 3 cm lang, hvilket betyder, at der stadig er lang vej til Lillesøster kommer ud 🙁

Jordemoderen skønnede Lillesøster til at veje ca. 2700-2800 gram på nuværende tidspunkt, men sagde at jo mindre børnene var, jo sværere var det også at vurdere om det var 2500 eller 3000 gram. Mor og Far skulle dog igen ikke forvente, at det var en kæmpe basse, der kom ud. Det synes Mor nu stadig er helt fint, og med op til næsten en måned i mavsen endnu kan Lillesøster også nå at blive en del større. 2700-2800 gram er dog ikke helt skævt i forhold til hvad Lillesøster burde veje på nuværende tidspunkt.

I dag er Mor 38(uger)+2(dage) henne. Til sammenligning da Mor var til jordemoderbesøg på samme dag i graviditeten med Ida blev Lillesøster skønnet til 2700-2800 gram mens Ida var lidt mindre, nemlig 2600 gram. Ida stod dog fast i bækkenet på dette tidspunkt, hvilket Lillesøster ikke gør. Maven blev i dag målt til 34 cm fra skamben til toppen af livmoderen, mens Mors mave med Ida i var 36 cm på dette tidspunkt. Det kan dog godt snyde lidt når Ida stod fast og Lillesøster ikke gør da maven så har en anden facon.

Mor fik desuden ros med på vejen for at have en rigtig fin mave, hvor det hele sidder liiiige midt på mavsen, og hvor man bestemt ikke kunne se, at Mor trods alt havde taget 12 kg på (det samme som ved graviditeten med Ida på dette tidspunkt). Tak for det jordemoderdame 🙂

Mor iført joggingtøj og 2700 gram baby
Mor iført joggingtøj og 2700 gram baby

Tillykke Farmor!

I dag er det Farmors fødselsdag, og det fejrer vi naturligvis helt herovre med flag på bordet.

Hurraaaaa!
Hurraaaaa!

Tigertutten

Fastelavn er mit navn!

Søndag og mandag stod den på tigerudklædning i det lille hjem. Søndag var vi til fastelavnsfest i andelsforeningen og mandag holdt vuggestuen fastelavnsfest, hvor alle børnene kom udklædt. Mors fastelavns-overskud var minimalt så det blev kun til en tigerstribet natdragt og en tigerhue fra H&M. Ida var dog ret ligeglad og virkede blot til at være godt tilpas i den behagelige dragt, som er noget mere ånde-venlig end mange af de kostumer man ellers kan købe i polyester og nylon 🙂

Tigertutten klar til at overfalde noget frokost!
Tigertutten klar til at overfalde noget frokost!

Mandag og tirsdag har Jane hentet Ida i vuggestuen og ageret lege-tante for fuldt blus. Mandag lavede Jane også 3 portioner lasagne til os, så der var mad til to dage samt to hele lasagner til at putte i fryseren. Det er SÅ skønt at kunne servere Ida sund og lækker mad uden at Mor selv skal stå flere timer i køkkenet.

Uuuuhm, Jane har lavet lækker mad til os!
Uuuuhm, Jane har lavet lækker mad til os!

På næste fredag henter Jane Ida i vuggestuen og passer hende hele aftenen med imens Mor og Far tager på rigtig kæreste-date for både første og sidste gang i noget tid formentlig 🙂 Mor er spændt på hvordan det går med at få Ida lagt i seng da hun stadig er lidt en strid banan når hun skal puttes. Til gengæld har Ida haft 4 rigtig gode nætter i den sidste uges tid, hvor hun kun har haft få opvågninger og slet ikke har været ligeså ked af det som ellers de sidste 1½ måned. Mor og Far krydser fingre for at vuggestue-opstarten efterhånden er kaperet så vi alle kan nå at få lidt søvn før næste søvn-monster melder sin ankomst.

Far (og Ida??) bygger verdens højeste Duplohus
Far (og Ida??) bygger verdens højeste Duplohus

3 uger igen

I dag er der kun 3 uger til termin. Mor har igen i dag været til mindfulness hos hendes tidligere kollega Regitze, som er en stjerne til at facilitere den slags. Det giver Mor en dejlig ro at kunne glemme alt omkring hende og for en stund kun forkusere på nuuet og Mor selv. Regitze har på baggrund af Mors positive respons besluttet at opstarte et hold med mindfulness kun for gravide og næste onsdag tager Mor sin gravide veninde Sabrina med så Regitze har to test-personer til at få opbygget konceptet. Mor glæder sig allerede til onsdag 🙂

Mor er begyndt at gå med støttestrømper for at forebygge ømme, hævede fødder og ben og det har de sidste dag haft en rigtig god effekt så Mor ikke ligger med snurrende fødder når hun skal i seng om aftenen. Nu glæder Mor sig bare til at Lillesøster trækker længere ned i bækkenet så Mor kan få sine ribben for sig selv igen.

Gennemsnitsbabyen måler på nuværende tidspunkt ca. 45 cm og vejer ca. 2500 gram. Mor skal til jordemoder igen på næste torsdag og er spændt på at få en opdatering på Lillesøster 🙂

Bryllupsforberedelser

Mor har fiflet lidt med nogle bryllupsforberedelser de sidste dage så nu er der snart styr på invitationerne. Derudover har Mor købt bordkort og bestilt fotograf til den store dag, så lidt mere kan tjekkes af på to-do-listen før Lillesøster kommer til verden.

Tykke, trætte Mor

Tykke, trætte Mor

Pyha, Mor er ved at være temmelig tyk og temmelig træt. Når klokken slår eftermiddag er Mor helt udkørt – og så er det tid til at hente Ida :/ Jane skulle have hentet og passet Ida de sidste to eftermiddage, men hun er desværre blevet syg, så Mor har været på den alene indtil Far er kommet hjem fra job.

De sidste to dage har Mor været helt udmattet og har haft lidt kvalme, så Mor ser frem til en weekend med Farmor på visit, hvor Farmor kan agere underholdning for Ida og hjælpe lidt til med det praktiske imens Far er på herre-tur. Mor er også helt sikker på, at Ida glæder sig til at Farmor kommer i morgen eftermiddag for så skal der leges på livet løs uden andre planer hele weekenden.

Ida har hostet lidt de sidste par dage og hendes nattesøvn har derfor været endnu dårligere. Hosten er heldigvis aftagende nu, selvom Idas humør og energiniveau ikke har været særligt præget af baktusserne. Far har heldigvis været sød og taget de fleste nætter på madrassen inde hos Ida så Mor har haft mere ro og har kunnet blive i sengen, som er noget blødere og dermed rarere at ligge i når man nu kun kan ligge på siden (Lillesøster er ved at være så tung at hun presser for meget på Mors blodårer i ryggen når Mor ligger på ryggen og så bliver man dårlig). Mor har dog til gengæld haft en meget aktiv Lillesøster hos sig, som leger boksebold med Mors ribben og blære. Mor synes snart ikke hun gider være gravid mere…. knap 5 uger endnu (…..måske)!

MinTicker.dk Ticker

Mor har netop begået det sidste (planlagte 🙂 ) indkøb til Lillesøster i form af en Tripp Trapp stol magen til Idas. Vi har fået lov at låne en skråstol til montering på en Tripp Trapp stol så Lillesøster kan sidde med til bords helt fra fødslen og følge lidt med når Mor laver mad etc. men det kræver jo, at vi har en Tripp Trapp stol til Lillesøster helt fra starten af, så det har vi så snart postmanden har været forbi 🙂

Sådan ser skråstolen ud når den er monteret på en Tripp Trapp stol
Sådan ser skråstolen ud når den er monteret på en Tripp Trapp stol

Ida hos dyrehandleren

Ida er SÅ glad for at gå i vuggestue. Hun er glad når hun bliver afleveret og glad når hun bliver hentet. Det er skønt og Mor og Far kan tydeligt se når hun har lært nye tricks dernede.

Da Ida startede i vuggestuen i starten af januar havde der lige været en vandskade på hendes stues badeværelse og i garderoben. Nu er der omsider blevet lagt nyt gulv, blevet malet og sat nye garderober op, så der er mere plads til alle og mere plads til leg på stuen.

Ida fremviser stolt sin garderobe (her er det dog Marius' flyverdragt hun har fat i)
Ida fremviser stolt sin garderobe (her er det dog Marius’ flyverdragt hun har fat i)

I dag har Ida været med to af de store drenge på tur. De har været ude og køre med bus for at besøge en dyrehandler i Rødovre, hvor de fik set slanger, fugle og masser af andre dyr. Pædagogerne fortalte, at Ida havde været SÅ fascineret af dyrene, mens drengene havde været lidt bange for dem 🙂 Seje tutten!

Barselsønsker

Barselsønsker

Efter flere forespørgsler har vi nu opdateret Idas ønskeseddel her på siden til også at være en ønskeseddel til Lillesøster. I første omgang er det tiltænkt barselsgaver, for dem, som måtte vælge at medbringe sådan en til Lillesøster. Vi ser dog lige så gerne, at I tænker på Ida og giver hende en ‘Tillykke-med-Lillesøster-gave’ i stedet, da Lillesøster har masser af tøj og legetøj fra Ida som hun kan boltre sig med og hverken kommer til at mangle eller føle sig forbigået.

Ikke desto mindre har vi alligevel fyldt et par ønsker til Lillesøster på ønskesedlen 🙂 Ønskerne kan ses her.

Lillesøsters særdeles veludrustede tøjskab. Og det her er kun str. 50+56!!
Lillesøsters særdeles veludrustede tøjskab. Og det her er kun str. 50+56!!

MinTicker.dk Ticker

Oprydning og Indretning

Mor og Far er stadig i gang med en større oprydning i lejligheden og er så småt også begyndt at kigge på loftsrummene og de mange opmagasinerede kasser deroppe.

Mor har solgt og bortgivet en masse ting på Den Blå Avis – og flere ting vil følge – så andre kan få glæde af sagerne i stedet for, at de blot står og fylder på loftet. Barnepige Jane, som netop er flyttet i ny lejlighed, fik også en sækfuld sager med på cyklen sidst hun var her, som hun lige stod og kunne bruge.

Efterhånden som hjørnerne i lejligheden tømmes rykker vi lidt rundt på tingene for at se hvordan vi bedst får udnyttet hver en kvadratmeter når vi snart har to krudtugler drønende rundt på gulvet – og så bliver der selvfølgelig også købt lidt nyt (og brugt) her hjem til 🙂

Endnu et Zoo-visit

Udover at rydde op, rykke rundt og sælge sager har vi også haft tid til at slå et smut forbi Zoo her i weekenden. Det var som altid et hit hos Ida!

Vi hilste lige på Marius' venner....
Vi hilste lige på Marius’ venner….
Far og Ida spejder efter zebraerne
Far og Ida spejder efter zebraerne

Fredag aften var vi på venne-visit hos Sofie og Michael og deres to drenge, hvor den yngste er 8 uger. Det var skægt at se Ida observere Lillebror Victor i Mors favn selvom Ida synes han var lidt kedelig, som han bare lå der og kiggede 🙂

Og med alle de oplevelser og traven rundt i Zoo er det altså hårdt at skulle op og i vuggestue 7.20 mandag morgen 🙂

En lille morgentræt mus, som var ligeglad med at mor tændte lyset og lavede morgenmad
En lille morgentræt mus, som var ligeglad med at mor tændte lyset og lavede morgenmad

Mors billeder

Mor blev i sidste uge kontaktet af den fotograf hun var på foto-kursus hos sidste sommer i Amsterdam, for at høre hvordan det gik med fotograferingen. Mor kvitterede med at sende et link til siden her med nogle af Mors favorit billeder og fotografen var så imponeret, at han bad om at få lov til at poste et par af billederne på sin facebook side for at vise andre hvad de kan få ud af et lignende foto-kursus. Det fik han selvfølgelig lov til og herunder ses hans post 🙂

Nogle af Mors billeder er fremvist her
Nogle af Mors billeder er fremvist her